Lysten til det forbudte. 

Et eller andet sted, vil man altid have det, man ikke kan få. Vi sukker efter uopnåelige kendisstjerner. Efter den alt for dyre kjole. Efter den flotte svømmetræner. Efter den unge studine, selvom konen venter derhjemme.

Gennem min tid på sugardating-hjemmesider er jeg blevet kontaktet af mange gifte mænd. Jeg vil ikke involveres med gifte mænd. Det gør jeg også klart fra start. Jeg vil ikke være skyld i et ødelagt forhold – men det er som om, det tænder dem endnu mere. Så snart jeg siger nej, øges deres lyst efter mig. De vil have det forbudte. Det er jagten der tænder dem. Og tanken om at miste alt i bytte for mindblowing sex. Det er farligt. Og helt sikkert ikke det værd – alligevel er idéen næsten uimodståelig.

Disse mænd sender mig lange detaljerede beskeder. Beskriver alt, hvad de kunne tænke sig at gøre ved mig. Og af og til, bliver jeg også opslugt af legen. Jeg flirter med dem. Pirrer dem. Fortæller dem, hvad jeg kan lide i sengen. Hvorfor jeg tænder på ældre mænd. Alt det der.

For at være helt ærligt styrker det min selvtillid. Og det skammer jeg mig selvfølgelig over. Jeg kender mit værd, og jeg burde ikke have brug for en gifts mand bekræftelse – men tanken om, at der sidder en mand, en gift mand, og længes ustyrligt efter mig… det giver næsten et rush.

Fantasien om at være den unge, smukke kvinde med hele livet foran sig, og stå med magten til at ødelægge et forhold. Desværre ved jeg godt, hvordan man har det bagefter. Hvis I har læst med længe, kender I til historien med Mr. S. Min bolleven, ham jeg blev noget så forelsket i. Ham der i virkeligheden var forlovet med en anden, og ente med at smadre mit liv i en periode. Jeg ved jo godt, hvordan legen ender, og jeg ved også, at det aldrig bliver det værd. Derfor holder jeg det online. Og det er jo slemt nok i sig selv…

Vi flirter. Leger. Pirrer hinanden. Vi elsker begge følelsen af det forbudte. Vi bliver opslugte. Indtil han lukker sin computer og vender tilbage til virkeligheden. Og jeg igen sidder alene tilbage.

Jeg ved godt jeg lyder som en kæmpe bitch. Og jeg burde skamme mig. Og det gør jeg også. Jeg bliver også nødt til at stoppe. Jeg synes det er skræmmende, hvor afhængig man kan blive af noget på kort tid. Hvor glad man kan blive for at logge ind og se en besked fra en person, man slet ikke kender. Og hvor overraskende surt det føles, når de vælger at vænne tilbage til deres kone, og glemmer alt om mig.

I kan altid skrive til mig på: Missfox@missgrey.dk. Jeg opfordrer jer endda til at gøre det. Jeg vil meget gerne høre dine tanker om dette indlæg.

<3

Ps. I næste uge anmelder jeg datingapps! Husk at følge med 😉

2 KOMMENTARER

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here