Kære læsere.

Som single havde jeg perioder, hvor jeg misundende dem, der var i et parforhold. For mig at se havde de det alle sammen så nemt.

Først og fremmest havde de ubetinget adgang til sex. Som singlepige oplevede jeg ofte, at sex var en mangelvare. Derfor brugte jeg utrolig meget tid på onlinedating for at finde en eller anden at knalde med, hvilket i nogle tilfælde resulterede i en eller flere omgange mindblowing sex, mens det andre gange endte med at være en skuffende og kortvarig affære.

Dernæst var de to om alt fra at betale husleje til at tage opvasken. De behøvede altså ikke at vende hver en krone sidst på måneden eller stå med en uges opvask helt alene, hvilket var to ting, jeg ofte oplevede, da jeg var single.

Sidst men ikke mindst havde de en at dele alle livets op – og nedture med. De planlagde deres fremtid sammen med villa, Volvo og vovhund.

Kort sagt gjorde de alt det, jeg drømte om at gøre. Så det er vel ikke noget at sige til, at jeg godt kunne blive (en anelse) misundelig?

parforholdskrise

Når kærlighed ikke er nok

Min pointe er, at jeg idealiserede parforholdet, fordi jeg ikke vidste bedre. Jeg havde ikke været i et seriøst og voksent parforhold, før jeg fandt sammen med Mr. Boyfriend. Derfor havde jeg absolut ingen idé om, hvilke udfordringer, der hører med til sådan et parforhold. Men det har jeg så sandelig fundet ud af nu.

Jeg var af den opfattelse, at så længe to mennesker elsker hinanden, skal det hele nok gå. Jeg havde ikke i min vildeste fantasi forestillet mig, at der kunne opstå en parforholdskrise mellem to mennesker, der elsker hinanden, som Mr. Boyfriend og jeg gør.

Den illusion er helt klart blevet brudt gennem de sidste par måneder. Jeg har indset, at der er mange andre ting end manglen på kærlighed mellem to mennesker, der kan føre til en krise i parforholdet. Det er nemlig lige præcis det, der skete for Mr. Boyfriend og jeg, da vi gennemgik vores første parforholdskrise.

parforholdskrise

Da jeg opdagede bagsiden af medaljen

Hele vores parforholdskrise startede med, at vi ikke længere dyrkede så meget sex pga. min graviditet. Jeg kunne mærke på mig selv, at jeg følte mig som en virkelig dårlig kæreste, da jeg ikke kunne tilfredsstille hans seksuelle behov. Samtidig tilbragte vi mindre og mindre tid sammen, fordi han brugte al sin fritid foran computeren. Når vi så endelig befandt os i det samme rum, sad vi og gloede ind i hver sin mobil – eller computerskærm. Vi var slet ikke nær så tætte, som vi plejede at være – hverken fysisk eller mentalt.

Jeg havde en følelse af, at vi var ved at glide fra hinanden, men jeg var ikke i stand til at sætte ord på den, fordi jeg var overbevidst om, at Mr. Boyfriend ikke kunne forstå mig.

Samtidig var jeg bange for at stille krav til ham, for hvad ville der ske, hvis han ikke var interesseret i at leve op til dem? Vi kunne jo ikke gå fra hinanden nu, hvor jeg stod og var højgravid. Eller kunne vi?

Frygten for at blive enlig mor gjorde, at jeg valgte at holde mine følelser tilbage. Det medførte desværre bare, at tingene hobede sig op indeni mig, indtil jeg ikke længere kunne holde det inde. Og når jeg har holdt på noget for længe, har jeg ingen kontrol over, hvad jeg siger eller gør, når jeg lukker op for det. Derfor endte det med at blive til et skænderi, hvor jeg fik sagt en masse grimme og uhensigtsmæssige ting.

Èt skænderi kommer sjældent alene

Derefter blev skænderier en del af hverdagen. For da jeg først havde åbnet Pandoras æske, var det umuligt for mig at lukke den igen. Alle skeletterne væltede ud af skabet, og pludselig havde jeg sagt den ene ting, som jeg havde lovet mig selv, at jeg aldrig ville bringe op. Nemlig at jeg ikke kan lide hans mor.

Gennem hele vores forhold har hans mor kun lukket sin mund op for at kritisere mig. I hendes øjne kan jeg ikke gøre noget som helst rigtigt, hvilket hun har sørget for at fortælle mig hver gang, hun har haft muligheden for det. Hun har blandt andet sagt, at hun synes, at jeg er alt for nærtagende, og at jeg er grov i munden. Men i stedet for at sige fra overfor hende med det samme, har jeg forsøgt at ignorere hendes kritik for Mr. Boyfriends skyld. Det har desværre resulteret i, at hun tror, at det er okay, at hun altid kritiserer mig og mine valg.

Nu er det så kommet så vidt, at hun ved flere lejligheder har kritiseret det navn, som Mr. Boyfriend og jeg har valgt til vores søn, hvilket gjorde, at jeg fik nok. Jeg blev simpelthen så rasende, at jeg sagde til Mr. Boyfriend, at han skulle vælge imellem hende og mig.

Da han ikke ville tage den beslutning, havde vi flere dage i træk, hvor vi råbte og skreg af hinanden. Jeg overvejede flere gange at pakke mine ting og skride fra det hele, fordi tanken om at skulle være i stue med den kvinde igen, fik mit blod til at koge!

parforholdskrise

Jeg befandt mig lige pludselig i en situation, hvor jeg på ingen måde misundende folk, der var i et parforhold. Tværtimod ønskede jeg mig selv tilbage til min singletilværelse og den frihed, der følger med. Dengang kunne jeg have taget benene på nakken og flygtet fra hele den dumme situation, der var opstået, hvis det ikke havde været for min store, gravide mave.

Sådan løste vi vores parforholdskrise

Som nævnt i mit forrige indlæg er vi efterhånden ved at være på rette spor igen.

Problemerne mellem os var faktisk relativt simple at løse, da jeg først havde fortalt ham, hvordan jeg havde det. Vi fik en rigtig god snak om, hvad vi kunne gøre anderledes, så vi kunne komme tættere på hinanden igen, hvilket førte til, at vi fik indført nogle nye og gode rutiner i hverdagen, så der var plads til, at alle behov blev opfyldt.

Jeg fik altså lært, at kommunikation er utrolig vigtigt i et parforhold. Det er nemlig gået op for mig, at jeg ikke kommer igennem et parforhold, uden at der opstår kriser og konflikter henad vejen, også er det enormt vigtigt at kunne finde en løsning på det.

Mr. Boyfriend har givet mig lov til at tage noget afstand fra svigermekanikken indtil videre. Jeg kan stadig mærke, at det er utrolig svært for mig at snakke om hans familie. Jeg bliver utilpas, når hans mor ringer til ham, og jeg kan høre, at de snakker sammen. Tanken om at hun skal være farmor til mit barn gør mig decideret dårlig, fordi jeg stadig har det sådan, at jeg ville ønske, at jeg aldrig skulle se hende igen.

Kan du hjælpe?

Vi er altså ikke helt ude på den anden side endnu. Derfor kunne jeg godt tænke mig at spørge jer til råds. Er der nogle af jer, der har en besværlig svigermor, og har I nogle gode råd til, hvordan jeg tackler det fremover?

Jeg håber, at der er nogen, der har lyst til at give mig et godt råd med på vejen, da jeg er på helt bar bund, når det kommer til at håndtere problemer med svigermekanikken. Du kan skrive dit svar i kommentarfeltet nedenunder eller sende mig en mail på adressen: mf@missgrey.dk 

Ellers vil jeg sige tusind tak, fordi du læste dette meget lange indlæg til ende.

KH.
Miss Felicity.

Tidligere artikel5 sjove fordele ved at være i et forhold
Næste artikelJulekalender og hverdagstips: De 5 første frække låger
MISS FELICITY
OBS: Miss Felicity blogger ikke længere hos Missgrey.dk. Hendes tidligere indlæg er stadig tilgængelige her på siden. Dem er du velkommen til at læse. For spørgsmål, da skriv til: Mette@missgrey.dk. Beskrivelse af Miss Felicity: "Jeg er blogger her på Miss Grey, hvor du kan kende mig under navnet Miss Felicity. Jeg byder dig velkommen til min verden, hvor jeg ærligt og uden filter skriver om mit liv som ung kvinde med alt, hvad det indebærer, når det kommer til kærlighed og sex. Mine indlæg handler altså om alt fra min sexede singleperiode til mit parforhold med Mr. Boyfriend, som jeg snart skal have mit første barn sammen med. Samtidig leverer jeg guides her på bloggen med fokus på at rådgive dig ud fra mine egne erfaringer med eksempelvis BDSM, som jeg er meget stor fan af. Du vil også kunne finde mere videnskabelige artikler fra min hånd, da jeg elsker at fordybe mig i forskning omkring sex og samliv. Denne passion vil jeg meget gerne dele med dig, så vi i fællesskab kan blive klogere på sex og følelser, der til tider kan være en kompliceret affære. Kort sagt indeholder mine blogindlæg altså lidt af det hele, så hvis du har brug for en veninde, der er hudløst ærlig og gerne giver dig et godt råd eller to med på din vej, kan du trygt følge med hos mig her på Missgrey.dk."

2 KOMMENTARER

  1. Hej kære du.
    Som fast læser på siden, og i særlig høj grad på din side, vil jeg gerne dele mit syn med dig.
    Jeg kender din situation, min kærestes (gennem 7 år) forældre har bestemt heller ikke altid ligefrem bragt lykke til mit liv. Min kæreste har på nuværende tidspunkt selv valgt at stoppe forbindelsen med dem. Han har ikke set sin far i flere år, og stoppede for nylig også kontakten med hans mor. Men det har været hans valg! For gennem alle 7 år og det faktum at mine svigerforældre også er biologiske bedsteforældre til min datter, så har det aldrig været mit valg at træffe. Det har jeg været meget bevidst om! Især hans mor kunne også virkelig få mit pis i kog, men så talte jeg med mine veninder for at rase ud, og i de tilfælde hun var særlig grov, fortalte jeg på en ordentlig måde min kæreste det, så jeg altid havde hans støtte. Enkelte gange konfronterede jeg hende på en pæn måde, men det bragte intet godt med sig. Men det er min kærestes forældre, hans familie, og jeg ville aldrig bede ham skære dem væk fra vores liv, og sås også med dem. Jeg synes ikke det er et rimeligt krav at stille. Men du skal selvfølgelig heller ikke finde dig i alt, bid det i dig du kan (det er ikke svagt, men pisse stærkt!), når det bliver for meget, så tal med din kæreste, men uden at tale grimt om hans mor! Bare fortæl om dine egne følelser, og så brug dine veninder til at få raset lidt ud overfor. Og tag en gang i mellem en pause fra familie komsammen med hende, så det ikke bliver for meget for dig ?. Det er nok mine bedste råd. Held og lykke med din snartkommende fødsel, og med familielivet på alle fronter ☺️?.

    • Hej Monika.
      Først og fremmest vil jeg sige tusind tak for at du læser med her på Miss Grey og hos mig 🙂
      Dernæst er jeg ked af at høre, at du kender til min situation, da det er hårdt for et parforhold, når der er problemer med svigermekanikken. Dog synes jeg, at det lyder til, at du og din kæreste har fundet en rigtig god løsning. Du har nemlig fuldstændig ret i, at man ikke kan bede sin kæreste om at vælge hans familie fra, hvilket også er derfor, at jeg valgte at trække dette ultimatum tilbage. Jeg tror bare, jeg var så desperat i det øjeblik, at jeg ikke kunne se en anden udvej.
      Her til sidst vil jeg sige mange tak for de rigtig gode råd, du kommer med. Dem vil jeg forsøge at følge i fremtiden 🙂 <3
      KH.
      Miss Felicity.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here