Webcam Girl

udgivet:

Sjældent indblik: Min hverdag som Webcam Girl

I dette interview får du et personligt indblik i hverdagen hos en ung kvinde, som arbejder som Webcam Girl. Det er en verden meget ukendt for mange og ofte fejldømt. Vi håber derfor, at et indblik ind i det virtuelle univers, med Sandra Elfort, kan gøre dig klogere på livet foran kameraet. Vi hos Missgrey er kæmpe fans af Sandra, og efter du har læst denne artikel, så er vi ikke i tvivl om, at Sandra har fået en ny fan.

“Mød Sandra – en fabelagtig webcam model!”

Mit navn er Sandra og jeg er 33 år gammel. Jeg bor på et nedlagt landbrug med min kæreste og min hund. Jeg har en bachelor i kommunikation og flere års erfaring i diverse marketingstillinger – men de seneste (snart 4) år har jeg dog skiftet skjorten ud med lingeri og arbejder nu fuldtid som webcammodel.

At være webcammodel er en skør størrelse for mange. Er det porno? Onanerer man så hele dagen? Kan man leve af dét?

Webcam er porno, med en mere personlig tilgang, end i den almindeligt kendte pornofilm. Jeg laver liveshows for mænd, kvinder og par over webcam. Mine shows er ligeså forskellige, som mine gæster. For at give et lidt større indblik i, hvad sådan nogle webcamshows kan bestå af, så har jeg lavet tre kategorier.

“Onani for åben skærm:”

Første kategori er også den, hvor jeg laver langt de fleste shows. Det er den mest simple kategori og består af ren onani. Ofte er disse shows ikke så lange – det er som regel med gæster, som kun lige har tid til en hurtig spiller eller gæster uden de store penge på lommen. Det er nogle nemme shows, da det ikke kræver det store af mig for jeg skal egentlig bare nyde mig selv. Sådan et show varer som regel mellem 2 til 5 minutter og slutter når gæsten er kommet. Nogle gange er jeg heldig også selv at nå klimaks.

“Digital og verbal dominans!”

Den næste kategori er dominans. Den her er lidt mere kompliceret og kræver et godt kendskab til gæsten. Jeg er switch på webcam, så det kan både være shows, hvor jeg selv bliver domineret eller hvor jeg dominerer en slave. Størstedelen af mine shows i denne kategori er med mig som domina. Det kan måske virke mærkeligt, at man kan dominere gennem en skærm, men slaverne i den anden ende er som regel meget lydige, og gør som der bliver sagt uden jeg behøver straffe dem fysisk. Dominansen kan komme til udtryk ved for eksempel verbal ydmygelse. Det må jeg sige tog lidt overvindelse at tilbyde da jeg er godt opdraget! Og at fortælle en mand han er uduelig seksuelt, og at han har en lille pik, er aldrig kommet over mine læber tidligere i mit liv. Men det handler selvfølgelig bare om tilvænning og nu vil jeg faktisk gå så langt og sige, at jeg er blevet ret god til den disciplin.

Udover den verbale ydmygelse, så kan jeg også sætte slaverne til forskellige opgaver. Måske skal han stikke nåle i sine nipples, tage viagra på min befaling, bruge store dildoer på sig selv, spise sin egen sperm etc. Der er virkelig mange muligheder her og det kræver en virkelig god fantasi og en god kommunikation med slaven, så man ved hvor grænserne går til.

En lidt mere nichepræget del af denne kategori er finansiel dominans, hvor jeg tvinger slaven til at bruge penge på mig, for eksempel med trusler om blackmail. Her er det meget vigtig for mig at pointere, at det altid er en del af en leg, så jeg tvinger selvfølgelig aldrig nogen til noget, som de ikke har givet udtryk for de ønsker og fantaserer om.

Når dominansen går den anden vej og jeg er slaven, indeholder showet som regel klemmer, gagball, tvangsorgasmer og andre værktøjer som kan få mig helt ud på kanten. Det er som regel nogle meget hårde shows at lave rent fysisk. Men det er også sjovt da man virkelig får lov til at mærke sig selv. Har lavet en del shows af den her slags, som har varet på den gode side af en time. Derfor har jeg som regel holdt fri resten af dagen bagefter!

“Gør en forskel – støt en fetish!”

Tredje kategori er fetish-kategorien, og denne kategori er virkelig en rodebunke af alverdens tænkelige og utænkelige fantasier. Jeg har for eksempel leget en del med urin siden jeg startede med at lave webcamshows. Det er virkelig populært. Det er ikke noget der tænder mig personligt, men jeg er til gengæld en pleaser, så hvis jeg kan se at gæsten i den anden ende er vild med det jeg laver, så er det næsten tilfredsstillelse nok for mig.

Udover urin, så har jeg lavet shows med ridestøvler på, smurt madvarer udover kroppen, onaneret i min bil, lavet incestrollespil, smurt mine fødder ind i olie og leget med diverse grøntsager.

Jeg tror denne her kategori er min favorit, for her får jeg virkelig en indblik i hvilke fantasier folk render rundt med. Det er virkelig fedt at være katalysator for de fantasier, som de her mennesker har rendt rundt med i måske mange år, uden at kunne finde en måde at gøre dem til virkelighed. Så her føler jeg virkelig, at jeg kan gøre en forskel.

“Det handler om meget mere end seksuel nydelse:”

Udover jeg laver ovenstående webcamshows, så foregår størstedelen af min arbejdsdag i en gratis chat, hvor jeg kan skrive med gæsterne, modtage drikkepenge og aftale private webcamshows. Jeg har mange gæster, som aldrig har set mig nøgen, men som stadig er en stor del af min gratis chat og som faktisk er nogle af mine bedste kunder, da de vælger at smide drikkepenge som tak for selskab og gode snakke. Jeg anser flere af mine gæster som værende rigtig gode venner efterhånden, da de har fulgt mig gennem tykt og tyndt i flere år og omvendt. Jeg bruger mere tid på at snakke med flere af mine stamgæster end med mine venner. Så man kommer virkelig under huden på hinanden. Det er langt fra kun sex der bliver snakket om. Det kan vitterligt være alt mellem himmel og jord, hvilket nok er meget rart, da det også kan blive kedeligt at snakke om analsex i længden.

Jobbet som webcammodel bliver, som alle andre jobs, hurtigt en stor del af ens liv. Af samme årsag har jeg fra start været meget åben omkring hvad jeg laver. Alle i min omgangskreds kender til mit erhverv. Det er gået ganske smertefrit at involvere mine nærmeste i hvad jeg laver. Jeg møder faktisk kun fordomme og upassende kommentarer fra folk, som ikke kender mig. Jeg ved at det som regel bunder i uvidenhed og derfor er det blevet min mission at fortælle vidt og bredt om, hvad det egentlig vil sige at arbejde med lyster og sex. Og helt ærligt, hvem vil ikke gerne kunne leve af at ligge derhjemme og onanere?

Vi håber at artiklen har sat nogle tanker i gang hos dig, og at du har fået bedre forståelse for livet som Webcam Girl. Hvis du har nogle spørgsmål til Sandra, så send dem til: redaktionen@missgrey.dk. Så sender vi det videre, og mon ikke, der kommer et nyt indlæg fra hende senere 😉

Men hvis du ikke kan vente med at lære mere om Sandra og hendes unikke livsstil, så besøg hendes modelprofil og følg hende på Instagram.

Se Også