Kære læsere.
Velkommen til endnu en udgave af temasøndag her på Miss Grey. I denne uge stiller vi (Miss Grey pigerne) spørgsmålstegn ved monogami. Derfor vil jeg gerne fortælle jer en historie, som har fået mig til at indse, at jeg er mere monogam, end jeg nogensinde selv havde forestillet mig.
Dilemmaet ved monogami
Inden jeg fandt sammen med Mr. Boyfriend havde jeg været single i godt og vel syv år. Gennem den tid mistede jeg al troen på, at jeg nogensinde ville finde mig selv i et monogamt parforhold. Jeg nød friheden i at være sammen med de mænd, jeg havde lyst til uden at skulle tænke på andre end mig selv. På det tidspunkt havde jeg ikke troet, at det kunne være nok for mig at have sex med én og samme mand resten af mit liv.
Men så mødte jeg Mr. Dirty-talk, der vendte op og ned på hele min verden. I starten var vores forhold ligesom alle andre, hvor forelskelsen overskyggede alt andet. Vi kunne slet ikke holde fingrene fra hinanden og knaldede nærmest hele sommerferien væk. Så da sommeren gik på hæld, besluttede vi os for at blive kærester, og Mr. Dirty-talk blev dermed opgraderet til Mr. Boyfriend. I den forbindelse aftalte vi at være monogame, da der ikke var nogen af os, som var interesserede i at være sammen med andre. Derudover er jeg meget jaloux anlagt, hvilket gør, at jeg aldrig ville være i stand til at dele min kæreste med andre. Hvorfor skulle jeg også det, når vi har alt, hvad vi kunne ønske os sammen?
For Mr. Boyfriend var det vigtigt, at han stadigvæk havde sin frihed til at gå i byen for at drikke sig fuld og feste hele natten, selvom han var i et fast parforhold. Det førte til en række konflikter mellem os, da jeg forbinder denne adfærd med et behov for at score (jeg har i hvert fald aldrig været i byen med et andet formål). Og det kunne jeg absolut ikke se nogen grund til, nu når vi var i et monogamt parforhold. Alligevel gav jeg efter, da jeg ikke havde nogen grund til ikke at stole på ham.
Min konklusion om sammenhængen mellem byture og scoringer viste sig desværre heller ikke at være helt forkert. Efter vi havde været kærester i et par måneder, kom han nemlig hjem fra en af disse byture og fortalte mig, at han havde danset med en anden pige hele natten, mens jeg havde lagt hjemme i min seng og ventet på ham. Jeg kunne mærke blodet kogte i mine årer, da han stod der overfor mig, mens han var spritstiv og nærmest pralede med hans “erobring”. Så vred har jeg ikke været i årevis!
Samtidig gjorde det mig enormt ked af det, at han havde lyst til at være intim med en anden pige på den måde. For det at danse med en inde i byen aka “at gnide sig liderligt op ad hinanden i takt til musikken” betragter jeg altså som noget intimt.
Det er i sådan en situation, at der opstår et dilemma for mig i forhold til monogami. For hvor går grænsen? Havde Mr. Boyfriend brudt løftet om at være monogam ved at danse med en anden pige? Sikkert ikke. De havde jo ikke sex. Alligevel synes jeg ikke, at dette hører sig til i et monogamt forhold, da det i min verden er en optakt til at dyrke sex.
Mine tanker om monogami
Min pointe med at fortælle om denne oplevelse, er at vise, hvor svær en størrelse jeg egentlig synes, at monogami er. Det at være i et monogamt parforhold betyder jo ikke, at man skal sidde lårene af hinanden, men det betyder heller ikke, at man skal smide alle ens hæmninger, når man er i byen og drikker sig fuld. Et velfungerende monogamt parforhold må jo befinde sig et sted inde midt imellem.
Min definition af monogami er nemlig, at der er tale om et forhold mellem to mennesker, der kun dyrker sex med hinanden og ikke har andre følelsesmæssige relationer, der påvirker dette forhold.
Og ja, jeg tror på, at det godt kan fungere for nogen. Dog er jeg ret sikker på, at det ikke er alle mennesker, som er designet til at holde sig til én partner hele livet. Men på den anden side er der andre (ligesom jeg), som slet ikke kan forestille sig, at deres parforhold inkluderer mere end to mennesker, der elsker hinanden. Vi er alle forskellige, og efter min mening skal der være plads til det hele.
Hvad mener du kære læser? Er monogami blot et levn fra fortiden, hvor vi ikke blev særlig gamle og derfor ikke kunne nå at blive trætte af hinanden, eller kan det rent faktisk fungere mellem to mennesker, som virkelig elsker hinanden? Del din mening i en kommentar nedenfor eller send mig en mail på mf@missgrey.dk, hvis du har spørgsmål til at være i et monogamt parforhold.
Tak fordi du læste med – Hav en dejlig søndag.
KH.
Miss Felicity.
