derfor-er-det-fedt-at-være-single

udgivet:

Derfor er det fedt at være single…

Kære læser,
Er du single, og jævnt træt af det? Eller vil du bare gerne lige mindes om, hvorfor det faktisk er ret lækkert? Så læs endelig videre, for jeg har samlet mine tanker omkring hvorfor det faktisk er ret lækkert at være single…

Savner vi singlelivet?

Som du ved er jeg knap så single mere, efter Mr. Bad trådte ind i mit liv og vi venter vores baby sammen. Men derfor kan jeg altså godt indimellem tænke tilbage på min singletilværelse, og både nyde, grine og være lykkelig for de erfaringer og oplevelser jeg har haft. Nogen er mere tåkrummende end andre, og nogen har gjort ondt. Og så er der selvfølgelig dem, som bare har været sjove og skønne oplevelser.

Mr. Bad og jeg (eller måske skal jeg kun sige jeg i denne sammenhæng) taler også meget åbent om vores fortid. Jeg er meget nysgerrig på hvad han har prøvet af kvinder, seksuelle oplevelser, og hvilke følelser han har været igennem.

I dette tilfælde må jeg dog indrømme, at der er en vis tanke som indimellem strejfer mig: savner han at være single?

Og sandheden er at på nogen punkter gør han måske. Men det tror jeg faktisk at vi alle gør indimellem, og det er altså helt okay. Jeg kan da godt huske den fede tid, hvor jeg bare kunne gøre hvad jeg ville, når jeg ville, med hvem jeg ville. Men det betyder ikke at jeg vil bytte min nuværende situation med noget!

Det har dog fået mig til at reflektere, og derfor har jeg nu samlet mine tanker omkring det super fede ved at være single!

Derfor skal du nyde dit singleliv

Jeg ved godt at du har hørt den så mange gange før. Nyd dit singleliv. Og ja, det er super svært at føle at singetilværelsen er en fest, når man altså står alene på 3. år, og har haft tørke i 3 måneder. Men prøv at kigge på det med nye øjne…

1. Frihed

Frihed, åh den frihed. Det skal selvfølgelig nævnes som det første. For det elækkert at have all the time in the world, uden at skulle spekulere over, om du kommer hjem til tiden, om du skuffer nogen, at du skal lave mad, eller at du har lovet at hente børnene. Du kan rent praktisk gøre hvad du vil – og være sammen med hvem du vil. Personligt havde jeg det altid virkelig sjovt i mine friweekender, med lige den, jeg havde lyst til…
Samtidigt kan du rejse hen hvor du vil, i så lang tid som du vil, uafhængigt af et andet menneske. Du kan bruge dine weekender og ferier som du vil. Du kan dyrke dig!
Åh, og Tinder. Du har frihed til Tinder.

Køb: Velve serien: sensuelt, luksuriøst og total nydelse!

2. Knald hvem du vil 

Denne ligger også lidt under frihed, det ved jeg godt. Men den fortjener sit eget punkt. Du kan gå i seng med lige den, du har lyst til! Og jo flere erfaringer, jo bedre bliver du også selv; samtidigt med at du har nogle gode stunder i bagagen. Du kan jo også bare vælge at flirte, det er simpelthen så sundt for en selv, og SÅ hyggeligt! Så hvis du har lyst, så go for it – spred lidt kærlighed!

Fedt at være single - Knald hvem du vil

3. Dit hjem, dine ting

Jeg blev faktisk overrasket, da det gik op for mig at det med at dele et hjem er væsentligt sværere end jeg troede. Og Mr. Bad og jeg er ikke engang flyttet sammen! Men vi taler jo om hvordan det skal være, og på trods af at han er super large og lader mig bestemme det primære, skal han jo også have plads… Men du, min kære singlekvinde, du kan HELT selv bestemme hvordan dit hjem skal se ud, og hvad der skal fyldes ind i det. Embrace!

4. Find dig selv

At finde sig selv når man er single, er altså indimellem lidt nemmere, end når man er i et parforhold. Du skal klare dig selv på en helt anden måde, og virkelig finde ud af, hvem du er.

For hvem er du? Og hvad vil du gerne med dit liv?

Det er vigtige spørgsmål at besvare, før du finder din livspartner. Hvis du vil have sådan én… 

5. Du kan sove trygt om natten

Jo, i et parforhold skulle du gerne sove trygt om natten uanset. Enten i din kærligheds arme, eller alene, velvidende at han enten bare har det sjovt med vennerne, eller selv sover alene.

Læs også: Når angst overskygger kærlighed

Men indrømmet; tanken strejfer da os alle, som er i et forhold.. Den der dumme tanke, at tænk nu hvis han laver noget? Hvis han finder en langt sødere, sjovere og mere attraktiv end mig? Hvor er han egentligt? Mon han er okay? Kommer han hjem som lovet?

Fedt at være single - Sov trygt om natten
De er uendelige. Gudskelov er jeg meget tryg ved Mr. Bad, men hvis du husker Mr. Tough Love… Ja, der var mine nætter som single ofte bedre, end når han var ude, og jeg lå alene i sengen hjemme med mine spekulationer.
Så ærligt, du sover bedre som single, end når du er i et forhold og sover alene. Det er sikkert.

Tro mig, jeg kan komme på langt flere punkter. Der er SÅ mange fordele ved at være single, og jeg tror egentligt godt at du kender dem i forvejen. Kærligheden skal nok komme – men lad være med at have travlt med far, mor og børn og alt det der. Nyd hver bid af dit liv. Det kommer ikke igen!

Husk du altid på skrive til mig på: mm@missgrey.dk, eller lægge en kommentar. Du kan også følge mig og de andre piger på instagram: missmilfdk

XOXO Miss MILF

Se Også