virker sex på mit humør

udgivet:

Sådan virker sex på mit humør – VIGTIG VIDEN

Bliver du også en gnaven diva, når der er gået lidt for lang tid i mellem, du og din kæreste har sex? Svinger dit humør alt efter tilfredsstillelse? Påvirker jeres sexliv dit hverdagsliv? Hvordan virker sex på mit humør, og hvorfor er det så vigtigt med intimitet og nærvær? Det kommer jeg lidt nærmere ind på i dette indlæg.

Hvorfor virker sex på mit humør?

Sex har STOR indflydelse på mit humør og min hverdag. Faktisk så meget, at mine omgivelser kan mærke forskel på mit humør. Går der for lang tid mellem, daler mit energiniveau og humørsvingningerne kører op og ned. Jeg bliver virkelig en DIVA, og ikke på den fede måde. En snerrende møgdulle med kort lunte. Hugtænderne bliver tydelige og jeg bliver en grim udgave af mig selv. Sex er et narkotika for mig – sex er mit fix. Sex virker på mit humør. Sex nulstiller mig, giver mig energi og et boost til mit humør. Det ved Mr. Handy udmærket, men der er også grænser for, hvor meget han kan levere. Han er også ved at blive en moden mand, der gennemgår forandringer i sin krop.

Andropause, som mænds overgangsalder hedder, er landet i det lille hjem, så nu er vi to hormonforstyrrede voksne, der har hvert sit at slås med. Værst af alt, sexhormonerne… dem der styrer lysten!

Vanessa Williams Middle Finger GIF by VH1s Daytime Divas - Find & Share on GIPHY

Læs også: Når skeden er tør – er det overgangsalder

Når der så er adgang forbudt

I sidste måned, var jeg angrebet af irritation i skeden. Specielt op til menstruation, kan ph værdien i min skede godt være udfordret. Det er ellers lang tid siden, jeg sidst har haft den udfordring, men nu var det der altså! Ned på apoteket og hente indføringspiller og creme til hullet. Ingen sex til Mr. Handy og jeg, i hvert fald ikke pik i hul fest! Det er ubehageligt, klør og svier.. og det smitter jo også! Efterfulgt af voldsom menstruation, endte det med, at vi ikke havde sex i 14 dage. Jeg bryder mig heller ikke om dildo eller andet sexlegetøj der skal op i skeden, når det står på. Virkelig en udfordring! Almindelig onani og kærtegn er dejligt, men det nærvær og den intimitet vi har under sex, er virkelig afgørende for, hvordan mit humør er. Jeg tror du kan forestille dig, hvor lange hugtænder jeg slæbte rundt på i den periode!

Læs også: Sex som middel mod stress og depression

Sig mig engang, trænger du ikke til en omgang!

Den periode var VIRKELIG lang! Også for mine omgivelser. En af mine tætte kolleger, sagde en dag til mig. “Hold kæft hvor er du pirrelig og premenstrual, sig mig engang, trænger du ikke til en ordentlig omgang SEX“! Og JO, det kunne jeg jo kun give vedkommende ret i! Heldigvis samme aften, var adgang forbudt skiltet, til den hellige hule fjernet, og vi havde begge overskud og lyst til hinanden og sex. Det er jo nærmest som at få taget sin mødom, når der er gået så lang tid! Dejligt var det i hvert fald – for os begge. Dagen efter var hugtænderne væk, humøret i top og energiniveauet på max. Divaen var medgørlig igen og det lyste tilsyneladende ud af mig, for kommentaren var; “Jamen hold da op, der er vist en der har løbet på væggene i går. Jeg kan se det på dine øjne. Hils Mr. Handy og sig tak, nu kan vi holde dig ud igen“.

Læs også: Derfor dyrker vi sex med viagra

virker sex på mit humør

Onani, når der lige skal fyldes op på kontoen

Når du får orgasme udløses hormonet oxytocin/endorfiner, faktisk femdobles det hos mænd og stiger endnu mere hos kvinder, derfor er det vigtigt for vores hverdag. Når du gør noget godt for dig selv, fx. onani eller andet der gør dig glad, udløses lykkehormonet i din hjerne. Det er endorfinerne der får dig til at føle glæde og lykke. Næsten som om, at du kan gå på vandet eller flyve. Så jo mere du kan udløse det hormon, jo mere lalleglad og tilfreds vil du være. Det forklarer også, hvorfor Miss Robinson bliver en Diva med hugtænder, når ikke de udløses! Jeg er afhængig af lykkehormonet, og har brug for det, for at komme igennem dagen. Derfor er det vigtigt med masser af onani. Onani kan neutralisere alt og få mig i balance. Daglig onani gør også, at jeg har lyst til sex og har et aktivt og dejligt sexliv. Win Win.

Hvis ikke jeg har lyst til at onanere elle dyrke sex, så er der jo altid chokolade 🙂

Læs også: Chokolade og sexlyst – sådan hænger det sammen

Hun trænger vist til en omgang

Det er ikke et ukendt fænomen, at sex har stor indflydelse for vores omgivelser. Du hører sikkert tit kommentarer som; “Han/hun har vist ikke fået noget i lang tid”, når en person i ens omgivelser er vrissen, sur eller snerrende. Eller “Han/hun trænger vist til en omgang“! Det er blevet en god undskyldning for at være vrissen og sur. Men der er jo noget om snakken. Det har stor betydning for vores humør og overskud. Så næste gang du støder på en småsur og vrissen person i din omgangskreds, så giv vedkommen en ordentlig KRAMMER, så der udløses lidt lykkehormoner. Det kan faktisk også redde ens dag.

YOLO og knus fra

Miss Robinson

Se Også