Kære læsere.
Jeg har før luftet mine erfaringer med jalousi her på bloggen. Alligevel er det et emne, som jeg har et behov for at tage op igen, da min tendens til at blive jaloux endnu engang udfordrer mig.
Den seneste tid har der nemlig været en række situationer mellem Mr. Boyfriend og jeg, som har medført, at jeg er blevet jaloux. Det har fået mig til at tænke over, hvor grænsen går, når det kommer til jalousi.
Er det okay at være en lille smule jaloux en gang imellem, eller er det et absolut no-go?
Derfor er det godt at være en lille smule jaloux
Dette er et spørgsmål, som jeg har en smule svært ved at svare på. For selvom jeg personligt har erfaring med jalousi, der tager overhånd, ville jeg også finde det skræmmende, hvis jeg kunne være i et forhold uden at blive jaloux én eneste gang.
Som jeg ser det, kan det faktisk være godt at være en lille smule jaloux i et parforhold. Jeg ser det nemlig som en indikation for, at min kæreste har betydning for mig, da jeg ville blive ked af at miste ham. Det betyder ikke, at jeg har en konstant frygt for at miste ham. Det betyder derimod, at jeg forholder mig til tanken om, at det kan ske, hvis jeg ikke arbejder for at beholde ham.
Samtidig er jalousien min måde at sikre mig imod at blive svigtet. Når jeg bliver jaloux, ser jeg det som en alarmklokke, der ringer for at advare mig om, at der kan være noget på færde, som jeg skal have sat en stopper for. Det er et signal om, at enten min kæreste eller nogle andre overskrider mine følelsesmæssige grænser.
Lad os tage et eksempel:
Her på det seneste har tanken om at miste Mr. Boyfriend været en del oppe at vende hos mig. Det skyldes blandt andet, at vores sexliv ikke er, hvad det har været på grund af min graviditet.
For i takt med at maven er vokset, og mit overskud er markant mindre end tidligere, har jeg haft dårlig samvittighed over, at jeg ikke har givet Mr. Boyfriend den samme form for opmærksomhed, som jeg plejer.
Samtidig har jeg haft en fornemmelse af, at han har taget afstand fra mig ved at bruge mere tid foran computeren, når han er hjemme. Derudover er han begyndt at tage tidligere på arbejde for at træne og komme senere hjem på grund af overarbejde.
Hans adfærd gjorde mig usikker, men det var først, da jeg fandt ud af, at han samtidig skrev med en anden pige over Facebook, at jalousien skyllede ind over mig. Jeg kædede nemlig ændringerne i hans adfærd sammen med denne pige. Det førte til, at jeg på millisekunder kom frem til, at det måtte være fordi, at han var mig utro! 
Jeg spurgte derfor ind til, hvad det var for noget, og selvom han forsikrede mig om, at der ikke var noget i det, blev jeg øjeblikkeligt utilpas ved situationen. Og netop i dette tilfælde valgte jeg at tage tyren ved hornene og anerkende, at det gjorde mig jaloux.
Heldigvis blev jeg mødt med accept og forståelse, og Mr. Boyfriend valgte at droppe kontakten til den anden pige med det samme, hvilket forsikrede mig om, at der absolut ikke var noget som helst i det.
Det, jeg gerne vil sige, er…
Mit budskab med dette indlæg er, at det er vigtigt at være ærlig med dig selv, hvis du (ligesom jeg) har tendens til at blive jaloux.
I stedet for at gemme følelsen væk og lade den æde dig op indefra, er det meget bedre at få dine tanker frem i lyset. For hvis du har dig en god mand, er jeg sikker på, at han kan snakke dig til ro og jage dit grønne monster på flugt, inden du har set dig om.
Som jeg ser det, handler det altså ikke om, hvor jaloux du er. Det er derimod et spørgsmål om at acceptere, at jalousien er en del af dig, som du skal lære at reagere konstruktivt på.
Så for at besvare det spørgsmål, jeg indledte med at stille, må du efter min mening være ligeså jaloux, som du har lyst til at være. Du skal bare finde en god måde at tackle det på, så det ikke ender med at skade dig og dit parforhold.
Hvad mener du kære læser? Del dine erfaringer og tanker om jalousi ved enten at kommentere indlægget eller sende mig en mail på: mf@missgrey.dk
Tak fordi du læste med.
KH.
Miss Felicity.
