Miss Fox

udgivet:

Min første gang

Min første gang!

Hej alle!

Jeg er tilbage og da jeg sad og spekulerede på hvilket emne jeg skulle tage op i dag, slog det mig at I vist aldrig har hørt historien om min første gang… og det er der nok en grund til. Jeg fortæller det meget nødigt, fordi det er så pinligt. Dog er det heldigvis også nogle år siden, så jeg føler mig endelig klar til at åbne op.

Stiv og til julefrokost..

Alle der har mistet deres mødom til en julefrokost, smid lige en kommentar. Jeg er sikker på jeg ikke er den eneste! Anyway. Jeg var 16 og på vej til julefrokost… og da jeg var ret genert dengang og ikke rigtig kendte andre end værten, besluttede jeg mig for at blive helt vildt fuld. Så var det jo ikke så akavet! Så det gjorde jeg. Det vil sige jeg kørte lakridsshots, vodka/juice, snaps og Gud ved hvad ellers ned fra kl 15. I starten gik det faktisk okay… jeg følte selv jeg var ret charmerende og vellidt blandt de andre.

LÆS OGSÅ: Ting folk ikke fortæller dig om at have sex for første gang

Omkring kl 23:00 begynder det at gå galt. Jeg er her så fuld at jeg virkelig bare burde være gået i seng.. Men I kender sikkert fra jer selv, at det er sjældent man vælger at lytte til sin fornuft i sådan en situation. Der er nogen der skal op og købe cigaretter, og jeg skal selvfølgelig med! Ham jeg havde udset mig var nemlig en af dem der skulle derop. Jeg kunne bare ikke finde mine sko, så jeg besluttede mig for bare at gå barfodet derop. Dét var en smertefuld nok oplevelse i sig selv, men intet i forhold til hvad der senere ventede mig… jeg holdt godt fast i ham fyren, som på dette tidspunkt bare var min drømmemand. 20 år aka en “voksen mand” og så havde han bare de (på det tidspunkt) fedeste Topgunn solbriller på… en rigtig Tom Cruise (not really).

Og hvordan var det så liiige?

Åh ja. De fik købt cigaretter og jeg kan ærlig talt ikke huske meget af hvad jeg lavede da vi kom tilbage. Dog har jeg et glimt af, at jeg har siddet alene på en trappe udenfor, hvor Mr. Cruise (det kalder vi ham fra nu af) pludselig kom ud til mig. Vi fik en smøg og lille uskyldige mig vendte den selvfølgelig forkert.. jeg endte med at falde hele vejen ned af trappen på vej tilbage – det skal lige siges, at jeg på ingen måder kan huske det her. Jeg har bare fået det fortalt! Nå. Jeg begynder (igen – åbenbart) at græde ustyrligt meget, og bliver derfor fragtet op i en seng, hvor Mr. Cruise (Hallelujah!) kommer op for at trøste mig. Vi begynder hurtigt at kysse og her er jeg simpelthen så stiv, at jeg hele tiden glemmer hvad han hedder. Derfor stopper jeg jævnligt vores kysseri, for at spørge “Hvad hedder du egentlig?” og “får jeg et kys hvis jeg gætter hvad du hedder?”.

Min første gang

Jeg ved ikke hvordan han 1) fandt det mentale overskud til at holde mig ud og 2) fik retfærdiggjort over for sig selv at jeg tydeligvis var ædru nok til at tage beslutningen om at knalde den her fyr… når jeg ikke engang kunne huske hans navn! Jeg kan jo ikke så huske hvor meget jeg selv har lagt op til, men det ender med vi har sex. Jeg kan ikke huske akten, men har dog et meget kort glimt af at vi ligger i ske og har sex, og jeg tænker “wow det er da ikke særlig rart, det her”.

LÆS OGSÅ: Min første gang jeg havde sex med en pige?

The morning after…

Næste morgen vågnede jeg, som man altid gør efter et blackout… mega konfus, med monstermange tømmermænd og en varm krop ved siden af mig. Han lå med en arm om mig, og jeg var ret berøringsangst dengang, så jeg skubbede ham væk. Jeg anede jo ikke hvem fanden manden var… Da jeg så havde været vågen et par minutter og sundet mig, kom aftenen stille og roligt tilbage til mig. Jeg skyndte mig nedenunder da jeg ikke lige kunne overskue at være så tæt på nogen lige dér. En lille times tid senere vågnede han selv, og kom ned, hvor han så gav mig en update på aftenen før – hvilket så er alt det jeg lige har fortalt jer.

Vi snakkede lidt halvakavet hele morgenen og så gik vi hver til sit. Jeg var i øjeblikket ret ked af det og vidste overhovedet ikke hvordan jeg skulle tackle situationen. Jeg endte med at skrive til en veninde. Dagen efter gik hun med mig ind for at købe en fortydelsespille og sådan slutter det eventyr.

Jeg blev ret afskrækket og var ikke meget for tanken om at have sex i en periode. Heldigvis bliver det bedre med tiden og hvis man lader være med at drikke sig i hegnet, ligesom mig inden min første gang, så er det i øvrigt også en rigtig god start.

God onsdag til alle! Jeg håber jeres første gang var/bliver bedre end min første gang!

Husk du altid kan skrive til mig på min mail missfox@missgrey.dk og følge mig og alle de andre Missgrey-piger på Instagram! Her finder du mig som missfoxdk <3

Se Også