*Dette indlæg indeholder reklamelinks*
Kære læser
Syntes du, at onani og porno er okay, selvom du er i et parforhold? Jeg kender mit eget svar, også selvom jeg ved, at flere af mine veninder ikke deler samme holdning som mig. Det er heller ikke sikkert, at du gør, men lige præcis derfor er denne artikel relevant for dig! Du får her 5 grunde til, hvorfor jeg syntes, at onani og porno er okay i forholdet og til sidst mine tips til, hvordan du kan løse situationen, hvis du ikke syntes at det høre hjemme i jeres forhold, men at din partner gør.
Mine tanker om onani og porno
Som du nok har gættet, syntes jeg, at porno og onani er helt okay, uanset om du er i et forhold eller ej. For mig er det ganske naturligt at blive ophidset af at se andre have sex. I mine øjne er det ikke virkelighed, men underholdning ligesom en film. Dertil finder jeg det også helt naturligt, at du har lyst til at pille ved din egen krop, uden at involvere din partner.
“Jeg tror, at mange bliver misundelige ved tanken om, at deres kærester bliver tilfredsstillet, mens vedkommende ser på andre mennesker.”
Men det er altså ikke kun det, porno går ud på! Når det så er sagt, har både Mr. Unexepcted og jeg har accepteret, at der findes andre flotte mennesker i verdenen. I vores forhold er det helt okay at se porno, og pille ved sig selv i mens. Dog har jeg den opfattelse af, at der er mange kvinder, der IKKE syntes, at det er okay. Der er i hvert fald mange af minde veninder, der før har fortalt mig, at de ikke vil have, at deres kærester gør det.
Jeg tror, og ret mig hvis jeg tager fejl, at der er 3 overordnede grunde til, at mange kvinder ikke syntes, at onani og porno høre hjemme i parforholdet:
- Du er misundelig og er ikke glad for tanken om, at din partner tilfredsstiller sig selv, mens han/hun kigger på andre kvinder og mænd.
- Du tager det personligt og føler, at du skal leve op til en masse – At du skal knalde din sexpartner som en pornostjerne.
- Du forstår ikke behovet for det og syntes måske, at porno er direkte ulækkert.
Hvis tilfældet er det sidste, er det eneste jeg kan sige: Du har ret til din holdning og andre har ret til deres. Der er bare nogle mennesker, der tænder på at se andre have sex på en skærm, og nogle der ikke gør. Der er plads til os alle og alle vores små kinks!
Læs også: Vælg den rigtige Magic Wand – den ULTIMATIVE guide
5 grunde til at onani og porno er okay i parforholdet
Hvis du ikke er glad for at din partner ser porno og onanerer, på grund af en af de første to grunde jeg nævnte, håber jeg, at mine næste ord kan inspirere dig lidt:
1. Kvinder ser også porno
Det er ikke kun mændene, der kan finde på at fyre op for pornohjemmesider, kvinder gør det også. Jeg ser porno og ifølge Pornhubs statistik, er hele 28 procent af deres danske besøgende faktisk kvinder. Mr. Unexpected ved godt, at jeg gør det, og han accepterer det. Han gør det faktisk selv kun, hvis vi er adskilt i flere dage. Hvorimod jeg godt kan finde på det, mens han spiller computer, eller hvis jeg er alene hjemme.
2. Det er ikke nødvendigvis noget seksuelt
Det lyder måske banalt, men for mig er det faktisk ikke noget seksuelt som sådan. At give mig selv orgasmer er en del af min me-time. Den bedste belønning jeg kan give mig selv, hvis jeg har lidt solotid. Jeg er som regel ikke engang liderlig, når jeg begynder at onanere. For det er virkelig ikke det, som det kommer an på. Det er dejligt, afslappende og en af de bedste følelser i verden, at være ør i hovedet af nydelse.
3. Han/hun tænder ikke nødvendigvis på pornostjernerne
Selvfølgelig kommer jeg hurtigere og hårdere, når jeg er tændt, og det er så her min egen fantasi eller pornoen kommer ind i billedet. Og nej jeg drømmer ikke om at knalde de pornostjerner jeg ser. Selvfølgelig kan de være sexede og flotte. Men ærligt så er de bare et middel, det er enten selve det at de har sex, som jeg bliver tændt af, eller min egen opdigtede historie om hvorfor personerne knalder.
4. Det kan bruges som inspiration
Udover at se porno for at få bedre orgasmer, bruger jeg også porno som inspiration. Jeg kan takke kvindelige pornostjerner for at lære mig at ride og for inspiration til stillinger. Hvis du ikke er vild med at din partner ser porno, kunne du eventuelt prøve at joine ham, og finde ud af, hvad det egentlig drejer sig om. Måske du kunne få noget fræk inspiration!
5. Porno er langt fra virkeligheden
Jeg tror, efterhånden også at de fleste er med på, at sex i porno er langtfra virkeligheden. Selvom der nu findes pornofilm, der faktisk afspejler virkeligheden ret godt. Porno kan bruges til at tænde og det kan bruges som inspiration til dit sexliv. Din sexpartner tænder ikke mindre på dig, bare fordi du ikke er en pornostjerne. (I såfald burde du finde en ny!) Du er flot og fræk, og vigtigst af alt så er du virkelig. Derfor har du slet ingen grund til at være misundelig på de akrobatiske perfekte sexduller eller pumpede Ken-mænd på pornosiderne!
Læs også: Porno – Ikke så langt fra virkeligheden?
Din holdning er ikke forkert!
Jeg vil starte med at sige, at du har ret til at have din holdning til disse emner! Hvis du ikke syntes at det er okay at din partner onanerer og ser porno, har du ret til at sige det til din partner. Det du ikke har ret til, er at bestemme over din partner eller prøve at manipulere vedkommende til at føje dig. Du kan udtrykke din holdning, men ikke forbyde vedkommende noget som helst. For hvad din partner vælger at gøre med den information, er fuldstændig op til ham/hende.
I mine øjne er der mange misforståede ting ved parforhold. At prøve at ændre og kontrollere hinanden, er en af dem. Et parforhold er to individuelle parter der smelter sammen til en. Vores forsøg på at skabe så tæt en relation som muligt. Og i en tæt relation skal der være kærlighed, begær, venskab, respekt og meget mere. Hvis din partner og dig respekterer hinanden, går alting op i en højere enhed.
Det kan du gøre for at løse problemet:
Hvis du ikke syntes at onani og porno, hører hjemme i parforholdet, men det syntes din partner, er der flere ting du kan gøre:
Tal om grænser:
Før i tiden kendte alle definitionen af utroskab: Du var utro, hvis du knaldede en anden. Men nu hvor vi har internettet og både mulighed for at kigge på andre og skrive med andre, er utroskab blevet mere flydende. I mine øjne er porno IKKE utroskab, men det er det måske i dine? Tal med din partner om hvor grænsen går, så I begge er på samme side. For en ting er sikkert, hvis din partner ser porno, er det ikke for at såre dig. Og det har ikke noget med dig at gøre.
Se indad:
Men det er måske det, du syntes, er problemet? At han laver noget seksuelt, der ikke har noget med dig at gøre? Jeg syntes ikke, at du kan tillade dig at fortælle din kæreste sådan uden videre, at han/hun ikke må onanere og se porno. Men til gengæld syntes jeg, at det er helt okay at sige til ham/hende, at du ikke er glad for det, hvis du, gud forbyde det, engang bustede vedkommende i at gøre det. OG jeg syntes faktisk at det er okay, at han/hun bliver ved med at gøre det. Men hvis din partner respekterer dig og dine holdninger, sørger vedkommende nok for, at du ikke opdager det igen.
Join din sexpartner:
Hvis grunden til at du ikke kan lide det, handler mere om at du føler dig udenfor. Kan du i stedet vælge at joine ham/hende. På den måde bliver du en del af din sexpartners seksuelle oplevelse med at se porno. I kan endda pille ved hinanden i mens, og tro mig når jeg siger, at du hurtigt kan flytte opmærksomheden over på dig i stedet for på skærmen.
Accepter det:
En anden mulighed der ikke involverer dig i hans kink, er at acceptere at onani og porno er en del af din partner. Du kan som nævnt ikke bestemme over din partner. Så en anden måde at håndtere det på, er at aftale, at han/hun gør det, når du ikke er hjemme. På den måde bliver du ikke konfronteret med det, og det bliver nemmere for dig at håndtere.
Læs også: Derfor bør han se meget mere porno
Tak fordi du læste med! Hvordan har du det med onani og porno i dit parforhold? Du er altid velkommen til at poste en kommentar herunder, eller skrive direkte til min mail på mc@missgrey.dk. Husk desuden at følge med på de sociale medier:
Min Instagram Misscuriousdk
Officielle Facebook Missgrey
Over and out – Miss Curious