Undrer du dig over, om dit sexliv er normalt?
Jeg har da i hvert fald stillet mig selv det spørgsmål et par gange, da jeg ofte har oplevet at have nogle andre lyster end mine veninder. Personligt tror jeg, at der er tendens til, at vi sammenligner vores sexliv med andres. For mig er det være betryggende at vide, at de lyster jeg har, betragtes som normale. Samtidigt kan jeg da også godt stille spørgsmålstegn ved om Mr. Boyfriend og jeg dyrker for meget eller for lidt sex?
Hvad er et normalt sexliv?
Generelt er jeg af den holdning, at så længe begge parter er tilfredse med deres sexliv, så synes jeg ikke, at der er nogen grund til at gå (alt for meget) op i, hvad andre folk foretager sig.
Alligevel er jeg meget nysgerrig omkring andre kvinder og deres sexliv.
Ikke fordi jeg har brug for at sammenligne mig selv med andre. Men fordi jeg godt kan lide at tale om sex. Og ved at undersøge, hvordan gennemsnittet agerer indenfor hjemmets fire vægge, er der masser af mulighed for at lægge op til debat.
Derfor finder jeg det også interessant at læse, når forskere laver undersøgelser omkring, hvad der defineres som et normalt sexliv. Jeg tror nemlig på, at vi kan få et forkert indtryk af, hvad der er normalt, hvis vi ikke debatterer emnet ofte nok. Jeg ved i hvert fald, at jeg går rundt med nogle ideer, som ikke altid holder stik i virkelighedens verden.
LÆS OGSÅ: Sådan kan du pifte parforholdet op med en erotisk massage
Så ofte knalder vi
Det er ofte mængden af sex, som gennemsnitsparret dyrker, der er blevet undersøgt, når forskerne har lavet studier omkring mennesker og deres sexliv.
Derfor findes der en hel masse studier, der konkluderer, hvor ofte vi knalder. Den største undersøgelse, der findes (indtil videre), er fra 2013, hvor 100.000 par (både hetero og homoseksuelle) fra hele verdenen har besvaret et online spørgeskema. Her har de blandt andet afsløret, hvor ofte de dyrker sex.
Det viser sig, at gennemsnitsparret knalder mellem tre og fire gange om ugen.
Derudover har en dansk undersøgelse vist, at hver syvende danske par ALDRIG dyrker sex med hinanden.
En række sexologer vurderer, at dette er et overraskende højt antal og mener, at årsagen er, at folk har en alt for travl hverdag med karriere, husholdning, børn og fritidsaktiviteter, som gør, at de ikke har overskuddet til en omgang lagengymnastik, når de går i seng om aftenen.
Dog har nyere undersøgelser vist, at alt for meget sex kan gøre dig ulykkelig. Dette studie kan du læse mere om her. Som jeg ser det er altså ingen grund til at leve op til et eller andet bestemt gennemsnit, hvis lysten og overskuddet ikke er til stede.
Får alle andre kvinder (og mænd) ALTID orgasme?
Et andet meget relevant punkt i forhold til sex og samliv er orgasmen.
Undersøgelser har vist, at mange kvinder har problemer med at komme under samlejet. Faktisk viser det sig, at langt de fleste kvinder har brug for stimulering af klitoris under sex for at få en orgasme. Samtidig skal kvinden stimuleres i mellem 10 – 20 minutter for at opnå orgasme, hvor mange mænd kan gøre det en hel del hurtigere.
Denne store forskel mellem mænd og kvinder kan blandt andet være årsagen til, at nogle kvinder har svært ved at komme sammen med deres partnere, simpelthen fordi hun ikke kan nå det.
Men hvor mange kvinder får så rent faktisk orgasme under sex? Ifølge statistikkerne indikerer eksperterne, at 29 % af alle kvinder får orgasme hver gang.
Hos mændene skulle man tro, at der var tale om 100 %, da samlejet ofte slutter i det øjeblik, at manden kommer. Men det viser sig faktisk, at hans udløsning ikke nødvendigvis er lig med en orgasme. Samtidig er det ikke alle mænd, der formår at komme under et samleje. Langt de fleste mænd (75 %) får dog orgasme hver gang, de har sex, men der er altså en fjerdedel af alle mænd, som oplever, at den udebliver.
Definitionen af et normalt sexliv
Definitionen af et normalt sexliv afhænger selvfølgelig af (mange) andre ting end frekvensen af samlejer og orgasme. Men i videnskabens verden er det ofte disse faktorer, der bliver undersøgt, når man skal definere gennemsnitsparrets sexliv.
Derfor er der brug for meget mere forskning på området. Vi må derfor vente tålmodigt på en mere klar definition af et normalt sexliv. Men indtil da kan du ånde lettet op ved tanken om, at alle andre altså heller ikke knalder døgnet rundt og får orgasme hver eneste gang, de dyrker sex.
Tak fordi du læste med – Jeg håber på at høre fra dig.
KH.
Miss Felicity.