Sex gør dig lykkelig

udgivet:

Så meget sex gør dig lykkelig

Kære læsere.

Er der noget bedre end sex? Nej vel? For mig er det som at være i paradis at være i et parforhold, fordi sex er langt mere tilgængeligt end dengang, jeg var single. Jeg har jo muligheden for at knalde med Mr. Boyfriend hver evig eneste dag. Det er intet mindre end fantastisk!

Denne mulighed bliver virkelig udnyttet hjemme hos os, da vi begge to er helt vilde med sex. Mr. Boyfriend og jeg er enige om, at sex er en enormt vigtig del af vores parforhold. Det er den måde, vi kommer tæt på hinanden i en travl hverdag. Samtidig er vi begge to meget afhængige af fysisk kontakt. Derfor har vi også (indtil nu) knaldet minimum en gang dagligt på trods af, vi ikke længere er i forelskelsesfasen.

Men det skal altså angiveligt til at være slut. De sidste par uger har der været mellem tre og fire dage om ugen, hvor vi har sprunget over. Mr. Boyfriend har haft meget travlt på arbejdet, hvilket har medført, at han var fuldstændig kvæstet, når han endelig kom hjem. Derfor manglede han overskud, og det kom så til at gå udover vores sexliv.

Jeg var langt fra tilfreds med, at jeg skulle tage trykket selv. Jeg følte mig afvist, hvilket gjorde mig enormt ked af det. Tankerne kørte rundt i hovedet på mig. Var det mig, der var noget galt med? Jeg kom til at tænke på noget min bedste veninde havde sagt til mig, da jeg var single. Hun fortalte mig, at sex ikke er en hverdagsting bare fordi, man er i et parforhold. Jeg var dybt uenig. Hvorfor skulle det ikke kunne være det? Jeg var også overbevidst om at have modbevist hende. Sammen med Mr. Boyfriend var det gået fint – indtil nu.

Efterfølgende kom jeg til at tænke på: Er jeg mere lykkelig i mit parforhold, når vi dyrker sex hver dag? 

woman-1148923

For meget sex kan gøre dig ulykkelig

What?! Det er næsten ikke til at tro, men sådan forholder det sig altså, hvis man skal tro på de seneste videnskabelige studier på området. Videnskaben har længe forsøgt at kortlægge en sammenhæng mellem sex og lykke. Tidligere undersøgelser har fået os til at tro, at jo oftere vi knalder, jo lykkeligere er vi sammen med vores partner.

Men sådan er altså ikke nødvendigvis. Ifølge et hold forskere fra Carnegie Mellon University forholder det sig nemlig sådan, at hvis et kærestepar dyrker for meget sex, er der ikke nær så meget nydelse i det. Konklusionen er opstået på baggrund af et studie, hvor de medvirkende par skulle dyrke dobbelt så meget sex, som de plejede. Her fandt de ud af, at dem, der var forpligtet til at knalde oftere, var mere ulykkelige end kontrolgruppen, som ikke ændrede på noget.

Forskerne mente derfor, at deltagernes humør ikke blev bedre på trods af, at de gjorde en ekstra indsats i soveværelset. Faktisk tværtimod! De mistede lysten – både til hinanden og til selve sexakten. De par, der havde mere sex, berettede, at sex blev kedeligt. Mens parrene var med i undersøgelsen, følte de, at sex var en pligt, og det interessante ved at være intim, forsvandt.

Det handler dog ikke om, hvor mange gange, parret har sex. Det handler om parrenes behov for kropslig kontakt. Sex-eksperten Debby Herbenick har i forbindelse med denne undersøgelse udtalt, at når parret er enige om, hvor meget sex, man har behov for, bør man ikke forsøge at dyrke hverken mere eller mindre sex.

Så hvor meget sex gør dig lykkelig? Svaret er den mængde, lige præcis du og din partner har lyst til at dyrke. Det er enormt vigtigt at nå til enighed om, hvad der skal til for at begge parter er lykkelige.

På baggrund af dette, tænker jeg, at I ikke behøver kneppe om kap med andre par for at leve op til et vist gennemsnit. Det gør altså ikke noget at være for trætte til at dyrke sex engang imellem. I bliver ikke mindre lykkelige af at springe over en enkelt gang eller to. Så længe I formår at holde gnisten og lysten ved lige, er det fuldstændig ligegyldigt hvor meget og hvor lidt sex, alle andre har.

Mit råd er altså, at I tager udgangspunkt i jeres eget behov – altså dit og din partners. Hvis hverken du eller din partner har overskuddet eller lysten, er der jo ingen grund til at have sex.

Hvad mener du kære læser? Kan det virkelig blive for meget af det gode? Jeg vil super gerne debattere emnet med dig, så del endelig din mening ved at kommentere indlægget eller send mig en mail på: mf@missgrey.dk 

Tak fordi du læste med – Jeg håber på at høre fra jer.

KH.
Miss Felicity.

Se Også