er-vi-mere-end-bollevenner

udgivet:

Onani og sex er godt for dit immunforsvar

Kære læser

Der er vist ingen tvivl om, at der er fokus på virus og bakterier med globale øjne, i øjeblikket. Vores verden er invaderet af livstruende og farlig corona virus BIG TIME, og vi har vores fokus målrettet på renlighed, afstand og hjemmeisolation. Vi tænker meget over vores ageren og gøren, for at undgå smitte. Farlig smitte. Jeg selv har astma og er udsat, så jeg tænker MEGET over, hvordan jeg undgår at få den skrækkelige virus. Får jeg den, er der ingen tvivl om, at jeg ender i indlæggelse og sikkert respirator . Det ønsker jeg ikke, så jeg næsten bader mig i sæbe og sprit konstant. Men midt i alt afspritningen og sæbeboblerne, glemmer vi en lille detalje. Onani og sex er godt for dit immunforsvar.

Onani og sex er godt for dit immunforsvar og tackler infektioner

Ifølge amerikanske forskere på Wilkes University, forbedrer et sundt og aktivt sexliv kroppens evner til at bekæmpe sygdomme og bakterier. Sex og onani påvirker nemlig niveauet af proteinet IgA i blodet. Du producerer nemlig 30% mere immunoglobulin A, hvis du har regelmæssig sex. Proteinet klæber sig til bakterier som invaderer din krop og proteinet giver derefter immunforsvaret besked på at dræbe bakterierne. Det er selvfølgelig vigtigt, at du ikke overdriver det, for så er det ikke til nogen nytte. Sex ca. 1-2 gange ugentligt, er den rigtige dosis, hvis dit formål er, at holde bakterier og fx. influenzaen for døren. Aktive par har simpelthen flere antistoffer i kroppen, end dem, der højst har sex en gang om ugen. Men om der er forsket i lige COVID-19 virus ved jeg ikke, men bakterier er bakterier, så det kan vel ikke skade.

Nyd parforholdet under COVID-19… PLEASUREBOX køb HER.

Masser af lagengymnastik – sæt igang!

Så JA, det er bestemt en super idé at slå tiden ihjel med masser af sex, hvis du alligevel er gået i hjemmeisolation, har muligheden for at bruge “frokostpausen” til andet end at spise eller bare keder dig voldsomt. Der skal jo pauser til, også selv om du hjemmearbejder. Hvad jeg kan forstå på mange sexlegetøjforhandlerne, så er salget af sexlegetøj steget voldsomt de sidste par måneder, og det må der jo være en årsag til. Vi har fået mere tid til os selv og hinanden, og har pludselig fokus på lidt andre ting at slå tiden ihjel med.

Onani og sex er godt for dit immunforsvar

Onani og sex forebygger også andre ting

Vi er heldigvis så heldige, at onani og sex også hjælper på MANGE andre ting. Du går i virkeligheden rundt med et medicinskab fyldt med gratis medicin. Din krop kan nemlig producerer hormoner og proteiner via sex og onani, der gør at du kan afhjælpe og behandle dig selv i mange situationer.

Her kommer 5 ting sex og onani kan afhjælpe:

  • Sex og onani gør så din krop forbrænder kalorier, alt efter aktiviteten, så kan en mand fx. forbrænde 120 kalorier ved at dyrke sex i en halv time. Du kan også vælge at løbe en tur, nu hvor vi ikke må gå i trænings center, og det er der også mange der gør. Men sex og onani er også et lille trænings center.
  • Sex og onani gør så du afhjælper stress. Din krop frigiver nemlig endorfiner og oxytocin, det såkaldte lykkehormon under sex og onani. De stoffer aktiverer simpelthen dit “belønningscenter” i hjernen og skaber en lykkefølelse. Det er med til at forebygge mod stress, angst og depression. Så ja, det betyder at sex og onani faktiske er godt for dig, både fysisk og psykisk.

LÆS OGSÅ: Sex som middel mod stress og depression

  • Sex og onani kan reducerer smerte. Jep, hovedpine kan simpelthen afhjælpes med sex og onani. Så ingen undskyldninger… med mindre du lider af migræne, så skal der andre midler til. Så lider du fx. af kroniske smerter og er træt af at køre den ene pille ind efter den anden, så kan du forsøge med lidt onani og sex. Måske hjælper det. Jeg har hørt om kvinder der onanerer under veer og stimulerer smerten på den måde.
  • Sex og onani er også en super sovepille. Du har sikkert oplevet, når du ligger i sengen med Anna og Lotte øjne og ruller som en grillkylling, at en lille omgang onani for dig til at slappe af og hurtigere falder i søvn. Eller at sex med din partner også får dig til at slappe mere af og du nemmere falder i søvn.
  • Sex og onani kan forebygge kræft hos mænd. Nærmere betegnet prostatakræft. Hyppige udløsninger er nemlig med til at risikoen for prostatakræft er mindre. Testosteronniveauet forhøjes nemlig i kroppen ved udløsning, hvilket er med til at reducerer sandsynligheden for udvikling af prostatakræft.

LÆS OGSÅ: Onani til kvinder – Satisfyer pro 2, vejen til himmelsk klitorisorgasme

Gør noget godt for dig selv

Jeg tror efterhånden, at du er ved at få styr på, hvor vigtig onani og sex er for dig og dit helbred. Uanset om du er single eller i et forhold, har du mulighed for at afhjælpe mange sundhedsmæssige tilstande med onani og sex. Sex og onani er vigtigt, det kan jeg ikke skrive for mange gange. Læs også mit indlæg Sådan virker sex på mit humør – vigtig viden, for det fortæller en del om, hvordan sex og onani kan påvirke os som mennesker. Faktisk er der en naturlig forklaring på hvordan vi påvirker hinanden og påvirkes af dufte – lidt sjovt at blive klog på. Hvis du har brug for lidt guide til onani og selvforkælelse, kan du læse mere HER. I maj måned er det International onanimåned, så gå du bare i træningslejr, allerede NU.

YOLO og knus fra

Miss Robinson, Missgrey.dk

Kig også forbi vores medlemsklub Missgreyclub.dk og lad dig lokke til masser af fede medlemsfordele, sexnoveller (mange også skrevet af mig), sexologchat, chatforum OG den nye Pleasurebox med sexlegetøj hver 3. måned. Klik HER.

Se Også