Genudgivelse af ældre indlæg, men med lidt fornyelse om SKUDÅR – der kan gøre lidt ved romantikken!
Valentins Dag er lige om hjørnet, hvert år d. 14. februar, går mange ægtefæller og kærestepar all in på kærlighed og romantik. Også Mr. Handy og jeg. Vi ELSKER Valentins Dag, da den er som en ekstra bryllupsdag for os. I dette indlæg, kan du læse lidt med om, hvordan vi fejrer den dejlige KÆRLIGHEDS dag. I 2020 er det skudår, så derfor har jeg kigget lidt på den specielle dag også, læs mere om, hvilke traditioner der ligger i forbindelse med skudår, og hvorfor den er så speciel for romantikken.
Valentins Dag – de elskendes helligdag
Sankt Valentin og hans disciple har i MANGE år været årsag til at USA går amok i kærligheden. Over 192 millioner valentinskort sender de kære amerikanere hver år på denne dag. Røde hjerter, romantik og masser af valentinskort skifter hænder. Blomsterbutikkerne har kronede dage og der bliver spist tonsvis af chokolade. Det har smittet lidt af på gode gamle Danmark, for her sniger der sig også lidt røde hjerter, chokolade og valentinskort ind i butikkerne, når vi nærmer os februar. Blomsterhandlerne hygger sig i hvert fald på denne dag, jeg tror faktisk den efterhånden er lige så travl som mors dag. Der fejres også Valentins Dag i mange andre lande, fx. Finland, her går det total grassat med valentinskort. De sender mellem 5 – 5 1/2 million valentinskort hver år. Det vil PostNord nok være glade for, hvis Danmark kunne prale af sådan et tal, det tror jeg ikke kommer til at ske… måske elektronisk 🙂
Fri til din kæreste – når det er skudår!
Men hvad er lige traditionen med skuddag? I gamle dage var manden der forsørgede familien og var ham der trak læsset i familien. Det var ham der var overhovedet og havde styr på det hele. Derfor lå det også i traditionerne, at det også ham, der skulle lægge sig på knæ og fri til den kvinde, han havde valgt at forsørge og forgude til sine dages ende. Dog med en undtagelse! Skudår! For helt tilbage til gammel tid har yndige ungmøer nu haft en eneste chance for at falde på knæ for deres hjerters udkårne – og det var på skuddagen, der falder den 24. februar hvert fjerde år.
Traditionen stammer helt tilbage fra år 1288, hvor dronning Margaret af Skotland dekreterede, at på skuddagen skulle alle piger “af både høj og lav byrd” kunne bejle til deres elskede. Hvis en karl afviste frieriet, skulle han bøde en betydelig bod (en mand, der kunne dokumentere, at han allerede var trolovet med en anden, kunne naturligvis afslå frieriet uden at hoste op!). En “betydelig bod” har i Danmark traditionelt været 12 par handsker eller 12 par silkestrømper – hvor du får fat på den slags i vore dage (og hvad du skal bruge det til!) lader vi stå hen i det uvisse; en anden traditionel gave er en silkekjole. I Danmark har kvindernes frieri på skuddagen næppe nogensinde været opfattet som andet end spøg og morskab, men det udelukker naturligvis ikke, at kvinder har brugt muligheden ved skudår, til at fri til deres kæreste.
I 2020 er det skudår, så begynd allerede NU at planlægge dit frieri. Det ER en speciel dag og at kvinden går på knæ, er lige så specielt. Så igang med planlægningen!
“Du behøver ikke gå fuld badulje på Valentins dag, det er i virkeligheden de små ting der gør forskellen”
Det handler om at gøre dagen romantisk og dejlig for den du elsker. Det kan for den sags skyld også være din veninde eller mor, hvis du ikke har en kæreste. Jeg ved godt, at mange har den indstilling, at “det er noget blomsterforretningerne har fundet på“, eller “jeg behøver ikke en bestemt dag, for at vise at jeg elsker en person“. Men fx. herhjemme, har vi en mega travl hverdag, med masser af familiegøremål, så det er ikke altid at kærligheden får 100% fokus. Vi elsker hinanden og kan sagtens forkæle hinanden, men alligevel sætter vi pris på, at der er bestemte dage, hvor der skal være fokus. Vores bryllupsdage (vi har to, fordi vi både er gift på rådhuset og i kirken) fejrer vi ALTID, her SKAL der være fokus på os. Vi gør krav på voksentid de dage. Valentins dag er som vores tredje bryllupsdag, den skal også have fokus! Her er lidt ideer til, hvad vi fx. godt kan finde på at hygge med.
Miss Robinson anbefaler denne lækre glasdildo med flogger!
5 ideer til, hvad du kan lave på Valentins dag
1. Køb gaver
Valentins dag er lig med blomster, chokolade, smykker eller frække gaver. Der skal være et eller andet at give hinanden. Selvom jeg elsker sexlegetøj, er jeg også en romantisk blingtøz. Jeg elsker at få blomster, og Mr. Handy elsker at give mig dem. Han er ordentligt opdraget! Der er ikke noget mere romantisk, end når der dukker en chauffør op på mit kontor, med en smuk buket til mig, og kortet siger “Jeg elsker dig”. En sjov gave til kæresten kunne være en clone A willy – den er virkelig morsom!
Ud og spise, i biffen, wellness tur, sjov oplevelser sammen, koncert, udstilling, rundetårn eller andet romantisk. Det handler om at få en oplevelse sammen. Hvis du heller vil være hjemme, er det oplagt med en maraton af kærlighedsfilm. Oplagt er Fifty Shades of Grey filmene, Love Actually, Valentines Day eller Remember Me, så er der ikke et øje tørt.
3. Sig det med ord.
Skriv et lille kærlighedsdigt i et sødt valentinskort. Du kan også få lavet en hilsen på forskellige gimmicks som balloner, chokolade, krus, t-shirt osv. Der findes masser af firmaer der laver sådan noget, og det er altså til at betale for penge. Syng en sang, eller send “jeres” sang på mobilen.
4. Overrask hinanden.
Du kunne også gøre klar i soveværelset til en fræk aften. Evt. sende små beskeder i løbet af dagen, og lave lidt mindfuck med hinanden. Rosenblade på sengen, og opsætning til en lækker massage. Det fører for det meste til dejlig sex. Det kunne også være et dejligt varmt bad, med stearinlys og bobler. Du kan få sjove små hjerteformede sæbestykker, til at lægge i badekarret.
5. Ønsker til hinanden.
Planlæg evt. hvem der arrangerer. I kan skiftes hvert år. Skriv ned, hvad ønsker der kunne være, til en hyggelig dag. Det gør det ofte meget nemmere. Impulsive dates kan sagtens være hyggelige, men der er ikke noget bedre, end når du kan fornemme, at der er blevet tænkt over tingene. Sådan har jeg det i hvert fald.
Kærlighed er værd at fejre og værdsætte, for alt for ofte glemmer vi at sige “jeg elsker dig”. Hverdagen tager over og der går længere og længere tid mellem, at der er fokus på kærligheden. Det er vigtigt at minde hinanden om, hvad det er der binder os sammen som par og hvor det hele startede. Det er de vise ord fra den gamle, der stadigvæk ELSKER ham den lækre højt på jorden.