om-yes-man-konceptet-og-online-dating

udgivet:

Om “yes-man” konceptet og online dating

For at komme op i gear efter mit breakup, besluttede jeg mig for at gøre som Jim Carrey i komediefilmen ”yes man”. Konceptet går ud på, at jeg skulle sige ja til alle muligheder, der kom min vej. En af disse muligheder blev online dating.. 

Sådan startede mit online dating eventyr

Jeg kom selvfølgelig på denne ide, da en veninde og jeg så “yes man.” Det stod pludseligt soleklart for mig: Det var dette koncept, jeg skulle følge, for at begynde at leve igen. For at gøre dette realistisk og ikke ende i alt for cray cray situationer, lavede jeg dog mit eget regelsæt:

1. Mine eventyr skulle være indenfor lovens grænser.

2. Jeg kunne af gode grunde, ikke springe ud i noget jeg ikke havde råd til.

3. Jeg skulle ikke sige ja til alle tilbud om sex. 

https://giphy.com/gifs/1lHMq6J9Bru8

Formålet med denne mission, var at bryde ud af de lænker, jeg så mange år havde været i. (Også kendt som et ulykkeligt parforhold) Jeg ville gerne have en masse oplevelser. Komme ud på kødmarkedet igen. Mærke at jeg var i live. Jeg havde ingen ide om, hvad dette kickstart ville gøre for min vilde single periode. Det startede uskyldigt ud med, at min veninde foreslog at jeg oprettede en profil på scor.dk. Og daaamn. Det er et meget overvældende sted at være kvinde, kan jeg godt fortælle jer!

“Det var en jungle fyldt med liderlige mænd og frække tilbud på hver en gren.”

Jagten på en dom-daddy

I forrige uge, skrev jeg et indlæg til mændende på M!, om hvordan de fanger vores opmærksomhed online. Nu vil jeg fortælle dig, hvordan du fanger mændenes opmærksomhed online: Du skal være kvinde. Den er nærmest ikke længere. Hver gang jeg loggede på, fik jeg mellem 3-6 nye henvendelser. Jeg valgte at være anonym på siden, i frygt for at støde på nogle jeg kendte. Man kunne ikke identificere mig ud fra mit profilbillede eller brugernavn. Og alligevel blev jeg bombarderet fra liderlige mænd, det var mega uoverskueligt. For at få nogle af mændene til at droppe at skrive til mig, rettede jeg min profiltekst og skrev hvad jeg søgte og ikke søgte. I starten var jeg dårlig til at afvise mændene, men jeg lærte det med tiden, da der simpelthen ikke var timer nok på døgnet, til at besvare alle.

“Jeg søgte nemlig ikke nogen relation med følelser. Men jeg søgte mere end et tilfældigt knald. Der skulle være kemi og han skulle være dominant.”

Jeg havde i mange år været nysgerrig på BDSM. Derfor var det i mine bagtanker, at finder en ældre og dominerende mand, som kunne introducere mig for det sorte univers. Selvom jeg skrev med måske 100 mænd, i kortere eller længere forstand, mødtes jeg kun med to af dem. Den ene var noget af et flob og den anden, endte jeg i en længere relation med. Læs om mit onenight stand fra helvede i dette indlæg.

Begge relationer er længere historier, der fortjener hvert sit indlæg. Jeg kan dog afsløre, at jeg fandt præcis det, jeg havde forestillet mig i den længere relation: Seksuelle oplevelser, hvor dominans og underkastelse var i fokus. Læs om Mr. Domdaddy nederst i dette indlæg. Jeg brugte “yes man” konceptet som en kickstart i omkring seks måneder. Dette var medvirkende til, at jeg igennem en masse frække oplevelser og så en masse nye sider af mig selv.

Læs også: Miss Felicity’s første gang med online dating

Tips til at overskue online kødmarkedet

Hvis du selv ønsker at komme i gang med online dating, kan du (gen)læse dette indlæg og gennemlæse mine fem bedste råd:

  1. Hvis du er bange for genkendelse, kan du vælge at være anonym, til du skriver med en, som du gerne vil dele din identitet med.
  2. Skriv konkret i din profiltekst hvad du vil have og ikke have, fx: Alder, seksuelle præferencer mv.
  3. Vælg en metode, at sortere i mændene på. Det kan være hvordan han henvender sig til dig på, sproget han anvender, udseendet mv.
  4. Spild ikke din eller andres tid, hvis du ikke er interesseret så skriv det. Et “jeg føler ikke at vi kunne få en god relation, jeg syntes bare vi skal stoppe den her,” er helt okay!
  5. Hvis jeres relation kommer så langt, så aftal at mødes et neutralt sted, som på en cafe eller et sted hvor i kan gå en tur. På den måde kan i lettere se hinanden an uden pres.

Har du nogle tilføjelser eller kommentarer, så er du velkommen til at poste dem herunder, eller skrive direkte på min mail på mc@missgrey.dk

Følg desuden mig og Missgrey på de sociale medier. Du finder os på Instagram og kan følge både min personlige profil Misscuriousdk eller vores fælles profil MissgreyDK. Find også Missgrey på Facebook, hvor du vil blive opdateret med de nyeste indlæg!

Tak fordi du læste med!

Over and out – Miss Curious

Se Også