Hej alle
Engang for længe, længe siden, skrev jeg et indlæg, som jeg kaldte “lysten til det forbudte”. Nu laver jeg endnu et indlæg med den titel, da jeg (igen) er kommet i “uføre”. Dette indlæg skal handle om min forbudte lyst. Det er nemlig sådan, at jeg går for tiden og sukker over en fyr… men det er ikke bare en hvilken som helst fyr. Det er Mr Js bedste ven.
Let me explain
Jeg skrev jo for nyligt at Mr J was back in town (læs det indlæg HER). Det var han så også… i tre måneder. Nu er manden endnu engang rejst til det eksotiske USA. Og lige inden han rejste, fik han annonceret, at han havde fået følelser for mig. Følelser som jeg i øvrigt godt kunne gengælde… Desværre fik han et tilbud, han ikke kunne sige nej til. Mr J skal være væk i mindst et år. Derfor måtte jeg ligesom hurtigt vinke farvel til dén romance. Det værste var i øvrigt, at han fortalte mig det to uger før han skulle afsted. Det vil sige, jeg brugte den sidste tid han havde i Danmark, på at være små-sur og lidt såret.
Jeg måtte ty til Tinder for at finde et reboundknald. Der var desværre ikke rigtig nogen videre interessante, og jeg var tæt på at give op… men kender I det der med, at man swiper på Tinder, og lige pludselig, så finder man sin venindes bror, sin kollega, sin eks eller det der er værre? Ja. Jeg fandt Mr Js bedste ven. Jeg har aldrig mødt vennen, men har hørt en masse om ham. Og likewise har han også hørt en masse om mig. Jeg har faktisk også skrevet en lille smule med ham – jeg prøvede nemlig kortvarigt at sætte ham op med en veninde. Desuden har Mr J flere gange snakket om, at jeg skulle møde ham.
Så sad jeg dér… og vidste ikke helt, hvad jeg skulle gøre. Måtte jeg matche med Mr Js bedste ven på Tinder?
Det åbenlyse svar er NEJ. Selvfølgelig må man ikke det… meeeeeen. Jeg var jo som sagt lidt såret over han ventede så længe med at fortælle mig han flyttede. Desuden var jeg sgu lidt nysgerrig for at se om vennen havde liket mig. Fuck det, jeg var halvfuld og ked af det, så jeg swipede…. aaaand it’s a match!
Jeg blev ærlig talt en smule overrasket. Jeg havde egentlig ikke regnet med vennen ville like mig tilbage. But he did. Og der gik heller ikke længe, før jeg fik en besked fra ham:
“Funny seeing you here 😉 “
For at gøre en lang historie kort, så endte den besked ud i en længere korrespondance. Vi klikkede overraskende godt (på skrift i hvert fald). Faktisk endte det med vennen foreslog om vi skulle mødes – helt venskabeligt, selvfølgelig. Nårh ja, tænkte jeg. Det kunne vel ikke skade?
Når et uskyldigt møde fører til…
…ekstremt dårlig samvittighed. For det havde jeg nemlig dagene op til vores “date”. Vi snakkede meget om, hvorvidt vi skulle fortælle Mr J om vores planer eller ej. Til sidst blev vi enige om, at det ville være det bedste. Vennen hev fat i ham over skype. Og mr J gav os hans permission! Perfekt, tænkte vi. Et møde blev stablet på benene. Jeg var noget nervøs og havde det desuden vildt underligt over situationen. Det var jo trods alt Mr Js bedste ven jeg var på vej hen til.
Alle de tanker forduftede dog da vi mødtes. Vi klikkede lige med det samme. Allerede efter en halv time kunne jeg mærke, hvor meget vi egentlig havde tilfælles. Han var utrolig sympatisk, rolig og havde samtidig levet et meget spændende liv. Han var meget nede på jorden og stod på den måde i skarp kontrast til mr J. Dog endte daten ikke i soveværelset! Da klokken blev 03:30 besluttede jeg mig for at tage hjem. Ikke fordi jeg ikke ville tage skridtet videre – det ville jeg meget gerne! Men det var simpelthen for underligt for mig.
Vi endte dog med at skrive sammen hele næste dag og dagen efter det. Vi connectede sindsygt godt sammen, og vi kunne begge mærke det. Derfor blev jeg meget nervøs, da en sms pludselig tikkede ind fra ham.
“Har du snakket med Mr J?”
“Nej?” , svarede jeg og begyndte at føle mig nervøs.
Det føltes som evigheder før den næste sms tikkede ind. Mr J var sur. Vennen havde begejstret fortalt ham, hvor godt vores date var gået… noget der ikke faldte i god jord hos Mr J. Han havde åbenbart skiftet mening og var ikke længere glad for at vennen og jeg så hinanden. Jeg blev meget overrasket over, hvor ked af det jeg blev over den nyhed. Jeg havde jo for helvede kun set vennen én gang. De endte med jeg ringede ham op. Vi snakkede i telefon i to timer, først om løst og fast og så til sidst om Mr J. Han gav udtryk for, at han også var ked af det… og så var det, han foreslog det.
Måske skulle vi ses alligevel?
Ååååh. Det må man jo ikke! Det ville være så forkert af os – men Mr J er tusind kilometer væk, og der vil jo gå lang lang tid før han kommer hjem. På den måde nåede vi frem til, at det vi havde gang i, ikke var så forkert endda. Alligevel var der en masse dårlig samvittighed og overvejelse. Skulle vi eller skulle vi ikke…?
Og om vi endte med at ses igen… det finder du ud af næste onsdag 😉
Tusind tak fordi I læste med! Jeg beklager jeg har været så inaktiv. Der har været lidt run på på det seneste. God lille fredag til jer alle! Husk I øvrigt I kan følge alle os MG-piger på Instagram.
