Kære læsere.

Så blev det tid til endnu et blogindlæg under min første gang med… I denne udgave har jeg valgt at dele min første gang med onlinedating. Med dette indlæg vil jeg gerne give jer et indblik i mine tanker og overvejelser, inden jeg oprettede min første datingprofil, hvorefter jeg vil fortælle jer om mit førstehåndsindtryk af onlinedating. Derudover får I historien om den første fyr, jeg mødte i cyber-space.

God fornøjelse.

At oprette en datingprofil

De af jer, der har læst nogle af mine tidligere indlæg, ved allerede, at jeg oprettede min første datingprofil, da jeg var 18 år gammel. Da jeg nu er midt i tyverne, kan jeg fortælle, at fandtes der ikke dating-apps som Tinder og Happn på daværende tidspunkt. Her skulle man oprette en traditionel datingprofil for at være med i kapløbet. På det tidspunkt bestod mit liv udelukkende af skole – og fritidsarbejde, fordi jeg var en meget ambitiøs gymnasieelev, der gik efter de høje karakterer samtidig med, at jeg sparede sammen til at flytte hjemmefra. Derfor havde jeg svært at møde nye mennesker i min hverdag, fordi jeg ikke tog mig tid til at feste og gå i byen. Faktisk sagde det mig ikke særlig meget, og jeg brød mig egentlig ikke om at være fuld, når det kom til stykket. Alligevel savnede jeg en kæreste efter et hårdt break-up med min første kærlighed, men jeg havde simpelthen ikke tid til at finde en ny på de steder, hvor andre unge mennesker fandt hinanden.

En dag så jeg en reklame for Dating.dk, hvilket fik mig til at lege lidt med tanken om at oprette en datingprofil. Jeg havde tidligere haft erfaring med at have såkaldte net-kærester, da jeg var 15 år gammel. Disse bekendtskaber blev dog aldrig til virkelige møder. Dog havde jeg haft en kortvarig affære med en, som jeg havde mødt gennem Facebook kort før, jeg begyndte at overveje onlinedating. Måske var det en meget god idé at have en datingprofil. På den måde viste jeg jo andre mennesker, som søgte kærligheden på nettet, at jeg også var interesseret i at finde at finde den eneste ene.

Da jeg så endelig fik taget mig sammen til rent faktisk at få oprettet profilen, blev jeg meget overvældet af det yderst detaljerede spørgeskema, som jeg blev bedt om at udfylde. Det overraskede mig, hvor meget folk havde brug for at vide om en på forhånd. Nogle af spørgsmålene var enormt personlige, mens andre i langt højere grad gik på udseende. Jeg kunne sagtens forstå, at mændene gerne ville vide, hvordan man så ud, hvis man skulle på en date, som med tiden skulle føre til et forhold. Men hvad pokker kom det dem ved, hvor meget jeg vejede, hvis de syntes, jeg så pæn ud på mine billeder? Og hvad blev der egentlig af at lære hinanden at kende hen af vejen? Hvor meget har man reelt brug for at vide om hinanden for at være interesseret i at starte en samtale?

Welcome to the jungle

På trods af min skepsis omkring de meget detaljerede profiler gik jeg alligevel videre med mit eventyr med onlinedating. Og efter at jeg havde gravet dybt i tegnebogen for at betale for de første tre måneder, gik jeg på opdagelse i de utallige profiler, jeg pludselig havde fuld adgang til at se. Hold nu op, hvor var der mange at vælge imellem! Jeg kunne nærmest ikke se skoven for bare træer, fordi der var en hel masse mænd, der matchede min søgning.

I starten syntes jeg, at det var sjovt at shoppe rundt mellem fyrene og tjekke dem alle sammen ud. Mens jeg brugte det første stykke tid på at klikke mig rundt på de mange profiler, jeg matchede med, begyndte der at tikke breve ind i min mailboks.. På Dating.dk fungerede det sådan, at man matchede med hinanden udfra matematiske beregninger, der sammenlignede de oplysninger, man skrev på sin profil med det, som mændene havde angivet, at de søgte i en fremtidig partner. Det var en helt ny verden for mig, at gå så målrettet efter en partner, der lignede mig selv så meget. Alligevel faldt det mig egentlig meget naturligt at svare på de breve, jeg modtog, men jeg sendte ikke selv nogle de første par år, jeg benyttede mig af onlinedating. Jeg havde virkelig svært ved, hvordan jeg skulle starte en samtale op, og da der egentlig var en del, der kontaktede mig, så jeg det ikke som et problem, at jeg ikke sendte det første brev afsted.

Derfor var det også blandt disse kandidater, at jeg stødte på den første fyr, jeg mødte gennem onlinedating. Vi skrev frem og tilbage gennem en længere periode, inden han spurgte mig, om jeg havde lyst til at mødes. Jeg kom med en masse undskyldninger, fordi jeg var ret nervøs for, om vi havde den samme gode kemi i virkeligheden. Men han var meget insisterende og endte faktisk med at skulle køre 50 km på en scooter for at møde mig. Sådan en bejler, der ville køre en så lang tur, var svær for mig at afslå.

Blinddate på stranden

Grunden til han skulle køre den lange tur var, at jeg havde besluttet mig for at mødes med ham hjemme ved mine forældre. På den måde kunne jeg sikre mig, at han rent faktisk var den person på profilbilledet, inden jeg var helt alene med ham. Jeg var meget åben overfor mine forældre omkring mit liv, så det var ikke et problem for mig, at de skulle hilse på ham på vores første date. Men når jeg tænker tilbage på det, kommer jeg til at tænke på, at han da må have været vildt nervøs!

På trods af at daten startede med en familiemiddag ved grillen en sommeraften, gik det egentlig meget fint. Derfor kørte vi også en tur alene, hvor vi var på stranden. Vi snakkede og gik langs vandkanten i flere timer, inden solen begyndte at gå ned. For mig havde det været en rigtig god oplevelse. Vores første møde blev da også til flere, og selvom det ikke endte med at blive til noget efter sommerferien, havde det ikke afskrækket mig fra at fortsætte med at onlinedate.

Man skal kysse mange frøer for at finde sin prins

Dette var altså fortællingen om starten på mit liv med onlinedating. Gennem årene har jeg også haft profiler på mange andre datingsider, hvilket har medført, at jeg som single var på utallige dates med mange forskellige mænd fra nær og fjern. Som jeg har fortalt tidligere afsluttede jeg min karriere som hardcore onlinedater, da jeg mødte Mr. Boyfriend i cyber-space.

Så selvom der i en vis grad stadig er en masse fordomme tilknyttet onlinedating, tror jeg på, at det bliver en langt større del af livet som single i fremtiden. Derfor håber jeg, at jeg har givet de af jer, der stadig søger kærligheden, mod på at prøve lykken med onlinedating.

Har du nogle spørgsmål til onlinedating, er du hjertelig velkommen til at sende mig en mail på: mf@missgrey.dk

God jagt!

– Miss Felicity

Tidligere artikelDating og den ældre mand – del 2
Næste artikelEn fræk skovtur med Masteren
MISS FELICITY
OBS: Miss Felicity blogger ikke længere hos Missgrey.dk. Hendes tidligere indlæg er stadig tilgængelige her på siden. Dem er du velkommen til at læse. For spørgsmål, da skriv til: Mette@missgrey.dk. Beskrivelse af Miss Felicity: "Jeg er blogger her på Miss Grey, hvor du kan kende mig under navnet Miss Felicity. Jeg byder dig velkommen til min verden, hvor jeg ærligt og uden filter skriver om mit liv som ung kvinde med alt, hvad det indebærer, når det kommer til kærlighed og sex. Mine indlæg handler altså om alt fra min sexede singleperiode til mit parforhold med Mr. Boyfriend, som jeg snart skal have mit første barn sammen med. Samtidig leverer jeg guides her på bloggen med fokus på at rådgive dig ud fra mine egne erfaringer med eksempelvis BDSM, som jeg er meget stor fan af. Du vil også kunne finde mere videnskabelige artikler fra min hånd, da jeg elsker at fordybe mig i forskning omkring sex og samliv. Denne passion vil jeg meget gerne dele med dig, så vi i fællesskab kan blive klogere på sex og følelser, der til tider kan være en kompliceret affære. Kort sagt indeholder mine blogindlæg altså lidt af det hele, så hvis du har brug for en veninde, der er hudløst ærlig og gerne giver dig et godt råd eller to med på din vej, kan du trygt følge med hos mig her på Missgrey.dk."

3 KOMMENTARER

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here