Kære læser
Er du single i julen? Så kan du måske gøre brug af nogle af mine superfantastiske-single-i-julen-tips! De sidste par indlæg har handlet om, hvordan I forkæler hinanden i et parforhold. I dag skal det handle om, hvordan du forkæler dig selv, så du får en helt fantastisk december-måned – ligesom du fortjener!
Læs også: Derfor er det fedt at være single
Single and ready to… Julehygge
Jeg tror på, at julen-måneden er en af de sværeste tidspunkter at være single på. Men lad os lige starte med at slå fast, at single IKKE er det samme som ensom. Men da jeg selv var single i julen, kan jeg huske, at jeg følte mig en smule ensom. Det var ikke et problem i andre måneder. For jeg var både omringet af familie og venner. Men julen er markedsført som den mest romantiske måned.
De fleste julefilm handler om romantik i sneen, og de smukke julelys i byerne ligger op til en masse romantik. Temafarven for jul er rød, og der er nærmest lige så mange hjerter som valentine. I mean COME ON. Folk siger, at julen er hjerternes fest og bla bla bla. Der er et enormt pres rundt om os alle sammen. Oveni det, er julen blevet en kæmpe forbruger-fest. Den tid vi er i lige nu, tvinger os til at prøve at gøre alt perfekt, og det julestress der kommer af det, ligger ikke ligefrem op til hygge.
Uanset om du er i forhold eller om du er solo i juletiden, kan det godt være svært at bevare juleglæden. Lige præcis derfor har jeg lavet Miss Curious’ juleserie. Budskabet er, ikke at have fokus på at gøre alt perfekt. Julen handler om mere end julegaver og julebag. Det perfekte er en illusion. Alting handler om mindset. Jeg vil gerne opfordre dig til at gøre julens “pligter” så simple for dig selv som muligt. Lad være med at stresse over de perfekte gaver og at alting skal være perfekt.
Brug i stedet energien på
1. De mennesker du elsker
2. At forkæle dig selv
Der er ikke noget du SKAL nå. Jeg er ikke færdig med at købe julegaver endnu, og jeg tager det stille og roligt. Der er ikke noget ræs, og jeg skal nok nå det hele. Det vigtigste er, at du finder juleglæden frem og fokusere på de to ovenstående punkter.
Tips til dig som er single i julen
Keep calm and get in the christmas spirit. Du får her 8 tips til at gøre din december endnu bedre! At være single i julen kommer nemlig med en masse muligheder:
Tag til julefester og mød nye mennesker
Mange kroer, restauranter og natklubber holder julefrokoster/fester, som alle kan melde sig til. Vær modig og tag afsted alene, eller slæb en veninde med til julebal. Du/I vil møde en masse nye mennesker og få en ny og sjov oplevelse sammen. Hvis du mangler en at tage afsted med, vil jeg anbefale dig at melde dig ind i Facebook gruppen: Find en veninde #dueraldrigalene. Gruppen har over 13.000 medlemmer som er dannet af bloggeren Helse Mathilde.
Opret en datingprofil
For at underholde dig selv i de sene aftentimer, kan du også oprette en Tinder, Scor-profil eller andet. Det kunne jo være, at du kunne finde en at hygge dig lidt sammen med. DU bestemmer helt selv, hvem du vælger og mødes med. Tro mig når jeg siger, at du nok skal få en del at vælge i mellem. Måske du kommer i kontakt med en person, som du syntes er interessant? Du kunne for eksempel tage styringen og invitere på en juledate som skøjter og varm kakao. Det behøver ikke at blive til mere end det!
Læs også: Om yes-man konceptet og online dating
Hjælp mennesker i nød
Hvis du ikke har nogle planer juleaften, så kan du i stedet vælge at hjælpe andre mennesker. I flere danske byer holder Kirkens Korshær, Røde Kors og andre organisationer juleaften for hjemløse og ensomme. Du kan google dig frem til om der er noget lignende i dit lokalområde. Det er en fantastisk mulighed for at hjælpe til og møde nye mennesker.
Netflix and chill
Der findes ikke noget hyggeligere end at slappe af til en god film! Brug de kolde vinter aftener under dynen, mens du drikker varm kakao og flygter fra virkeligheden for en stund. Netflix har en masse søde og sjove julefilm at vælge i mellem – og ikke alle sammen er skumfidus-søde og pladder-romantiske. Så hvis du ikke er til det stads, har du stadig gode muligheder. Jeg vil anbefale Krummerne 2 eller komediefilmen Elf. De er seriøst for grineren!
Få dig et juleknald
At være single betyder også at du kan knalde, hvem du vil. Nu siger jeg ikke, at du skal ud og have tilfældig sex eller finde en bolleven… Men du kan det (så længe du passer på dig selv). Er du i tvivl om hvordan? Jeg vil ikke genopfinde den dybe tallerken. Vi har en del indlæg om, hvordan du får sex som single. Jeg har derfor fundet tre indlæg, der kan hjælpe dig med at finde dit juleknald:
- Sådan får du en fast sexpartner som single
- Alt du skal vide om at have en bolleven
- Sådan får du bedre sex som single
Køb dig selv en julegave
Du har sikkert købt julegaver til andre i dit liv, men har du husket dig selv? Det behøver ikke være noget stort og dyrt. Det kan bare være en lille ting som et par nye øreringe eller en læbestift. Men det kan for eksempel også være noget frækt… Der kan varme dig i vinterkulden.😉 Du kan få en masse inspiration til, hvad det skulle være her på sitet i højre hjørne under ”anmeldte produkter.”
Læs også: En anmeldelse af mit yndlings sexlegetøj – WOMANIZEREN
Lær dig selv bedre at kende
Tro mig når jeg siger, at du ikke behøver en partner for at få det til at føltes fantastisk. Tag et langt bad, smør dig ind i en lækker, velduftende creme og tænd stearinlys i soveværelset. Du skal nemlig til at have det sjovt med DIG SELV. Læs lidt op på hvordan du skal gøre, vi har en masse guides her på sitet. Find godterne frem fra natbordsskuffen og mærk dig selv lidt.
Læs også: Orgasme råd: Sådan får du den vildeste orgasme nogensinde
Nyd din single tid!
Der er SÅ mange fantastiske fordele ved at være single, og derfor skal du nyde det! Du er nok træt af at høre det, men kærligheden kommer, når du mindst venter det. Livet er for kort til ikke at nyde øjeblikket, især i denne varme juletid. Få en masse fed single inspiration her:
Læs også: 10 ting jeg lærte af at være single
Jeg er lykkelig i mit forhold med Mr. Unexepcted. Men derfor havde jeg det sjovt som single, og jeg fortryder intet. Nyd at være single i julen og fokuser på at have det rigtig dejligt. For det fortjener du! Du kan finde en masse inspiration her på sitet. Jeg har fundet lidt ekstra indlæg, der gerne skulle få dig til at smile:
- 5 sjove beskeder fra mænd #1
- Har du nogensinde haft sex med disse typer
- Uforglemmelige one night stands #1 Blowjobbet
Tak fordi du læste med! Lad ikke det at du er single i julen ødelægge noget. Jeg håber du får en helt fantastisk december! Du er altid velkommen til at poste en kommentar herunder, eller skrive direkte til min mail på mc@missgrey.dk. Husk desuden at følge med på de sociale medier:
Min Instagram Misscuriousdk
Officielle Facebook Missgrey
Over and out – Miss Curious