Uanset hvilke slags seksuelle forhold man har, kan det godt gå hen og blive en anelse trivielt at dyrke sex indenfor hjemmets fire vægge. Når man kommer dertil, er det på tide at tænke ud af boksen. Her er bilsex en oplagt mulighed for at skifte omgivelserne ud. Statistisk set er det også dette sceneskift, som er mest udbredt i USA. Det viser sig nemlig, at 80% af den amerikanske voksne befolkning har haft sex i en bil.
Selvom bilsex ikke er nær så almindeligt på vores breddegrader, er det en fræk måde at afveksle sexlivet på
– også selvom min første oplevelse med bilsex ikke var perfekt.
Med denne guide, får I en række tips og tricks til jeres egen frække køretur – både til jer, der er nybegyndere, men også til de af jer, som har prøvet det før uden succes. For bilsex kan sagtens være god sex. Kan I huske Leonardo DiCaprio og Kate Winslet i filmen ‘Titanic’, hvor ruderne dugger efter en heftig omgang på bagsædet. Fortæl mig så, hvem af jer, der ikke er blevet bare en smule våd i trussen, efter at have set den scene?
Step-by-step: Tag på jeres egen frække køretur
Først og fremmest er det vigtigt at forberede sig, inden I tager bilen ud på jeres eget sexede eventyr. Derfor er denne guide opdelt i tips til forberedelse og råd til selve akten, når I kommer afsted.
Forberedelses-akten
-
Afstem dine forventninger
Det bliver ikke nødvendigvis en episk oplevelse med multiorgasmer. Især ikke den første gang. Derfor er det en god idé at have realistiske forventninger til bilsex, inden I tager afsted, da det i de fleste tilfælde faktisk er akavet og ukomfortabelt. Det frække ved at dyrke sex i bilen er den pirrende følelse, du får i kroppen ved tanken om at blive opdaget. Hold fast i den som det første skridt mod en god oplevelse med bilsex.
-
Gør bilen ren
Sørg for at bilen er indbydende til den dag, I planlægger at knalde i den. Det er ikke et særligt stort turn-on at rulle rundt i jord og alt det andet snavs, der kan være i en bil.
-
Find et øde sted
Udvælg et sted på forhånd, hvor I ikke bliver forstyrret af ordensmagten eller andre uvedkommende, så I undgår at få en bøde for blufærdighedskrænkelse. Bilsex er nemlig ulovligt, hvis I bliver opdaget. I kan eksempelvis køre til stranden, i skoven eller ud på en rasteplads.
-
Tag afsted efter mørkets frembrud
For at minimere chancen for at blive opdaget, kan I vælge at tage afsted efter solnedgang. Gør det eventuelt i en weekend, hvor I kan sove længe dagen efter. På den måde kan I gøre det så sent som muligt.
-
Husk underlag
Ja, det lyder en smule usexet at skulle ligge på et håndklæde eller en over-size T-shirt, men det er altså heller ikke særlig rart at få sæd eller fissesaft på bilsæderne. Det går nemlig ikke af.
-
Skaf en rummelig bil
Jo større bilen er, jo nemmere er det at have god bilsex. Spørg eventuelt om I må låne en større bil af nogle I kender, hvis jeres egen bil er for lille.
Køreturen og sex-akten
-
Overhold færdselsreglerne
Det er vigtigt, at føreren af bilen kan koncentrere sig om trafikken. I skulle jo nødig ende med at være skyld i et færdselsuheld pga. sex. Undgå derfor at pirre den person, der kører bilen. Hvis I gerne vil have en lille smule forspil inden akten, så benyt jer af eventuelt af dirty-talk. Den klassiske pornoscene, hvor du sutter hans pik, mens han kører, er altså forbudt på de trafikerede veje. Hvis I gerne vil prøve det, så vælg en vej, hvor der ikke kommer andre biler.
-
Sikkerhed fremfor alt
Parker bilen, sluk for den og husk at trække håndbremsen. Det er nemlig vigtigt, at bilen holder stille og bliver ved med det, når I går i gang. Det vil være pænt akavet, hvis I ender med at udløse en airbag i kampens hede.
-
Rid ham
Nu er I endelig klar til at komme i gang! Men hvordan gør man? Svaret er, at I gør det ligesom I har lyst til. Det kan være svært at gribe det an, men der er altså mange måder at gøre det på. Du kan eksempelvis ride ham på førersædet, hvor han kan hjælpe til ved at hive sig fremad, mens han har fat i rattet. Hvis rattet er alt for meget i vejen, kan I tage rideturen på forsædet i stedet for. Husk at læne sæderne så langt tilbage som muligt, så I har mest mulig plads. Du kan også ride ham omvendt på bagsædet, hvis I er bange for at blive opdaget. Denne stilling gør det nemlig nemmere at se, om der kommer nogen.
-
Doggy-style
Er du mere til at blive taget hårdt bagfra, kan I benytte jer af bagsædet. Skub forsæderne så langt frem som muligt, så skulle I gerne have masser af plads til, at du stiller dig på alle fire, og han trænger ind i dig bagfra. I kan også lægge forsædet ned, så du kan læne dig indover det, mens han tager dig i doggy. Hvis I har mod på det, kan I også tage doggy-stylen udenfor bilen, hvor du læner dig frem på køleren. Her kan det være nødvendigt, at han løfter dine ben op for at kunne trænge ind i dig, hvilket kræver gode armkræfter hos begge parter.
-
Missionæren
Hvis I vil have gang i den klassiske missionærstilling, kan I benytte bagsædet. Igen skal forsæderne være skubbet så langt væk, som I kan. Hvis I har lyst til at pifte missionæren op, kan I gøre det udenfor bilen ved, at du sætter dig op på køleren, så din partner står mellem dine ben. Herefter lægger du benene rundt om partnerens talje. På den måde kan han trænge ind, mens du holder dig oppe i armene og læner dig bagud.
-
Oralsex
Du kan let give ham et blowjob, mens I sidder på hver sit forsæde. Her læner du dig over mod hans skød, hvor du efter at have fået tøjet af ham, har let adgang til hans pik. Skal han slikke dig, kan I bruge bagsædet, hvor du kan ligge på ryggen, mens han ligger nede mellem dine ben.
Til de eksperimenterende par
Har I brug for at spice tingene lidt mere op, når det kommer til bilsex? Så får I lidt inspiration her.
-
Reb, seler og BDSM
Er I til BDSM, kan I tage reb med hjemmefra og binde hinanden på forskellige kreative måder i bilen, da hovedstøtterne og sæderne giver gode muligheder for diverse bondagelege. Har I glemt udstyret derhjemme eller mangler I pladsen til det i bilen, er selerne et godt alternativ. Du kan nemlig spænde dig selv eller din partner fast, hvorefter I binder hænderne med en T-shirt eller lignende for til sidst at blindfolde personen.
-
Leg med klimaanlægget
Hvis I leger med sanserne under sex, kan de forskellige skift i temperaturen være med til at stimulere følesansen ved at øge følsomheden. Hold derfor knapperne til at regulere temperaturen indenfor rækkevidde.
-
Indstil sidespejlene
Placer sidespejlene i en strategisk vinkel, så I kan se jer selv dyrke sex.
Ved at gøre bilsex til en del af jeres sexliv, har I altså en masse lækre knald til gode. Så god fornøjelse herfra. /Miss Felicity
LÆS OGSÅ: Er I ude at køre? Så smut på hotel – og hav’ fantastisk hotelsex. Her er en guide 🙂