når-man-mister-sig-selv-til-kærligheden

udgivet:

Når man mister sig selv til kærlighed

Kære læser,
Som du måske husker fra sidste fredag, så begyndte jeg at åbne op overfor dig mht. mine “daddyissues” og relationsangst. (Hvis ikke du har læst det, kan du klikke her)
Så nu hvor du har fået min forhistorie i forhold til min far, som svigtede gang på gang, og om, hvordan jeg rejste mig fra asken efter jeg blev mor – så vil jeg nu fortælle dig lidt om, hvordan jeg mistede mig selv til kærlighed, og ikke fandt mine grænser.

Mr. Tough Love til enefest

Som du nok har kunne fornemme i mit første indlæg om Mr. Tough Love, så tryllebandt han mig helt fra starten af. Han var flot, intelligent og vanvittigt charmerende. Samtidigt havde vi det bedste sex jeg nogensinde havde fået. Han var alt jeg overhovedet kunne drømme om.

Da Mr. Tough Love og jeg havde været officielt kærester i en lille måned, skulle han have en god aften med alkohol og høj musik.
Mr. Tough Love gav ingen hentydninger til at han ønskede jeg kom med, og da jeg til sidst lidt henkastet spurgte om han ikke havde lyst til at jeg var med i selskabet, forklarede han, at det var en herreaften. Ingen tog sine kærester med (det fandt jeg dog ud af, at næsten alle andre gjorde). Samtidigt var det for tidligt at jeg mødte hans venner.
Det tog jeg pænt. Det var jo forståeligt.

“I go out of my mind
I can’t see anything
Cos’ this love’s got me blind”

Da Mr. Tough Love klokken meget sent om natten kom hjem, var jeg super glad for at se ham. Vi havde skøn sex på trods af hans utroligt høje promille.
Da vi var færdige og lå og puttede, spurgte jeg ind til hans aften. Han svarede at det havde været rigtig godt.
Han virkede dog til at holde noget tilbage.
“Lover du ikke at blive sur?” spurgte han mig. “Jeg kom til at danse med en pige. Vi dansede lidt tæt. Jeg kendte hende ikke, men jeg vil bare gerne være ærlig overfor dig.”
Det var ikke en super rar tanke, men lidt tæt dans skader vel ingen. Han fortalte at det var lidt svært, når han lige var kommet i et forhold efter nogle år som single.
Vi gjorde ikke mere ved det, og der var ingen sure miner – jeg var bare glad for hans ærlighed, og for at han var i min seng.

Det var jo bare lidt flirteri

Efter lidt over en uge måtte jeg dog konfrontere Mr. Tough Love. Han havde hele ugen opført sig lidt tilbageholdene. Så derfor satte jeg mig en aften overskrævs på ham, og spurgte ham direkte, hvad der var galt.
Han spurgte om jeg kunne huske den pige han havde danset med. Det var ikke hele sandheden. Han havde mødt sin gamle flirt, og de havde danset meget tæt, flirtet og rørt ved hinanden. De havde snakket om, at hvis jeg nu ikke “var i billedet”, så ville de gerne have været sammen den aften.
Jeg var overrasket over hans ærlighed, men hold op det var en mavepuster. Den første af flere.

“If you get too near
I might disappear
I might lose my mind.”

Der skete ikke det store ved hans “lille flirten”. Han gjorde det ikke til noget stort, så det lod jeg også være med. Hun forsøgte sig frem flere gange efter det, men han spillede ikke med.

Mr. Tough Love og jeg eksperimenterede utroligt meget med sex. Vi havde ingen begrænsninger, og der blev prøvet mere eller mindre alt – udover noget som involverede andre mennesker, som fx. en trekant. Igennem vores forhold var vi begge blevet mere og mere jaloux anlagte, på en knap så sund måde. Jeg er normalt ikke den jalouxanlagte type, men jeg mistede helt mig selv når det handlede om ham.

Jeg vidste altid hvad jeg skulle gøre rent seksuelt, alt efter hans humør. Jeg vidste hvordan jeg skulle få ham til at glemme alt. Det samme vidste han med mig. Vi havde altid den vildeste make-up sex, og var der noget vi havde svært ved at tale om, knaldede vi istedet.
Vi fandt tit på noget nyt at overraske hinanden med. Det indebar ofte noget sjovt eller romantisk, efterfulgt af sex. Jeg ville for alt i verden holde fast i ham, og jeg vidste udmærket godt hvor jeg brillerede mere end de andre piger.

Man kan jo ikke gøre for, hvem man møder

Mr. Tough Love havde opført sig lidt upassende nogle gange i byen, og vi var derfor faktisk begge to nervøse når han var i byen.
En nat fortalte han, at han havde mødt en gammel flamme han havde været meget forelsket i. De havde snakket i flere timer. Han var tydeligt kraftigt berørt over at havde mødt hende, men jeg slog det hen.

“Caught in you
Lost in everything about you
So deep, I can’t sleep”

Da jeg nogle dage senere blev bedt om at sende en besked til en af hans venner (jeg kigger aldrig i andres telefoner, men vi skrev tit beskeder for hinanden hvis den anden kørte bil eller lign.) kunne jeg se, at han havde en nylig samtale med hans gamle flamme. Sidste besked var fra ham. Kort fortalt havde han løjet for mig, og han havde virkelig savnet hende

Men igen lod jeg det gå hen med lidt kærlighed og make-up sex.

Når man tror at nok er nok

Jeg fik nok en dag. Jeg gad ham ikke mere – i hvert fald ikke hans drikkeri.

Han havde været i byen, og jeg havde sørget for at overraske ham med en god omgang strip når han kom hjem. Vi havde aftalt et tidspunkt, da vi netop efterhånden havde dårlige erfaringer når det blev for sent.
Da klokken igen nærmede sig sædvanlig tid, ringede jeg til ham. Han spurgte godt bedugget, om ikke jeg joinede festen (det var en af de få gange, han inviterede mig uden jeg selv spurgte). Jeg ville være en god kæreste, og tog derfor noget tøj over mit frække lingeri.

Festen var god. Han var glad, jeg var glad. Jeg lagde dog mærke til en kvinde, som ofte smilte lidt akavet til mig, og generelt observerede mig en del.

Da vi senere gik hjemad, var jeg pinligt ædru. Mr. Tough Love var bestemt ikke. Vi snakkede om festen – det havde været en hyggelig aften.
Da vi når huset og skal ind er han dog igang med en historie, om kvinden fra festen. Om alt det, jeg havde frygtet ville ske igen.
Uden at gå i detaljer, endte det med at jeg råbte af ham. Det var første gang at jeg nogensinde havde råbt af ham. Jeg fik nok. Jeg følte mig trådt på, og jeg orkede ikke at være glemt eller tilsidesat længere.
Mr. Tough Love blev meget ked af det, og endte også med at få lov at sove i sengen med mig. Vi lå dog slet ikke tæt som vi ellers altid gjorde, og næste morgen rejste jeg mig tidligt for at komme væk.

“And I realise the joke is on me”

Han fik mig dog til at blive, og igen havde vi fantastisk sex. Jeg følte mig svag, men jeg følte også at han oprigtigt ønskede at ændre det nu – at vi virkelig var meant to be.

Men som tiden gik og der kom flere komplikationer, blev det hele for meget. Vi havde igen en hændelse som gjorde, at jeg for anden gang råbte virkeligt højt af ham. Denne gang var jeg rasende, og jeg var sikker på, at det var det sidste med ham. Og det var det.

Mr. Tough Love var ikke alkoholiker, hvilket det måske næsten kan lyde til. Slet ikke. Han var heller ikke en dårlig kæreste, eller et dårligt menneske. Tværtimod. Han ønskede det bedste for alle, men vi fungerede både fantastisk godt og fantastisk dårligt som kærester – men han var min helt store kærlighed, og jeg ved at jeg var hans. På trods af alting. Jeg har valgt ikke at gå i helt dybe detaljer, men hverken han eller jeg var fejlfri. Men I fik min oplevelse af nogle af hændelserne, og har måske fået et indblik i min angst for at miste. Hvordan jeg har svært ved at finde min grænse, og hvordan jeg føler at jeg skal gøre mig fortjent til kærlighed. 

Jeg lærte meget af mit forhold til Mr. Tough Love, og jeg fortryder ikke at vi var sammen. Jeg lærte vanvittigt meget om mig selv, kærlighed, sex og følelser.
Har du selv oplevet den helt store kærlighed? Har du svært ved relationer, eller bruger du også sex til at slippe væk?
Jeg håber I vil læse med igen næste gang, hvor jeg kommer lidt ind over det med at binde sig efter det, man troede var ens store kærlighed – og om genvundet respekt for sig selv. 

“Maybe he knew that when he saw me.
I guess I just lost my balance.
I think that the worst part of it all wasn’t losing him.
It was losing me.”

XOXO Miss MILF

Se Også