Min første gang med en kæreste

udgivet:

Min første gang med en kæreste

Kære læsere.

Dette er historien om min første gang med en kæreste, der i samme anledningen var “min første gang” overhovedet. Indlægget handler derfor om mere end én første gang.

Min første gang med en kæreste

Min første gang med en kæreste: Kærlighed ved første blik

Jeg husker vores første møde, som var det i går.

Vi skulle følges sammen med vores fælles kammerat til den samme fest. Jeg var nervøs, da jeg ikke havde den store erfaring med det modsatte køn. Så jeg havde ingen idé om, hvad jeg skulle sige og gøre. Jeg gik hjemmefra med hensigt om at gå dem i møde, men pludselig hørte jeg kammeraten pifte bag mig. Jeg vendte mig om og så, at de vinkede mig over.

Jeg krydsede vejen og gik hen mod dem.

Mit hjerte hamrede i min brystkasse i takt med mine skridt, som gav genlyd på grund af mine stilletter.

Jeg kom tæt nok på til, at kammeraten kunne hive mig ind til et kram. Han slap mig hurtigt igen og kiggede over på drengen, der stod ved hans side. Mine øjne fulgte hans. Her blev jeg mødt af de klareste blå øjne, jeg nogensinde har set. Hans blik var så gennemtrængende, at jeg havde det som om, jeg druknede i et lyseblåt hav.

Min krop var helt stiv, da jeg rakte hånden ud for at hilse. Men i stedet for at give mig et håndtryk, hev drengen mig ind til et knus. Jeg mærkede min pande ramme mod hans skulder, inden jeg havnede i hans favn. Jeg trak mig tilbage, da følelsen af hans hænder på min krop var så intens, at jeg blev svimmel.

Jeg mærkede, at mine kinder blev røde, mens min mave trak sig sammen. Der kom ikke mange ord over mine læber på vej til den fest. For mig var der ingen tvivl – Det var kærlighed ved første blik.

“Like a virgin”

Jeg var så heldig, at han havde det på samme måde. Jeg var jomfru, men begyndte at føle et behov for at være tæt med ham på en måde, som jeg ikke havde været med nogen anden.

Alligevel kæmpede Loverboy og jeg hårdt for at få det til at lykkedes. Han var usædvanlig blid og forstående overfor mig. Jeg var derimod utrolig hård ved mig selv, da jeg bebrejdede mig selv samtidig med, at jeg følte, der var noget galt med mig. Jeg kunne mærke, at jeg begærerede ham og ønskede at give den del af mig selv til ham, men fysisk var jeg ikke til at hugge eller stikke i.

Jeg endte med at opsøge en gynækolog, der forsikrede mig om, at alt var, som det skulle være.

Han snakkede med mig om Loverboy og min nervøsitet. Efter den dag var det som om, jeg havde fået grønt lys til at gøre det, for om aftenen lykkedes det at have sex med Loverboy.

Levende lys og røde roser

Jeg kom ind på mit værelse. Lyset var slukket, men der var tændt hundredevis af fyrfadslys rundt omkring i hele rummet.

Fra mit stereoanlæg spillede Ronan Keating’s “When You Say Nothing At All”.

Jeg så Loverboy ventede på mig ved siden af sengen. Hans nøgne krop var badet i fyrfadslysenes skær. Jeg gik hen mod ham, lagde mine arme rundt om ham og spurgte, om han havde ventet længe.

Han førte sin mund ned mod mit øre og hviskede: “Jeg vil vente på dig, ligeså længe du har brug for det”. Hans hvisken kildede i mit øre, så jeg fik gåsehud.

LÆS OGSÅ: Sådan bruger I en parvibrator under sex

Efter det kyssede han mig inderligt og længe, hvorefter han langsomt klædte mig af.

Det var så intenst, at mine ben var ved at give efter under mig. Han samlede mig op i sin favn, løftede mig fra gulvet og lagde mig på sengen.

Jeg opdagede, at han havde dækket det hvide sengetøj med røde rosenblade. Jeg blev forlegen og hørte mig selv grine en smule, hvilket fik ham til at sætte en finger for min mund for at tysse på mig. Han satte sig ovenpå mig, lænede sig indover mig og kyssede mig på munden, hvor vores tunger dansede rundt om hinanden.

Min første gang med en kæreste

Herefter banede hans mund sig vej fra min hals og op til mit øre.

Han gjorde det samme i den anden side, inden han kyssede mine bryster begærligt, mens hans ene hånd legede med min klit.

Varmen spredte sig i min krop samtidig med, at det kildede i mit underliv. Til sidst bevægede han munden ned mod min fisse. Jeg spredte benene for ham, så der var plads til, at han kunne slikke mig. Hans tungespids spillede lystigt på min klit, mens han bevægede fingrene frem og tilbage indeni mig. Hans bevægelser var langsomme og rolige, indtil min vejrtrækning ændrede sig.

Hans mund mødte min, mens han trængte langsomt op i mig.

Jeg husker ikke selve samlejet, men da han var færdig, trak han sig ud, så han kom udover min mave og mine bryster, hvilket forskrækkede mig en smule.

Det var så uvirkeligt for mig, at det endelig var lykkedes os, at jeg faktisk spurgte ham om, vi havde gjort det, hvortil han svarede: “Ja baby”. Derefter lå jeg egentlig bare og stirrede op i loftet et stykke tid, mens Loverboy lå stakåndet og svedig ved siden af mig. Det gik først op for mig for alvor, da jeg så blodpølen sammen med de røde rosenblade på det hvide lagen.

The happy ending

Selvom Loverboy og jeg ikke levede lykkeligt til vores dages ende, har jeg aldrig fortrudt, at det var ham, der tog min mødom. Jeg kunne ikke have forestillet mig det bedre selv, og jeg har ellers en meget livlig fantasi.

Tak fordi I læste med!

– Miss Felicity

LÆS OGSÅ: Har du allerede en kæreste? Sådan overrasker du ham bedst!

Se Også