Kære læser,
Du har måske prøvet det. Din ekskæreste kontakter dig efter længere tids stilhed.
Mr. Tough Love skrev forleden en besked til mig. Vi har ikke talt sammen længe, så jeg blev mildest talt overrasket da hans navn poppede op på min skærm.
Han ønskede at holde sit sidste løfte til mig.

En uventet besked

Hvis du har fulgt lidt med i mine første indlæg, ved du nogenlunde hvem Mr. Tough Love er. Min første rigtige store kærlighed; et forhold fyldt med drama, vild kærlighed, andre kvinder og vanvittig sex.

Læs også: Velkommen til vilde Miss MILF!

Mr. Tough Love og jeg gjorde som alle andre par da vi skiltes: vi sagde at vi altid ville blive i hinandens liv på den ene eller anden måde. Og som de fleste andre par, holdte vi det ikke. Det er i hvert fald et meget overfladisk venskab, baseret udelukkende på fødselsdagshilsner når Facebook minder os om det, og måske et like til et virkelig godt billede. Så du kan nok regne ud at han og jeg ikke taler meget sammen.
Så da hans navn forleden lyste op på min skærm, blev jeg mildest talt overrasket.

Jeg lå i min seng og talte i telefon. Jeg gør det oftest med høretelefoner, og denne gang var inden undtagelse. Så min mobil lå til frit skue foran mig.
Midt i denne samtale hvor jeg er igang med at fortælle om et eller andet, lyser min mobil op.

Hans navn står bare der. Ventende på at jeg åbner. Det eneste jeg kan læse uden at åbne, er “Hej XXX”. 

“Hallo?” lyder det i ørerne på mig. Jeg var gået i stå midt i en sætning, med blikket stift rettet mod min mobil.
Jeg undskylder, og forklarer køligt at jeg lige fik en besked jeg ikke havde forventet. Jeg bliver opmuntret til at åbne den.

En ny begyndelse

Det er ikke fordi jeg er nervøs. Jeg har intet at “frygte” fra ham. Alligevel kan jeg fornemme, at det her er mere end en “har du stadig den dér bog du lånte af mig?”.
Jeg tager en dyb indånding og åbner beskeden.
“Hej XXX.”

Læs også: Når man mister sig selv til kærlighed

Herefter kom den sædvanlige start på en besked: “har du det godt? Har mini-you det godt?” osv. Man er vel galant?

Han skrev til mig for at overholde sit sidste løfte.

Da han og jeg gik fra hinanden, lovede vi at vi ville kontakte hinanden hvis en af os fik et forhold af mere seriøs karakter, inden det kom på Facebook og lignende. Vi ville vise hinanden den respekt, eftersom at vores forhold til hinanden havde været som det nu engang havde.
Så det ville han overholde.

Han havde fundet en ny pige, som han skulle flytte sammen med nu. 

Jeg blev overrasket. Jeg er nok lidt overrasket. Men mest af alt blev jeg faktisk lidt rørt; han havde husket vores sidste løfte til hinanden, og han holdte det. Det betyder helt vildt meget for mig, når folk mener og overholder det, de siger og lover.

Men hvad så nu?

Jeg forventede en kæmpe mavepuster når jeg engang ville få den besked – men det fik jeg faktisk ikke. Jeg blev – og er – oprigtigt glad på hans vegne; det er gået lidt stærkt med dem kan jeg regne ud, og tanken om at han så hurtigt bare fandt the one (forhåbentligt) er mærkelig.
Det er mærkeligt at tænke på, at de snakker om alt det han og jeg gjorde. Om at bo sammen. Om børn. Om drømme og ønsker for fremtiden med hinanden. At han ligger og holder om hende, kysser hende, og viser hende frem til sine forældre.

Læs også: Kom videre efter bruddet

Men helt ærligt, så føles det faktisk helt okay.
Og Herreste Gud: jeg har jo længe ligget og puttet med Mr. Picture Perfect! Så på dén måde er det ikke mærkeligt. Men det blev bare pludseligt så seriøst. At han faktisk fandt en at bo med, som ikke var så besværlig som mig.

“She’s not me” synger alle kærlighedssangene. Men det er nok også det, som er meningen; at man netop ikke finder en som sin ekskæreste.

Jeg er oprigtigt glad på hans vegne, og håber at han bliver meget lykkelig! Og så håber jeg at de ikke er så dramatiske som vi var.

Og at deres sex ikke er ligeså vild… 

Har du oplevet på tæt hold, at din eks kom videre? Hvordan håndterede du det?
Husk du altid er velkommen til at kontakte mig på mm@missgrey.dk, eller lægge en kommentar længere nede.
Følg mit “civile” liv på instagram: missmilfdk

XOXO Miss MILF

DEL
Tidligere artikelDefinitionen af en stodder
Næste artikelSexlegetøj til det bedste handjob!
Miss MILF
Livet skal leves, smages, føles og dyrkes. Og for mig også på den seksuelle plan! Igennem mine blogindlæg vil du kunne følge mit seksuelle liv, som det er; intenst, følsomt, råt og eksperimenterende - men også akavet, pinligt, kompliceret og til tider lidt kedeligt. For hvordan kombinerer man egentligt dét, at være ung mor, enlig og studerende, samtidigt med at få nærvær, kærlighed og god sex til at fungere? Dét og meget mere vil jeg give dig mit bud på, igennem nogle ærlige og åbne indlæg. Jeg lover dig at du vil både vil krumme tæer, grine, og blive inspireret til at krydre dit sexliv op, både alene og med en partner. "Because good sex is like good bridge. If you don't have a good partner, you'd better have a good hand" ;-)

EFTERLAD ET SVAR