Lysten til det forbudte

udgivet:

Lysten til det forbudte – part 3

Hej med jer

Sidste onsdag skrev jeg dette indlæg: Lysten til det forbudte part 2. Hvis du ikke har læst det, får du lige en kort opsummering. Indlægget handler om, hvordan jeg har handlet på en forbudt lyst. Det er nemlig sådan, at jeg er kommet i kontakt med Mr Js bedste ven… hvilket Mr J ikke var videre glad for. Sidste indlæg sluttede med disse ord:

“Måske skulle vi ses alligevel? Ååååh. Det må man jo ikke! Det ville være så forkert af os – men Mr J er tusind kilometer væk, og der vil jo gå lang lang tid før han kommer hjem. På den måde nåede vi frem til, at det vi havde gang i, ikke var så forkert endda. Alligevel var der en masse dårlig samvittighed og overvejelse. Skulle vi eller skulle vi ikke…?”

Ja, og dette får I så svaret på i dette indlæg.

Intime samtaler og længsel

Det endte med (endnu) en lang telefonsamtale mellem mig og vennen. Han blev ved med at sige, hvor vild vores connection var – især aldersforskellen taget i betragtning. Han sagde han gerne ville gå videre med det her. Og det ville jeg jo også. Desuden var Mr J langt væk. På en eller anden måde gjorde dette faktum, at vi fik mindre dårlig samvittighed. Han levede jo et helt andet liv dernede.

Det endte selvfølgelig som den slags ikke må ende. Vi fik stablet en aftale på benene. Dagene op til snakkede vi også sammen dagligt. Og da vi sås… det var som om, vi havde kendt hinanden altid. Det er sjældent, jeg møder nogen, jeg snakker så godt med, som han og jeg gør. Jeg var helt vild med den kemi han udsendte. Alt det der lå mellem vores samtaler, og det space han er omgivet af. Der er så meget mere end det vi først ser, hvis vi mærker efter… (er ikke skæv, i øvrigt. Bare en lille smule in love).

Vi endte med at ligge til kl  05:30 om morgenen. Vi havde bare snakket. Drukket vin. Røget smøger. Vi ville begge mere, men var nervøse for at tage det første skridt.

Vi måtte jo slet ikke. En ting var når vi bare snakkede sammen… noget helt andet var at gå i seng sammen. Og for ham betød det at bryde en god vens tillid. Vi endte med at aftale at gå i seng. Og bare sove.

Da vi kom op begyndte han at ae mig på ryggen. Vi lå og snakkede mens hans hænder bevægede sig op og ned af min krop. Til sidst endte jeg med at lukke øjnene og bare give mig hen. I starten var det meget blidt og kærligt, men… hans hænder bevægede sig længere ned. Han satte sig op i sengen og trak dynen af mig. Begyndte så langsomt at massere mine inderlår. Jeg kunne ikke modstå, og hvor forfærdeligt det end lyder, så var Mr J på ingen måder i mine tanker i det øjeblik. Han satte sig overskrævs på mig og jeg kunne mærke noget stift mod min røv. Det fik mig til at gispe af overraskelse.

Han skiftede karakter fra det ene øjeblik til det andet. Nervøsiteten og forsigtigheden var væk – erstattet af grådigt begær. Min g-streng blev trukket til side. Han tog fat om min nakke og skubbede sig op.

Igen måtte jeg gispe. Hans størrelse kom bag på mig, og han måtte langsomt trænge ind.

Han trak sig ind og ud i rolige bevægelser. Da jeg havde vænnet mig til ham, satte han tempoet op. Det føltes utroligt godt, men på en anden måde, end når man “bare” har god sex. Det her var noget helt andet. Det var utrolig tilfredsstillende endelig at få lov at mærke ham på den måde. Vi havde taget skridtet og det var fantastisk.

…Indtil han pludselig stoppede.

“Jeg kan ikke sagde han,” og trak sig ud. Jeg kunne mærke han ikke længere var helt stiv. “Jeg bliver ved med at tænke på Mr. J.”

Han lagde sig ned og jeg rullede om på siden. Vi kiggede hinanden i øjnene lidt.

“Du må sige det til ham,” sagde jeg. “Forklar situationen. Han må da kunne forstå det.”

“Lige nu skal vi bare sove,” var svaret. Han trak mig ind til sig og kyssede mig i nakken. Vi var begge meget trætte og humøret var faldet en del. Jeg var ked af, at han var ked af det. Han var fyldt med dårlig samvittighed. Helt generelt så det rimelig sort ud for os.

Sandhederne kommer frem

Efter den aften blev vi enige om, at han måtte tage en snak med Mr J endnu engang. Han fik ringet op en aften. Imens sad jeg ængsteligt derhjemme og ventede på et opkald fra vennen. Jeg var så bange for, at deres samtale ville resultere i, at vennen og jeg ikke længere kunne se hinanden.

Endelig ringede vennen mig op. Jeg spurgte nervøst, hvordan det var gået.

“Jeg fortalte ham det hele. At vi havde set hinanden. At vi havde haft sex. Han var stille i lang tid… så sagde han ‘okay’. Intet andet. Jeg følte jeg måtte forklare nærmere, så jeg sagde jeg var blevet glad for dit selskab. At det ikke bare handlede om sex. Så sagde han at vi måtte ses så meget vi ville. Han vil bare ikke høre om det overhovedet. Han siger, at så længe jeg ikke siger noget om dig, så er det okay med ham.”

Jeg sad lidt i stilhed og blinkede med øjnene. Det var sgu ikke liiiige den reaktion, jeg havde regnet med. Ja, i det hele taget ved jeg egentlig ikke, hvad jeg havde forventet. Der gik dog ikke længe, før jeg kunne mærke glæden. Vi havde fået grønt lys… et meget negativt grønt lys, men det var for fanden et grønt lys.

Vi blev ret hurtigt enige om, at det skulle fejres. Og det lykkedes ham at færdiggøre denne gang.

Indlægget er allerede blevet for langt til at jeg kan gå i detaljer, så dem får I en anden gang – men jeg kan sige så meget. Han slikkede mig til en orgasme.. og det er aldrig sket før.

Jeg håber I nød sidste afsnit af min fortælling. I kommer bestemt til at høre mere til vennen fremover. Han fylder nemlig en del, og det har ikke kun været en dans på roser. Dog er jeg på Roskilde næste onsdag, så desværre kommer der intet indlæg op der. Husk I altid kan skrive til mig på min mail: Missfox@missgrey.dk. Desuden kan I følge mig og alle de andre MG-piger på Instagram.

God onsdag til jer alle <3

Se Også