Hvad der sker i prøverummet, bliver i prøverummet? Har du ikke altid ønsket dig at prøve sex i offentligheden? Men alligevel på et skjult og oplagt sted som i et prøverum? Læs denne kvalitetsnovelle af Miss Robinson
Kapitel 1
Der er hul i spidsen på mine løbesko. Måske er det på tide, at jeg få købt nogle nye, inden de går helt fra hinanden. De har trods alt, løbet mange kilometer, så de trænger også til en udskiftning. Den nye sportsbutik på Hovedgaden åbner i morgen, så det vil jo være en oplagt mulighed. Jeg kunne også godt bruge en langærmet løbetrøje og nogle reflekser, så det gør jeg i morgen.
Man skal ikke gå ned på udstyr.
Det er ved at være mørkt om aftenen, dagene er blevet kortere og efteråret har for alvor sat ind. Men min løbetur, den skal jeg have. De må ud på en tur mere, de gamle løbesko, af sted på 10 km i regnvejr, igen i dag. God musik skal der til, så jeg finder den gode spilleliste frem, putter musik i ørerne, og så af sted på den sædvanlige rute.
Det er ligesom om, at man er artsfæller, når man sådan kommer løbende og møder andre der er ude og motionerer.
Motionsfolket hilser altid på hinanden med et vink, et smil, et ”hej” eller ”god tur”. Det er ligesom folk med hunde eller børn. Man finder altid på noget at tale om. Man taler mere med fremmede mennesker, man møder på løbestien eller legepladsen, end med sin egen nabo.
Jeg møder også næsten de samme motionister på min sædvanlige løbetur. Men en enkelt skiller sig ud fra mængden. Vi er stødt på hinanden nogle gange her på det sidste, og hilser også. Han smiler altid så sødt og vender sig om, når han løber forbi mig. ”Nydelig popo,” sagde han til mig her forleden. ”I lige måde,” nåede jeg lige at råbe, inden han var væk. Håber jeg møder ham igen i dag.
På med skoene og afsted.
Pulsen er ved at være godt oppe, og jeg nærmer mig den stejle bakken i parken. Den er styg og stejl, men mine lår og baller elsker den. Musklerne ryster helt vildt, da jeg når toppen. Jeg danser en lille sejrsdans, da jeg endnu engang snupper den i en spurt. Det er en vildt fed fornemmelse. På vej ned ad bakken går det mindre godt. Jeg snubler i mit løse snørebånd og falder lige så lang jeg er, med et ordentligt brag. Kæmpe fjols! Tænker jeg, mens jeg sidder på jorden og ømmer mig lidt.
”Kom du noget til?”
En behagelig mandestemme fanger min opmærksomhed og da jeg kigger op, ser jeg ind i de smukkeste grågrønne øjne. Jeg ømmer mig lidt, for jeg slog mig i faldet. De skide snørebånd, og så er der også kommet et kæmpe hul på mine løbebukser. Lækkermåsen med de grågrønne, lækre øjne går ned på hug foran mig, og tager fat i mit knæ.
”Du har da slået dig lidt, du bløder på dit knæ.”
Jeg ømmer mig lidt for det svier og smerten er så småt begyndt at indtage sig.
”Ja, det har jeg, det gør sgu ondt.”
Jeg forsøger at rejse mig fra jorden. Mine håndflader gør også ondt, der er kommet lidt hudafskrabninger, og de er fyldt med småsten og jord.
”Nej, bliv lige siddende stille, så skyller jeg lige dine knæ.”
Jeg bliver siddende og raser indvendigt. Havde jeg da for pokker bare købt de nye løbesko, så var det her ikke sket. Men næ nej, jeg skulle have de gamle slidte møgsko på. Han tager en af sine drikkedunke, der hænger i hans mavebælte og skruer hætten af. Langsomt hælder han vand på knæet. Det svier og jeg ømmer mig.
Blod, grus og sten løber ned på jorden, og væk fra mit blødende sår.
”Det må du vist nok hellere hjem og vaske med sæbe, så det bliver renset ordentligt. Der skal helst ikke gå betændelse i. Bor du langt herfra?”
Han rækker mig sin hånd, for at hjælpe mig op fra den kølige grussti.
”Ja, det må jeg hellere. Jeg bor kun et lille stykke herfra, så det går nok. Tak for hjælpen, det var pænt af dig.”
Jeg smiler forsigtigt, men alligevel lidt flirtende. Mine øjne spiller på lidt medlidenhed. Det gør virkelig ondt i knæet, jeg kan næsten ikke strække det ud. Han ser faktisk rimelig godt ud, nu jeg er kommet op i menneskehøjde. Han står stadigvæk parat til at hjælpe mig, hvis jeg skulle komme i problemer igen. Falde igen, det kunne ligne mig.
”Klarer du den hjem, eller skal jeg hjælpe dig? Du skal helst ikke falde igen.”
(mere…)