Fast sexpartner som single

udgivet:

Sådan får du en fast sexpartner som single – forfattet af Godisengen.dk

(MG Redaktøren): Vi elsker at arbejde sammen med andre, som opererer i samme felt, som os selv her på Missgrey.dk. Derfor kan du nu glæde dig til at læse endnu et gæsteindlæg fra Godisengen.dk – en tankeblog skrevet af en 29-årig, anonym kvinde, der “kæmper med at blive voksen”, som der står på hendes blog. Hos Godisengen kan du læse om fortællinger fra venindekredsen, tossede historier og pinlige hændelser – ofte med mænd i centrum. Læs også om sex, forhold, singleliv plus alt det, du normalt tænker, men sikkert ikke siger højt.

Læs første indlæg fra Godisengen.dk her: “Den store blowjobguide”.

Læs andet indlæg fra Godisengen.dk her: “Gode stillinger under blowjob” 

Sådan får du en fast sexpartner som single

De fleste vil nok sige, at en fast sexpartner oftest er noget man har i et parforhold. Er du single, er en kæreste måske på ønskelisten. Men faktisk hænder det også, at man ind i mellem befinder sig et sted i livet, hvor singlelivet slet ikke er så tosset endda.

Jeg selv er på nuværende tidspunkt alene og må erkende, at jeg i høj grad nyder det. Singlelivet byder på masser af frihed til at pleje venner, karriere og ikke mindst, sig selv.

Der er bare lige én ting.

Ind i mellem opstår et stort behov for nærhed, intimitet, og ja, i det hele taget et godt gammeldags knald.

Selvom vores liv kan rumme masser af interesser, venner og karriere, der gør det yderst meningsfuldt, vil de fleste på et eller andet tidspunkt mærke behovet for intimitet med et andet menneske.

Man kan altid gå i byen og finde et knald, specielt som kvinde, vil mange påstå. Og ja, det er sandt, det er ikke svært at finde et engangsknald. Men let’s be real, hvor mange engangsknald er så særlig gode? Nej vel…

Ofte er det sådan, at jo bedre vi kender hinanden, desto nemmere vil det også være at have et godt sexliv. Det kommer sig helt naturligt af, at det er lettere for os at være åbne og ærlige omkring lyster og behov, overfor for mennesker der ikke er fremmede. Samtidig vil vi ofte hvile mere i os selv under sex med en person vi kender godt og føler os trygge ved.

Det er her en bolleven kommer ind i billedet.

Hvordan finder man en bolleven?

Er du, som jeg, single og nyder denne tilværelse, kan en fast sexpartner være en fantastisk ting.

Men hvordan finder man lige sådan en bolleven, de hænger vel egentlig ikke på træerne? Både og…

Først og fremmest handler det om at kigge på de relationer du allerede har. Måske der heriblandt er en person, du har afskrevet som kæreste, men alligevel har formået at have dejlig sex med? Man kan sagtens have god sex og kemi med mennesker, man ikke ser som kærestepotentiale. Dette er den grundlæggende essens for et godt bollevensforhold.

Har du ikke allerede en person i din omgangskreds, der besidder potentialet som din nye sexpartner, er du naturligvis nødt til at kigge nærmere på markedets muligheder. Mange sider og apps florerer og åbner et utal af muligheder, netop for at finde en bolleven. Her kan nævnes forummer som Scor eller Tinder, hvor mange søger en fast sexpartner, uden kæreste-etikette. Det vil naturligvis nok kræve flere dates før du finder den rette.

Et godt bollevensforhold handler nemlig ikke kun om sex. Kemi er yderst relevant.

LÆS OGSÅ: “En måned på Tinder – En hønsegårds bekendelser” hos Godisengen.dk

Hvad består et bollevens-forhold af?

Selvom jeres seksuelle behov, naturligvis er det grundlæggende aspekt i relationen, må forholdet gerne involvere andet. Det kunne være gode samtaler, eller at putte over en film. Det vigtigste er at forventningerne fra start er afstemt.

Som single handler behovet for nærvær nemlig ikke kun om sex. Det handler i den grad også om socialt samvær med det modsatte køn, samt intimitet.

I bollevensforholdet er ærlighed en væsentlig faktor.

Har du haft et engangsknald, hvor der var god sex, så vær ærlig og sig det som det er. At du ønsker at I mødes igen fordi der var god seksuel kemi, men at dette er alt du har behov for og ikke mere. Det er naturligvis vigtigt herefter at huske på disse ord, og ikke begynde at romantisere om mere.

Kommer der følelser ind i billede, eller er der det allerede, er det ikke et bollevensforhold du skal satse på. Sandsynligheden for at disse følelser pludselig gengældes, er ganske minimale, hvis der fra start har været aftaler om andet. Et bollevensforhold skal således være et gensidigt forhold baseret på respekt for hinanden, hvor man dog er fuldstændig enige om at det er hvad det er- no strings attached.

Fast sexpartner som single

Hvor tit skal I ses?

Når du har fundet dig en fast bolleven, er det vigtigt at I holder et fornuftigt niveau. I skal naturligvis ikke ses hele tiden og det er ikke meningen forholdet skal være ”kæresteagtigt”.

Hold jer til maks én gang om ugen, på begge parters præmisser. Når I ses, skal det være lige for jer begge, og passe ind i skemaet hos hinanden. Det er vigtigt den ene part ikke føler, at det kun er på den andens præmis. Husk relationen er til for at tilfredsstille et behov ved jer begge to.

Vær åben

Det er vigtigt at huske at være åben overfor nye mennesker man møder på sin vej. Lad være med at lukke dig selv af overfor andre, du er ikke i et forhold. Dette er ikke en kæreste, og bliver det aldrig. Det ville således være ærgerligt at lade en god mulighed for kærestepotentiale passere.

Fordelene ved at have en fast sexpartner:

  • Du får regelmæssig og sandsynligvis bedre sex
  • I kender hinanden, og du kan udvikle dig seksuelt
  • Du beholder din frihed
  • I kan hygge jer sammen med samtaler eller en god film

Ulemperne ved at have en fast sexpartner:

  • I risikerer at der opstår følelser, uanset hvem af jer det sker for vil det være skidt, da det sjældent gengældes
  • Det er ikke sikkert din bolleven altid er til rådighed når du lige ønsker det
  • Måske får din bolleven en kæreste før dig, og du er igen alene

God jagt,

Kærlig hilsen – God I Sengen!

Fast sexpartner som single

Se Også