fødselsdag

udgivet:

Sådan blev jeg blogger – 1 års fødselsdag

Kender du det, når en chance dumper ned fra himlen, og du bare MÅ tage den? Selvom alderen er på den gode side af 40 år, så sker det alligevel engang imellem, at livet får en ny drejning. Det fik det for mig for godt et år siden. Miss Robinson gik i luften på Missgrey.dk for første gang d. 6. marts 2017, og det er tog hurtigt om sig. I dette indlæg fortæller jeg lidt om, hvordan og hvad der er sket med Miss Robinson det sidste års tid. Jeg fejrer 1 års fødselsdag som blogger.

Missgrey.dk søgte moden blogger eller bloggerpar

Helt tilfældigt sad jeg og hyggede Facebook d. 25. februar 2017, og faldt over blogindlægget ”Er du vores nye, modne blogger eller bloggerpar til Missgrey?” Redaktøren for det lyserøde, frække og friske bloggercommunity, skulle bruge enten en moden person eller et par, der havde lyst til at blogge hos Missgrey.dk OG et andet stort dansk medie. En engageret fortæller og skribent der havde lyst til at dele sexliv, parforhold og eksperimenter et par gange om måneden. Alderen skulle være over 30-40 år. Jeg kunne sætte hak ved det hele og behøvede ikke at tænke et sekund, før jeg smed en mail afsted. Det VAR mig de sad og manglede! Da jeg udover at være en moden knallert på 45 år også var gift med Mr. Handy, kunne jeg opfylde begge ”stillinger”. Der gik ikke længe, før Mette skrev retur, at jeg var velkommen i flokken! Første indlæg fra Miss Robinson gik i luften d. 6. marts 2017

Læs mit introindlæg ”Byd velkommen til Miss Robinson: Missgrey goes mature” HER

Et par gange månedligt blev hurtigt til en gang ugentligt

Jeg fik smag for bloggerlivet, og du kære læser satte pris på mine indlæg, så det var ikke helt forkert tænkt af holdet bag Missgrey.dk, at der manglede en moden blogger i flokken. Et par gange om måneden, blev hurtigt til en gang ugentligt. Mandag blev Miss Robinson-dag! I dag kan jeg tælle 52 indlæg der ALLE er skrevet med passion og lyst til at dele og rådgive.

Det er blevet til MANGE emner gennem året der er gået!

Sjovt nok er det mest læste indlæg, udover min anmeldelse af “Satisfyer pro 2”, der i skrivende stund tæller 3448 læsere, et indlæg om ”Mit første møde med en dildo” der tæller 3093 læsere. Faktisk har jeg også været så heldig, at gæsteblogge hos Dildopriser.dk med et indlæg om ”Hvorfor fru Jensen vil Fifty Shades”. Det er svært at vide på forhånd, hvad du som læser vil læse, så jeg prøver at følge min mavefornemmelse, hver gang jeg kaster mig ud i de mange emner om sex og samliv. Jeg ville dog ønske, at du engang imellem smed en kommentar med gode ideer til, hvad DU gerne vil vide mere om. Du kan ALTID maile på missrobinson@missgrey.dk eller skrive en besked på Instagram under Missrobinsondk. Ligesom jeg er anonym, forbliver du også anonym.

Min serie om Jalousi kan du læse HER og HER

https://giphy.com/gifs/viasat3-ex-on-the-beach-3ohzdZM529HskuZFCM

”Danskerne under dynen” fortællinger fra soveværelset

Det andet store danske medie var Ekstrabladet.dk, og under ”sex og samliv”, fik Miss Robinson virkelig sat gang i danskerne. De er kommet med under dynen og er blevet en del af Miss Robinson og Mr. Handys sexliv og lyster. Selvfølgelig altid med delte meninger og kommentarer, når man bryder janteloven og åbner sig i det offentlige rum og specielt online, hvor det altid er muligt at smide en kommentar! 17 indlæg er det blevet til indtil videre hos Ekstrabladet.dk og et par gange er det lykkedes, at det er blevet delt på Ekstrabladets Facebookgruppe. De har skabt stor debat, for med emner som rimming, oralsex, mindfucking, nødsex, sms-sex, blowjobs, porno, BDSM, makeup sex og håndværkersex, har Miss Robinson efterhånden skabt sig en del faste læsere. Specielt et indlæg fik det hele til at eksploderer på Ekstrabladets seaside, og det var dette indlæg:

Derfor onanerer jeg på jobbet”. Du kan læse det HER.

Tester og anmelder af sexlegetøj

Missgrey.dk er et site i udvikling – hele tiden! Engang imellem kan det være svært for den gamle knallert (læs mig) at følge med, men heldigvis er der 100% forståelse og tålmodighed fra de andre dejlige Miss´er. Alle platforme er i brug, Snapchat, Instagram, Facebook, nyhedsbreve og Twitter. Det nyeste skud på stammen er MyGlamClub med beauty og skønhed f.eks. anmeldelser som denne af Australian Bodycare. MissgreyClub er både online med blogsite, Facebook og Instagram. Men noget jeg er stor bidrager til, er test af sexlegetøj på Missgrey.dk.

Det finder jeg og Mr. Handy ABSOLUT stor tilfredsstillelse i at hjælpe med.

For det hjælper ikke kun dig til at gøre et godt køb, det udvikler også min seksualitet og sexliv med Mr. Handy. Jeg, Mr. Handy og de andre Miss´er, sætter en stor ære i at guide og rådgive vores læsere til et godt køb! Min nyeste serie om ”Billigt sexlegetøj under 350,-”, kører i øjeblikket en gang om måneden i samarbejde med Makelove.dk, så hvis du ikke har alverden at shoppe for, så fortvivl ej.

Du kan læse min anmeldelse af Sexgyngen HER.

gaver

Et år går hurtigt…

Vildt hurtigt! Men hold nu op jeg elsker det! Det har også givet mit eget site en helt anden betydning og volume. Missgrey.dk har været en stor hjælp og generator til, hvad det er i dag. Blogging er terapi for mig. Blogging giver mig mulighed for at dele mine tanker. Blogging giver mig energi og lyst til bare at skrive endnu mere. Hvem havde set det komme, at jeg i en alder af 45 år (nu 46), skulle sprede min erfaring, mit sexliv og livssyn ud til Danmarks unge mennesker og Ekstrabladets læsere. Ikke mig! Men jeg gør det og jeg er vild med det. TAK fordi du vil læse med, det betyder mere end du aner. Miss Robinson er kommet for at blive – siger det bare ?

YOLO og masser af knus fra

Miss Robinson

Se Også