Siden Fifty Shades of Grey udkom i 2011, er det efterhånden blevet mere legalt at tænde på BDSM. Samtidig steg salget af sexlegetøj relateret til denne form for fetish med 400% efter udgivelsen af bogen. Dette ser jeg som en klar indikation på, at BDSM er ved at snige sig ind i rigtig mange menneskers soveværelser over hele verdenen.

Har du overvejet at eksperimentere med BDSM? Så vil jeg klart anbefale dig at læse denne guide. Her får du nemlig en række gode råd fra mig – Miss Felicity – som selv er en ung kvinde, der trådte ind i det sorte univers for godt og vel fem år siden.

KØB OGSÅ: Fifty Shades Darker Just Sensation Klitoris Klemme

Hvad er BDSM helt præcist?

Først og fremmest mener jeg, at det er enormt vigtigt, at du ved, hvad du går ind til, hvis du vælger at afprøve BDSM. Da jeg Derfor vil jeg kort forklare begrebet her:

BDSM defineres som en seksuel fetish, hvor bogstaverne BDSM er en forkortelse for de elementer, som er en del af dette univers. Det sorte univers inddrager Bondage, Dominans/Underkastelse, Sadisme og Masochisme. Du er måske bedre kendt med betegnelsen SM, der står for sadomasochisme, der faktisk er det samme som BDSM.

Tænder du på BDSM?

For at vide om du tænder på det, er det ikke nødvendigvis så vigtigt at vide, hvad det hedder. Det giver dig bare nogle gode muligheder for at søge andet relevant litteratur om emnet.

Som jeg ser det, er det godt at vide, hvad de enkelte begreber dækker over, hvilket jeg vil give en kort introduktion til her:

Bondage: 

kan oversættes til fiksering, hvilket kan gøres på forskellige måder. Personligt har jeg gode erfaringer med reb, som jeg også har indtrykket af, er vældig populært i det sorte univers.

KØB OGSÅ: Fifty Shades Darker Brystvorte stimulator

Dominans og underkastelse: 

er betegnelsen for det psykiske rollespil, der er mellem dig og din partner. Her er der fokus på temaer som eksempelvis hiearki og social status. Ofte udspiller det sig sådan, at den ene er dominant og den anden er underdanig. Der er ikke regler for hvem der er hvem, men mange kvinder tænder på at lade sig dominere – altså at være i rollen, som det der kaldes submissiv. Det er også helt klart den rolle, jeg selv føler mig mest tilpas med, når jeg dyrker BDSM.

Sadisme: 

er en beskrivelse af en person, som tænder på at se og påføre partneren smerte. Jeg er på ingen måde sadist, men jeg tror, der er en lille smule sadisme gemt i min kæreste – Mr. Boyfriend, som faktisk er den eneste mand, jeg har udforsket dette element af det sorte univers sammen med.

Masochisme: 

er definitionen på en person, der tænder på at blive påført smerte, hvilket hænger sammen med rollen som underdanig. For mig handler BDSM på ingen måde om vold, men jeg kan godt lide at få smæk og pisk.

FIND PRODUKT: Køb din egen pisk ind her, fra “Fifty Shades” kollektionen!

Jeg vil anbefale dig at starte blidt ud. Personligt inkluderede jeg heller ikke alle elementer fra første gang. Det er noget, jeg har arbejdet mig hen imod gennem mange år i rollen som submissiv.

BDSM for begyndere

BDSM for begyndere: Sådan gør du

Nu har vi begreberne på plads, hvilket gør, at jeg vil kaste mig ud i at give dig et par konkrete råd til BDSM for begyndere.

LÆS OGSÅ: Gæsteindlæg: Mandeblogger bryder med tabu. Derfor er BDSM-magten svær!

  • Vælg en partner du stoler 100 % på:

    Tillid er et af de allervigtigste elementer, når det kommer til BDSM. Du kan (nærmest) ikke undgå at overskride dine grænser, når du eksperimenter med BDSM. Derfor skal du kende din partner rigtig godt og være sikker på, at han har respekt for dig og dine grænser.

  • Skriv et manuskript i fællesskab: 

    Noget, jeg personligt har benyttet mig meget af sammen med Masteren, var manuskripter. Sommetider kunne vi bruge flere uger på at finpudse dem for at være helt sikre på, hvordan det skulle gå for sig. På den måde sikrede vi os nemlig, at begge parter var indforstået med, hvad der skulle ske, hvilket var ret betryggende – især i begyndelsen eller når vi prøvede noget nyt.

  • Snak om grænser: 

    Selvom du og din partner kender hinanden rigtig godt, er det vigtigt, at I tager en snak om jeres grænser, inden I begynder på at udforske det sorte univers. At afprøve BDSM skal jo ikke blive enden på jeres forhold, hvilket det godt kan blive, hvis dine eller din partners personlige grænser bliver fuldstændig ignoreret, eller at en af jer slet ikke tænder på det. Derudover forsvinder hele fundamentet for den gode BDSM-leg, hvis tilliden brydes. Det er også vigtigt at forventningsafstemme, inden I går i gang. Mange har fordomme om, at BDSM handler om vold og mishandling, men det gør det ABSOLUT ikke, hvilket begge parter skal være indforstået med, inden legen begynder.

    KØB OGSÅToy Joy BDSM Starter Sæt

  • Definer jeres roller: 

    Det er vigtigt, at du gør op med dig selv, hvilken rolle, du gerne vil have i dette rollespil. Tænder du på at dominere eller lade dig underkaste? Og hvad tænder din partner på? I skal begge to kunne leve jer ind i rollen, og det er kun muligt, hvis det er noget, som begge parter har lyst til. Samtidig er det også en proces at leve sig ind i rollen. Mange mænd er opdraget til at være blide elskere, så det kan være svært for dem at omstille sig til at være en krævende dominant, der indimellem svinger pisken. Vi kvinder lærer også at tage styringen, da vi på ingen måde skal finde os i noget fra mændenes side. Som ung kvinde har jeg erfaret, at det er befriende at afgive denne form for kontrol, og min lyst til sex bliver større ved at underkaste mig en mand og hans vilde begær.

  • Aftal og respekter et stopord/stoptegn: 

    BDSM kan godt være en meget intens oplevelse både for krop og sjæl. Derfor anbefaler jeg dig at aftale et stopord med din partner. Brug et ord, som I ikke normalt siger under sex. Et forslag kunne være “cirkus” som faktisk et ret anerkendt stopord, der benyttes på alverdens BDSM-klubber. Stopordet skal selvfølgelig accepteres. Aktiviteten skal altså stoppes i samme øjeblik, som stopordet er blevet udtalt. Hvis du har planer om at benytte en gagball eller på anden måde gøre sådan, du eller din partner ikke kan tale, så aftal et stopsignal i stedet for.

  • Tag en ting ad gangen: 

    Det kan godt være meget overvældende at inkludere BDSM i dit sexliv. Måske gør det mere ondt at få smæk end du regnede med. Eller også var tanken om at være bundet mere pirrende inde i dit hoved. Derfor er det en god idé at tage en ting ad gangen. Der kan godt gå lang tid, hvor I skal arbejde med at lære denne ene ting. Start eksempelvis ud med bondage, hvor du eller din partner bliver bundet med reb på enten hænder eller fødder. På den måde kan I finde ud af, om det VIRKELIG tænder jer, inden I bruger alt for mange penge på BDSM-udstyr.

  • Brug kropssproget til at skabe tryghed: 

    Både som dominant og underdanig, er det virkelig vigtigt, at I forstår hinandens kropssprog. Hvis du er bundet eller kneblet kan du ikke rykke dig væk eller sige nej. Som dominant kan det være en god idé at tale til den submissive for at forsikre hende eller ham om, at personen er i gode hænder. Den underdanige kan stønne og hvine af nydelse for at gøre den dominante mere tryg ved hans/hendes rolle.

  • Hav sindet med HELE vejen: 

    Mærk efter hele tiden. Bliver du utryg undervejs, så benyt stopordet/tegnet. Husk på, at Rom ikke blev bygget på en dag, så I skal bruge masser af tid på at komme langt ind i BDSM-verdenen. Det er enormt grænseoverskridende, så lad være med at give op efter første gang.

  • Brug de forskellige elementer: 

    Når du har prøvet det et par gange, kan du eksperimentere med forskellige variationer af de forskellige elementer. Ved bondage kan du både inddrage manchetter og reb i jeres bindelege. I forhold til dominans/underkastelse kan I afprøve forskellige rollespil eventuelt med fokus på, at den submissive skal adlyde, medmindre personen gerne vil straffes. Under S/M kan den dominante bruge forskellige redskaber til at fremkalde smerte, hvor I blandt andet kan lege med forskellige slagredskaber (eksempelvis et bælte).

  • Afslut ALTID med at evaluere:

    Tag jer kærligt af hinanden ved at kæle og nusse bagefter. Derudover er det også vigtigt at sætte ord på din oplevelse af situationen med BDSM for begyndere. Samtidig er det også vigtigt for dig at vide, hvordan din partner oplevede det. På den måde er der nemlig mulighed for, at I kan vokse i fællesskab.

LÆS OGSÅ: Første gang med BDSM: Min erfaring som submissiv

iStock_000004612993_Large-uge-2-Lara-2000x1333

Det var min personlige guide til BDSM for begyndere. Personligt elsker jeg dette univers, da jeg tænder vildt meget på at afgive kontrollen og give mig hen til en dominerende mand. Og jeg havde ikke fundet ud af det, hvis jeg ikke havde prøvet det. Så derfor vil jeg anbefale dig, der overvejer det at kaste dig ud i det sammen med din partner. Den eneste måde du kan udvikle dig seksuelt, er ved at teste dine og din partners grænser. Læs også min anmeldelse af et “Bondage-sæt” lige her, så udstyret er i orden.

Har du spørgsmål omkring denne guide eller andet i forhold til BDSM for begyndere, er du meget velkommen til at kontakte mig på mf@missgrey.dk 

God fornøjelse!

KH.
Miss Felicity

Dette indlæg indeholder Affiliate Links i samarbejde med Sinful.dk 

DEL
Tidligere artikelSådan får du mere følelse i underlivet! – Par vibrator
Næste artikelSådan gør du missionærstillingen ekstra fræk
MISS FELICITY
OBS: Miss Felicity blogger ikke længere hos Missgrey.dk. Hendes tidligere indlæg er stadig tilgængelige her på siden. Dem er du velkommen til at læse. For spørgsmål, da skriv til: Mette@missgrey.dk. Beskrivelse af Miss Felicity: "Jeg er blogger her på Miss Grey, hvor du kan kende mig under navnet Miss Felicity. Jeg byder dig velkommen til min verden, hvor jeg ærligt og uden filter skriver om mit liv som ung kvinde med alt, hvad det indebærer, når det kommer til kærlighed og sex. Mine indlæg handler altså om alt fra min sexede singleperiode til mit parforhold med Mr. Boyfriend, som jeg snart skal have mit første barn sammen med. Samtidig leverer jeg guides her på bloggen med fokus på at rådgive dig ud fra mine egne erfaringer med eksempelvis BDSM, som jeg er meget stor fan af. Du vil også kunne finde mere videnskabelige artikler fra min hånd, da jeg elsker at fordybe mig i forskning omkring sex og samliv. Denne passion vil jeg meget gerne dele med dig, så vi i fællesskab kan blive klogere på sex og følelser, der til tider kan være en kompliceret affære. Kort sagt indeholder mine blogindlæg altså lidt af det hele, så hvis du har brug for en veninde, der er hudløst ærlig og gerne giver dig et godt råd eller to med på din vej, kan du trygt følge med hos mig her på Missgrey.dk."

3 KOMMENTARER

  1. God introduktion, som giver gode råd til hvordan man starter ud i denne dejlige verden. Jeg kunne måske ønske mig lidt mere om hvad det er man får ud af det i de forskellige roller – men det er der måske plads til i nogle blog indlæg 🙂

    • Hej Lars.

      Tak for din kommentar 🙂

      Det er da helt sikkert noget, der kunne være fokus på i fremtidige indlæg, så tak for tippet 😉

EFTERLAD ET SVAR