Kære læsere!

Følelsen af at være forelsket, er efter min mening, blandt en af de mest fantastiske følelser, der findes i livet. Den rus, der går gennem kroppen, når man oplever forelskelse, suget i maven som 1000 sommerfugle, der suser rundt, kilden i kroppen og fornemmelsen af optimal lykke er episk.

Man bliver distræt, forfjamsket og til tider fjollet og glemsom. Alt i verden ændrer sig på ét splitsekund, og man har følelsen af, at man kan bestige bjerge og løbe et maraton. Alting smager anderledes, og man ser kærestepar alle vegne. Det positive overskygger det negative, og alt er lyserødt og kærlighedsrødt. Man svæver på en sky, og kan kun tænke på den, man er forelsket i. Kærlighedshormonerne tager fuldstændigt over, og fører dig ind i en rus af hjerter, glæde og lykke – men det varer bare ikke længere end ca. et halvt år, så er man back to normal.

Jeg læste en artikel forleden på Facebook om lige netop dette emne, og det var lidt sjovt at sammenligne sig selv med.

Antallet af forelskelser i mit liv er ikke så mange. Selvfølgelig har jeg haft kærester gennem livet, min første var i børnehaven, men var det rigtig forelskelse? Gennem folkeskolen, har der også været flere forelskelser, det har vi jo alle prøvet. Men de gik forholdsvis hurtigt over igen. Min første lange forelskelse var efter folkeskolen, hvor jeg mødte en sød fyr på en videregående uddannelse, og vi var sammen i et par år. Man glemmer aldrig sin første kærlighed, sine forelskelser og dem der virkelig har sat sig fast som dejlige kærlighedsminder. Det skal man heller ikke, de er vigtige for sjælen og den man udvikler sig til som voksen.

Den store forelskelse er i virkeligheden en sindstilstand, der styres af din hjerne…

…det hele er kemi, naturens egen kærlighedseleksir. Masser af hormoner, der tager totalt over, og styrer dig rund i manegen, som en anden kærlighedsklovn. Første og anden fase er de sjoveste, og dem der gør, at vi jagter suget i maven på et senere tidspunkt i livet.

Fase 1: Lyst, begær.

Fase 2: Tiltrækning.

Face 3: Etablering.

I virkeligheden er den primitive forelskelses-lidelsen skide tarvelig, for når tredje fase er ved at ebbe ud, og hverdagen overtager, mangler vi følelsen, rusen og suget. Kroppen skriger på kærlighedseleksiren, og det er her, livet virkelig sætter en på prøve. Det hele handler om, at vi skal jage, finde en mage der passer og forplante os.

Kan man så leve med den samme mage i mange år og være nyforelsket hele tiden?

Jeg kan ikke udtale mig om andre, men jeg kan tage udgangspunkt i mig selv. Her vil jeg vælge at sige nej. Jeg elsker Mr. Handy mere end noget i verden, men jeg er ikke nyforelsket. I perioder har jeg savnet følelsen af nyforelskelse, og har om nogen desperat jagtet den.

Savnet af nyforelskelse er først kommet de seneste år i vores forhold, og det skyldes nok, at vi i mange år har haft fokus på børn, hus og familie (fase 3+). Man bliver også forelsket i sine børn, men det er på ingen måde det samme. Det er en helt anden kærlighed man omfavner med, når det er ens afkom. Ubeskrivelig forældrekærlighed kan man også nå langt med, men man har også brug for det andet!

LÆS OGSÅ: Miss Robinson: Tank op på kærlighedskontoen

Hvad sker der så i en, når man ikke kan fremkalde eller hente den følelse nogen steder?

Er det kroppen der fortæller en, at nu skal der altså ske noget nyt? Jeg skal ikke have flere børn, så det kan ikke være fordi jeg har behov for Fase 3 længere, det biologiske ur er for længst gået i stå. Hvad er Fase 3 uden Fase 1 og 2?

Det er jo de to første faser, der er de vidunderlige og vanedannende, det er dem man bliver høj af. I en periode havde jeg virkelig svært, ved at læse mine egen følelser og behov. Jeg var i tvivl om jeg var, hvor jeg skulle være. Hvorfor havde min krop og mit sind brug for at jage suget i maven? Jeg kæmpede hver dag, for at finde følelsen. Hvorfor kom der ikke nogen sommerfugle i maven, når jeg kiggede på Mr. Handy? Jeg elskede ham jo! Gjorde jeg ikke?

Jeg valgte at sige det til ham. Lægge kortene på bordet.

Det var alvorligt, og vi skulle gøre noget ved det, for ellers ville det ende helt galt! Når kvinder eller mænd ikke kan finde de følelser hos sin partner, ligger det naturligt uanset hvor meget vi kæmper imod, at vi finder det andre steder! Min indre gudinde havde lagt an til at gå i gang, så hun skulle stoppes – hurtigt!

Hvad var det jeg manglede, for at jeg igen kunne kigge på min Mr. Handy og føle forelskelse, begær og sommerfugle? Han bekræftede mig hver dag, og fortalte mig hvor skøn, dejlig og sexet jeg var – men jeg hørte det ikke! Han var nærværende og kærlig – men jeg bemærkede det bare ikke. Hvorfor? Det var jeg nødt til at finde ud af, så derfor satte jeg mig ned og tænkte mig godt om. Var det hele bare blevet kedeligt og monotont? Førstehjælpskassen slog ikke til her.

LÆS OGSÅ: Hvad gør man, når forholdet er ved at dø? 

Det handlede i virkeligheden bare om, at Miss Robinson havde brug for at blive scoret igen!

Jeg havde brug for at få fejet benene væk under mig, blive imponeret med impulsive overraskelser, nye oplevelser i hverdagen og soveværelset. Jeg skulle ruskes godt og grundigt, så jeg kunne vågne op til virkeligheden og føle igen. Jeg havde brug for, at Mr. Handy også så mig med nye øjne. Nu var jeg ikke længere den primitive fødemaskine, der havde leveret.

Nu ville jeg være hende, der følte sig som et fyrværkeri. Et festfyrværkeri jeg selv kunne mærke, helt ind i sjælen. Nyt hår og tøj kunne ikke gøre det alene. Han forstod heldigvis budskabet, og det fortæller alt om, hvor meget han elsker mig. Der er altid noget at kæmpe for, det vigtigste er kærligheden. Jeg fik ikke sug i maven, men jeg fandt en anden følelse. Ubetinget kærlighed.

For når man er villig til at tilgive, lytte og opfylde sin partners ønsker, forstå vigtigheden af behov og følelser og efterfølgende efterleve det hele, så er det sand kærlighed. Har man så brug for et sug i maven? Måske, men man behøver det ikke.

Så endnu et lille Miss Robinson råd til alle jer dejlige mennesker derude:

Spørg jeg selv ”hvorfor?”, mærk efter og åben munden. Fortæl din partner, hvad der skal til, inden I stikker af med halen mellem benene. Der er ingen der kan læse tanker.

YOLO

Lumre knus fra

Miss Robinson

HUSK: Du kan finde mange flere spændende indlæg fra Miss Robinson på siden: Det Lumre Hjørne, som Miss Robinson står bag. Besøg det lige her! 

Tidligere artikelMiss Singlelicious: Debatten om størrelsen eller gørelsen?
Næste artikelSå mange må du have sex med, hvis du er kvinde!
MISS ROBINSON
Miss Robinson her! Jeg er det modne indslag på Missgrey.dk, og som den modne sexblogger i flokken, forventer man, at blogindlæggene omhandler alt fra det modne liv, set fra en moden synsvinkel. En bred palet af oplevelser, råd, vejledning og guides fra en kvinde, der efterhånden har prøvet en del, og har god erfaring på kontoen. Med god humor og lidt ironi, rådgiver jeg bl.a. om alt fra jalousi, utroskab, sexliv, børneopdragelse og livet som mor og hustru. Guider om udfordringer og problematikker, der kan opstå med svigerfamilie, veninder, manden og arbejdskolleger. Men også guides til, hvordan man forholder sig som mor og hustru, det at blive ældre og hvordan man plejer og værner om et godt sexliv, som moden kvinde og par. Jeg er til dagligt mor til tre og gift med min lækre håndværker, Mr. Handy, og lever et harmonisk familieliv. Som moden kvinde i fyrrerne, er jeg nået til et punkt i mit liv, hvor jeg hviler i mig selv, og sætter stor pris på et eksperimenterende og indholdsrigt sexliv. Livet skal ikke være kedeligt, det skal leves! YOLO. // Mail: Missrobinson@missgrey.dk - for kontakt! - Husk også, at du kan finde mere fra Miss Robinson på hendes egen side og blog: www.detlumrehjorne.dk <3

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here