Mandlig læser: Sugardating eller prostitution?

MISS GREY REDAKTIONEN

Kære dig!

På Missgrey.dk får vi jævnligt indslag fra læsere. Denne gang, er det en mandlig læser, (tak for det), som har sendt et indlæg ind til os. Det er opstået i hele debatten omkring sugardating. Og her er en læser, som har en ret markant holdning til emnet. Han kalder sig selv – “Den velklædte” – er single, årgang 1974, og ansat i et godt ingeniør-lignende job.

Som han selv skriver:

“Jeg er ikke SÅ erfaren ud i det seksuelle. Årsagen hertil er flere, men jeg brugte 20’erne og en stor del af 30’erne til at finde mig selv, arbejde med mit selvværd. Havde et forhold til en jævnaldrende kvinde, men det skulle ikke være os, så nu er jeg på godt og ondt single, som jeg har været i nogle år nu.”

Og nu til selve bidraget omkring sugardating:

Da sugardating første gang blev omtalt som fænomen i de danske medier, blev det straks udråbt som det nye sorte. De ofte unge kvinder blev set som frigjorte. Og artiklerne kunne nærmest ikke understrege, hvor kloge kvinderne var. Og hvor godt det var, at de satte (økonomiske) regler for samværet med de, ofte lidt mere modne, velhavende mænd, som tog kontakt til dem.

Sugardating eller prostitution: Da jeg læste om det, blev jeg provokeret.

Ikke fordi kvinderne tog imod gaver. Det er vel egentlig ret sødt, og vel egentligt også ret normalt, at man giver kæreste/veninden lidt gaver, og viser hende opmærksomhed. Og nej, jeg taler ikke om en designertaske, en rejse eller eller lignende. Men “små” gaver ala et par øreringe, en lækker creme eller et tørklæde, eller hvad der ellers passer til den pågældende kvinde.

Det, som provokerede mig var deciderede krav om økonomiske bidrag. Ikke så meget størrelsen på disse krav. Mere blot det faktum, at “det koster altså xxxxx kr for en nat med mig”. Det skal jeg naturligvis ikke gøre mig til dommer over, hvor vidt det er passende eller ej. Men jeg kan blot slå fast, at i min optik, så er en kvinde, der tager imod økonomisk kompensation for noget seksuelt, prostitueret. Basta.

Så kan det godt være, at nogen på ægte marketing-manér har forsøgt at fortælle os allesammen, at en sådan kvinde er en “sugarbabe”. Hendes økonomiske bidragyder, manden, er en “sugardaddy” og den måde de mødes på, kaldes “sugardating”. Det lyder da også meget “sødt”, men hånden på hjertet: der er tale om en relation, som er baseret på økonomisk udveksling.

Jeg har selv alderen og position til at være sugardaddy.

Men som det nok fremgår ret tydeligt af ovenstående, så har jeg ikke rigtig lyst: det bliver lidt for koldt, lidt for beregnende. Når jeg hører eller læser om mænd, som agerer mæcener, sugardaddies, for kvinder, tænker jeg uvilkårligt “sådan et fjols”. I mine øjne udnytter de to parter hinanden i situationen. Og det ser jeg grundlæggende som noget forkert, og afskyvækkende. Hvis de så bare kaldte det for det det er, jævnfør ovenfor, så fred være med det. Men at man gør noget, som generelt ses som noget moralsk forkasteligt, til noget lækkert trendy, det falder mig for brystet.

Jeg har ingen planer om at oprette en profil på sugardating.dk, også selvom jeg faktisk er RET trængende.

Jeg tænker, at sugardating må være lidt som en leg med roller, magt og underkastelse.

På den måde virker det jo helt tillokkende for dem, der er til den slags lege: “jeg har betalt, derfor bestemmer jeg”. Eller: “du har betalt mig for at komme her, og nu skal du blot læne dig tilbage, så forfører jeg dig, som du aldrig er blevet forført”. Sjovt og frækt, men som jeg skriver ovenfor, så er det ikke en leg, men alvor. Det er i mine øjne trist, at en stor gruppe mennesker er blevet forført til at tro på marketingsmaskinens om, at når bare vi bruger et smart engelsk ord, så gør det ikke noget, at sex og økonomi bliver udvekslet i samme åndedrag.

Jeg håber inderligt, at fænomenet er på retur, og at piger og kvinder lærer, at mænd ikke skal betale for deres nærhed, og drenge og mænd lærer, at man ikke kan betale sig til nærhed. At nærhed og kærlighed er noget, man skal arbejde for.

Den velklædte.