sexlyst under graviditet

udgivet:

Guide til sexlyst under graviditet

*Dette indlæg indeholder reklamelinks*

Guide til sexlyst under graviditet. Hvis du har læst med i mit sidste indlæg, om sexlysten, når I som par, skal lave en baby, ved du også, at jeg er igang med at guide dig igennem de tre sexfaser omkring graviditet. Før-under-efter graviditet. Dette indlæg skal handle om, når sæden er sået, og baby begynder at vokse sig stor og sund.

Læs første indlæg i serien:Guide og råd om sexlivet før graviditet

Lad mig give dig lidt guide til sexlyst under graviditet?

Ikke to graviditeter er ens. Det kan ikke sammenlignes overhovedet. Nogen får kvalme 24-7 i ni måneder, nogen får det om morgenen både med og uden opkastninger, de første tre måneder og andre har intet. Træthed er meget naturligt, og det tager til efterhånden som man kommer igennem de ni måneder. Vand i kroppen, hævede fødder og fingre (mest til sidst). Strækmærker og ømme ledbånd. Kroppen forandrer sig fra dag til dag. Humøret forandrer sig fra minut til minut. Vægten forandrer sig fra dag til dag. Sjove spisevaner og moder instinktet bliver mere og mere tydeligt i sindet. Du bygger rede og har meget fokus på, hvad der skal ske. Men hvad så med sexlysten? Kan du overhovedet dyrke sex, mens alt det står på? JA DA! Masser af sex, og ved I hvad… farmand kan skyde med skarpt! Uden prævention i ni måneder… wup wup!

https://giphy.com/gifs/lethalweaponfox-lethal-weapon-damon-wayans-xUPGcmYfzE2DKMMN7a

Sexlyst under graviditet, kan blive påvirket af din fysiske og psykiske tilstand.

Nej skat, jeg har kvalme. Selvfølgelig har du ikke lyst, når du har kvalme og er total brækfjæs. Men her kan jeg anbefale kiks, lakridser eller ingefærpiller. Det virkede for mig. Heldigvis havde jeg kun kvalme i starten, det gik hurtigt over. Ofte er det om morgenen, så resten af dagen har I som par frit spillerum til et lille put eller to. Lad os med det samme slå fast en gang for alle! Der sker IKKE noget med baby, hvis I har sex. Så længe graviditeten udvikler sig normalt, kan du have sex så ofte du vil. Har man før forsøgt, og har haft spontane aborter, skal du passe lidt på, for så er risikoen for komplikationer lidt højere. Tal altid med din jordemoder, hellere spørge en gang for meget. Har du overskud til at give den fuld badulje, så gør det! Der skal knaldes lidt på forskud, for når baby kommer ud, bløder du en del i en periode, indtil du er helet indvendigt.

Du kan også opleve tørhed i slimhinderne i skeden, så derfor vil det være en god idé, at have lidt glidecreme liggende.

Læs også Miss Robinson: Når jeg er alene og liderlig

En graviditet er opdelt i tre trimestre 3 x 3 måneder.

Sexlyst under graviditet kan svinge meget. Det er ikke sikkert, at sexlysten er den samme i hele eller dele af graviditeten. Hormonændringer, træthed og kvalme gør selvfølgelig, at sexlysten hos nogle i første trimester varierer.  I andet trimester stiger blodtilførslen til kønsorganerne og brysterne, hvilket kan øge sexlysten igen, mange bliver pisse liderlige. Brysterne vokser og handyret i huset, bliver helt vild.

I tredje trimester er du ved at blive rund og besværet, rygsmerter, ømme bryster og andre ting kan dæmpe lysten til sex en smule. Jeg har oplevet kvinder der fuldstændigt mister lysten til sex hen imod slutningen af graviditeten, fordi de har hundrede andre tanker i hovedet. Fødslen og hvad der skal ske når baby kommer, kører rundt i hovedet. Jeg havde masser af sexlyst. Mr. Handy havde travlt. Specielt fordi, jeg bare ville af med maven til sidst. Samleje og sæd er nemlig den bedste måde, at sætte en fødsel igang på.

LÆS OGSÅ: Sådan kan du opnå brystvorteorgasmer

sexlysten under graviditet
Husk intim hygge og romantisk stemning, også når man er er gravid.

Kærtegn hinanden og kæl med hinanden

Men også manden kan ændre lyst. Nogle føler, at sex godt kan blive lidt ubehageligt, både fordi maven vokser, men også fordi det godt kan blive lidt besværligt. Du ligner og føler dig som en strandet hval. Samlejestillingerne bliver begrænset, da ikke alt kan lade sig gøre, med en stor rund mave. Orgasme giver ofte plukveer, og det gør naller, specielt sidst i graviditeten. Derfor er det vigtigt at finde intime øjeblikke med hinanden på andre måder. Det skal ikke kun handle om mavenusseri og indkøb af barnevogn. I skal huske at have fokus på hinanden, for når baby kommer, bliver der rigeligt travlt med andre ting og gøremål. Tag fx. nogle lange bade under bruseren, og onaner på hinanden. Lænden og de ømme bryster skal alligevel varmes og masseres, så slår to fluer med et smæk. Farmand kan også hygges lidt om, fx. med et blowjob eller handjob. Vi ved jo hvor meget han elsker den slags opmærksomhed.

Jalousi og kommunikation

Du kommer sjældent igennem en graviditet, uden en smule jalousi. Når alt er lyserødt og romantisk, tænker du/I ikke lige på jalousi som det første. MEN i takt med hormonerne der flyver forvirrede rundt i kroppen, kommer der også følelser i klemme engang imellem. Farmand fx. kan jo ikke mærke hvordan din krop forandre sig, han kan se det, men ikke mærke det som du kan. Han kan godt have lidt svært ved at forstå, hvad der sker inden i. Første livstegn, “bobler” og spark kan kun du mærke. Omgivelsernes opmærksomhed på mor og mave og mors behov for fokus og opmærksomhed. Farmand bliver en praktisk del af graviditeten, og det kan engang imellem skabe lidt uro.

Mor kan også være en udfordring!

Samtidig kan mor godt være lidt jaloux på farmand. Det er jo ikke ham, der har kvalme, hævede ben og fingre, ondt i lænden og brysterne osv. Sætningen “skal vi bytte eller hvad?” er sikkert røget gennem luften mange gange i de små hjem. Urolige nætter for mor, hvor farmand bare kan sove igennem uden at skal op og tisse 5 gange. Det vigtigste er, at I får talt sammen om det, og ikke lader det styre jer. Det er naturligt og hormonelt 🙂 Lad farmand deltage i alt hvad han kan, så han føler han er med.

Sexlyst under graviditet, var det andet indlæg om sex før-under-efter graviditet. Læs med næste gang, hvor jeg tager fat i “Sex og samliv efter fødsel”, hvor jeg guider jer igennem lidt om, hvordan sexlivet genoptages efter fødsel, når baby og konstant træthed, pludselig fylder det meste af hverdagen.

YOLO og knus fra

Miss Robinson – Husk at kigge forbi Instagram og find mig under missrobinsondk

Du finder også detlumrehjørne.dk på Instagram og Facebook – kig forbi!

Dette indlæg indeholder Affiliatelinks

Se Også