*Dette indlæg indeholder reklamelinks*
Jeg husker tydeligt min teenage alder med vildfarende hormoner, humørsvingninger, ømme bryster, uren hud, kvalme, hovedpine, voldsomme følelser og konflikter… både med mig selv og mine omgivelser. Det var en hård tid, både fysisk og psykisk, for kroppen og hjernen var under ombygning, til et nyt liv og nye funktioner. Men jeg kom igennem den, og efterlod da også nogle gode minder, trods alt! Nu er jeg her igen, bare som 47 årig! Det er et hyggeligt hus herhjemme! En 15 årig teenagerdreng, en 10 årig præteenager tøs og to voksne i overgangsalderen. Vi smider med hormonbomber i øjeblikket!
Overgangsalderen – minder lidt om teenage alderen
Min snart 10 årige datter, har virkelig nogle svære perioder i øjeblikket med at håndtere sine følelser. Hun er ekstremt nærtagende og føler sig virkelig uretfærdig behandlet, over småting. Når fx. storebror svarer hende lidt kort og kontant, mener hun bestemt, at han snerrer og ikke kan li´ hende mere. Hvis vi som forældre, irettesætter hende og måske skælder lidt ud, er vi VILDT uretfærdige og det resulterer ofte i, at hun går på værelset, smækker døren og er ked af det. Hele verden falder ned over hende. Hun er en fornuftig og meget moden pige, så vi taler selvfølgelig med hende om det. Teenage alderen kan allerede starte i 9-10 års alderen, så mon ikke vi er godt i gang med det? Det fik jeg bekræftet, da jeg satte mig ned, og læste lidt op på “Symptomer på tidlig teenage alder”.
LÆS OGSÅ: Når skeden er tør – er det overgangsalder
Teenage alderen – EN GANG TIL!
Jeg er typen der sammenligner både ting og situationer, for at finde en konklusion eller et svar, og jeg har længe tænkt over, hvad jeg kan sammenligne overgangsalderen med. Efter at have gennemgået alle stadierne af tiltagende teenage alder, må jeg sige, at de ligner hinanden på rigtige mange punkter – bare en form for aftagende teenage alder. Overgangsalderen er en slags teenage alder for voksne. Så JA, du skal det igennem EN GANG TIL! Der er også følelser i overgangsalderen, men ikke så mange, som da jeg var teenager. Det er mere fysiske symptomer jeg slås med end psykiske… endnu. Men tanken om, at jeg endnu engang skal igennem en ombygning af krop og sjæl, tager sgu pusten lidt fra mig. Forskellen fra dengang og til nu er dog, at jeg kan skrive mig ud af VIRKELIG mange følelser, og det er ren healing for krop og sjæl. Derfor håber jeg at du vil læse med, og lægge det på lager, til du engang SELV skal hele møllen igennem IGEN.
LÆS OGSÅ: Derfor dyrker vi sex med viagra
https://giphy.com/gifs/samantha-jackson-uKdRoHGWMHrhe
Disse fysiske symptomer slås jeg med HVER dag
Hver morgen vågner jeg med en mund så tør som Sahara ørkenen (som efter en god druktur). Mine slimhinder i munden er simpelthen gået i stå, efter jeg har lagt mig, og flere gange om natten vågner jeg af, at jeg snorker. Noget jeg ALDRIG har gjort. Derudover har jeg ømme led i hele kroppen. Ømme led, som når jeg er hårdt ramt af influenza. Kroppen, muskerne og alle led er SÅ ømme, og når jeg prøver at strække mig, føles det som om, at de ikke vil strækkes ordentligt ud. Det toppes så lige med kvalme. Det er virkelig svært at få en god start på dagen, i sådan en tilstand! Inden jeg startede på naturmedicin, kunne jeg også opleve at vågne BADET i sved. Mit hår, nattøj og hovedpude var gennemblødt.
Hedeturene kommer hele døgnet, og følelsen af en hedetur, starter helt nede i fødderne og arbejder sig op gennem kroppen, som en snurrende varme. Når det når ud i fingrene hæver de, og fortsætter op til hårrødderne. Sveden fylde hele kroppen og vil ud. Jeg føler mig som en kedel der koger over, og søger desperat kulde og luft. Jeg kan mærke sveddråberne løbe ned ad huden under tøjet og føler mig knald rød i hovedet. VIRKELIG ubehageligt, og altid på de mest upraktiske tidspunkter!
Svede/hedeturene er meget forstyrrende for min søvn, og bestemt en nederen årsag til dårligt humør resten af dagen. Når Divaen ikke får sin skønhedssøvn, bliver hun pisse sur! Og Snickers hjælper IKKE her! Når hedeturene kommer, efterfølges det ofte af svimmelhed, hovedpine og irritation. Træthed og mangel på energi er også nogle af de symptomer jeg slås med. Jeg ønsker ofte, at jeg lige kan tage en lille lur, midt på dagen. Når jeg kommer hjem fra arbejde er jeg FLAD, som i virkelig fald. Nogle dage er værre end andre, så jeg arbejder på, at gå virkelig tidligt i seng om aftenen, så jeg kan få sovet ordentligt. (Ligesom en teenager 🙂 ) Som teenager handlede det om, at indstille kroppen på, at nu skulle den gøres klar til at formere sig, så hormonniveauet skulle OP. Nu er den ved at afvikle. De sidste æg er ved at forlade mit underliv, og der skrues NED for hormonerne igen.
“Frygt ikke overgangsalderen! Det er kun æggene der har overskredet sidste salgsdato – hønen fejler ikke noget” – Visdom.dk
LÆS OGSÅ: Sinful Deluxe Julekalender – Det kan du forvente
Disse psykiske symptomer slås jeg med HVER dag
Sårbarheden er voldsom og jeg er virkelig nærtagende. Sårbarhed på den måde, at der skal ikke så meget til at gøre mig ked af det. Jeg tager virkelig mange ting personligt, også selv om jeg godt ved, at det ikke har noget med mig som person at gøre. Jeg er bevidst om min sårbarhed, og alligevel lader jeg mig overrumple af kommentarer og bemærkninger, der absolut IKKE er ment ondt. Jeg er hård ved mig selv og tænker hurtigt negativt. Når først jeg er i den negative spiral, er det svært at komme ud igen. Det er selvfølgelig hormonerne der er i spil, og den del af teenage alderen jeg husker som det værste. Mine forældre blev skilt da jeg var 12 år, lige midt i orkanens øje, der var jeg også VIRKELIG sårbar. Humørsvingningerne kører også op og ned som en rutschebane – jeg er som en trold i en æske! OG så er der selvfølgelig alle tankerne om “den modne alder”. Hele processen i min krop, der fortæller mig, at nu nærmer jeg mig en alder, hvor tallet snart starter med 50. Mit sind er på INGEN måde i nærheden af 50, men min dåbsattest siger noget andet.
“Alder er kun et tal – du bestemmer selv farten”
LÆS OGSÅ: Brug af Klitoris Stimulator: den ultimative guide
Sexlysten og sexlivet er også ramt
Vi kæmper. Vi kæmper virkelig for at holde gang i sexlivet. Men det er IKKE nemt. Mr. Handy er nemlig OGSÅ i overgangsalderen. Det er ikke lysten til hinanden der er i fare, men det at holde gang i sexlivet. Når mænd går i overgangsalderen, falder testosteronniveauet. Det hormon, der holder en mands sexdrive, lyst og udholdenhed i gang. Det maskuline hormon. Når så dilleren ikke vil lystre og samarbejde, bliver det lidt nedslidende for følelserne og sårbarheden, at kæmpe. Hurra for Viagra. Kvindens østrogenniveau falder også, og det er ligeledes med til at påvirke sexlysten. Når vi så er TO der kæmper med nedsat sexlyst, kan du nok forestille dig, hvor svært det er, at holde gang i et sundt sexliv. JA der er hjælpemidler og dem benytter vi os også af, men den spontane sex, er lige så vigtig for et sundt sexliv. Mandens testosteronniveau er højeste om morgenen, men der kæmper kvinden (læs jeg) med kvalme og ømhed i kroppen. Sexlegetøj er absolut også dejligt og hjælper os en del, men det gør altså noget ved selvtilliden og selvværdet, at kunne gennemføre et samleje og begge parter er tilfredsstillet. Det er IKKE nemt!
Hvad gør jeg så, for at hjælpe mig selv igennem?
Naturmedicin er svaret! Jeg indtager en god håndfuld vitaminer og kosttilskud to gange dagligt. Vitaminpille, kalkpille med D vitamin, Rosenrod, fiskeolie OG så drikker jeg Rødkløverekstrakt (læs mere om det HER). Det samme gør Mr. Handy + et kosttilskud specielt fremstillet til mænd, med et naturligt “testosteron” boost i. Kost og motion har også stor betydning, så det er vi igang med at sætte os ind i. Men det virker. Vi kan begge to, tydeligt mærke forskel. Symptomerne forsvinder ikke, men de nedtones voldsomt. Ingen svede/hedeture om natten og ikke så øm i led og muskler mere. Hormonpiller kommer ALDRIG til at nærme sig min mund – jeg har læst indlægssedlen. #NEJTAK. Jeg fik heller ikke piller som teenager for at komme igennem, så denne voksne teenage alder, skal jeg nok klare uden OGSÅ. Overgangsalderen kan vare op til 10 år, så mon ikke jeg kan vænne mig til det?
Tak fordi du læste med.
YOLO og knus fra
Miss Robinson