“For ikke længe siden, fik jeg en besked på messenger på vores “Missgrey Facebookside”. En læser havde skrevet en besked om, at vi også skal huske på, at der er en bagside ved det populære fænomen sugardating. Miss Lara har skrevet to forskellige indlæg om sugardating: læs her og her. Og senest har Fie Laursen proklameret, at hun går “all-in” på at date for penge. Det hele lyder famøst, sjovt og tiltalende, taget pengene og oplevelserne i betragtning. Men hvad er bagsiden egentligt? For den skal HELT KLART også belyses. Derfor bad jeg den pågældende læser om at indsende sit syn på sagen. Hun ønsker at være anonym. Læs med, for at blive klogere på, hvorfor du SKAL OG MÅ VÆRE varsom, når det kommer til sugardating”.
Bagsiden af sugardating
Hejsa Mette (MG Redaktør)
Som lovet så skriver jeg her, mod lovning på at forblive anonym omkring min hverdag i det pædagogiske arbejde og vores udfordringer omkring sugardating-konceptet. Her er historien nemlig en anden og knap så romantisk.
Jeg arbejder indenfor social/special området, døgninstitutioner, hvor jeg agerer som primær omsorgsperson for unge drenge og piger. De unge mennesker jeg har med at gøre, er anbragt udenfor hjemmet af flere forskellige årsager. Fælles for dem alle er, at de er mere sårbare, og søger efter beskæftigelse i at være gode nok. Nogen har måske endda et stofmisbrug de ikke kan lukke ned for. Netop da flugten ind i det euforiserende, kan være en pause for virvaret i den virkelig verden, med alle tankerne og problemerne. Nogen har måske være udsat for seksuelt misbrug, og forveksler sex med en form for kærlighed og anerkendelse.
Som professionel fagperson…
…er det helt vildt dilemmafyldt at se vores unge mennesker snakke om dates de skal på (sugardates, red.), fortælle om nye kærester de har mødt på nettet… for så derefter at finde ud af, at der er blevet lokket billeder eller videoer ud af dem. At det der skulle have været en date, endte med en hurtig omgang sex bag i en bil. Eller at det i hvert fald var en anden oplevelse, end den de havde håbet på, og fået sat sig op efter. Måske er de blevet truet til at udlevere flere billeder/videoer, eller også har betalingen ikke været mere end et par hundrede kroner eller lidt stoffer. Når vi så står med de unge, som efterfølgende er kede af det, måske endda re-traumatiseret eller bliver selvskadende, så står vi ofte i en situation, hvor vi ikke kan finde personerne igen. De kan hurtigt slette deres profiler og er godt beskyttet på sugardatingsiden. Eller også ønsker de unge ikke at anmelde, da de ofte er afhængige af den kortvarige effekt af noget godt, de dates kan have. Omend det var et par søde ord, en rus, lovning om guld og grønne skove mm.
Det er langt fra så glamourøst i alle tilfælde, som siden får det til at lyde… (fx www.sugardaters.dk)
Mon personerne bag platforme som udbyder sugardating godt ved, at mænd har sex med unge, der knap er gamle nok ifølge loven? Betaler med en joint eller 200kr? Deres forside lover flot, og der ryger vores unge altså i, i deres søgen efter et bedre liv. Og det er virkelig svært at holde øje med deres gøren på nettet. Vi har ikke adgang til deres telefoner og ipads. Jeg tror på at sugardating er blevet blæst op til at være der, man kan leve et liv med goder og gaver. At man har styringen og selv bestemmer. Men jeg har min tvivl efter hvad jeg har set og oplevet. Dette gælder især vores piger, men også vores drenge, som også gør det.
Jeg håber at dette indslag kan være med til at belyse en mørkere side at sugardating, og af de unge mennesker derude. Måske enda “Sugardatingsiderne” selv vil kigge på deres fortagende, eller mangel på samme, når man starter sådan et koncept, som er op til de enkelte selv at håndtere.
Tænk jer godt om derude.
Pæd. X