sexlivet før graviditet

udgivet:

Guide og råd om sexlivet før graviditet

*Dette indlæg indeholder reklamelinks*

Vi kommer ikke udenom det, det der med sex og graviditet. Sexlivet før graviditet, altså når I beslutter jer for at opgraderer familien fra to til tre. Sex under graviditet. Og sidst men ikke mindst, sex når du/I har født og er blevet forældre. Som erfaren mutti til tre skønne unger, og med tre meget forskellige graviditeter, vil jeg i en lille serie guide jer gennem problematikker, udfordringer og lysterne som før-under-efter graviditet.

Vi starter med sexlivet før graviditet.

Når beslutningen er taget, og I som par beslutter at lægge præventionen, skal processen igang. Første gang I har sex uden beskyttelse, vælter følelserne frem, og oplevelsen bliver meget intens og romantisk. Man svæver på en sky og situationen binder jer sammen, på en speciel måde. Når I er færdig og amorinerne og endorfinerne flyver om ørerne på en, er I overbevist om, at nu er babyfabrikken i gang. Sådan går det ikke altid! I skal nemlig være opmærksom på, at hvis du fx tager p-piller eller minipiller, skal kroppen afgiftes først. Det er sjældent i første huk, du bliver gravid. Alligevel er der heldige kvinder, der kan ramme befrugtning i pausen mellem pillerne, vi er bygget MEGET forskelligt. Det kommer an på cyklus, ægløsning og sundhedstilstand… eller sædkvalitet hos manden selvfølgelig 🙂

Desværre er vi som menneske, godt igang med at ødelægge forplantnings processen. Miljø, forurening og tilsætningsstoffer i mad, drikkevarer, emballage, kosmetik, creme osv. Producenterne fylder en masse møg i det vi indtager og kommer på kroppen, og meget af det er hormonforstyrrende. Det er bl.a. med til, at mange er udfordret eller slet ikke kan få børn. Så tænk jer godt om, når I tager jeres valg!

https://giphy.com/gifs/beyonce-vmas-pregnant-mkVaMw8F7AsKY

I bliver lidt besat af sex

Hvis I som par, er lidt udfordret og det tager tid, kan I godt blive utålmodige. Sexlivet før graviditet er lidt sjovt, for I starten knepper I som kaniner og kan til tider godt glemme det sensuelle og intime ved samlejet. Der skal brygges baby og det skal være NU! Det er vores urinstinkt der kigger lidt frem, forplantning og formering. Rent psykisk kan kvinden udsætte menstruationen, også selvom hun ikke er gravid. I bliver simpelthen besat af tanken om graviditet. Det er et farligt skråplan at komme ud på, og ofte begynder I at tage hjælpemidler i brug, som fx. måling af temperatur, ægløsningstest og andet krims krams der er opfundet.

Læs også Miss Robinson Mor, hvad er en håndtrold?

Tankerne begynder at løbe af med en.

Er der noget galt med mig? Kan vi ikke? Familie og venner kommer med gode råd til, at du skal tænke på noget andet, det kommer når det kommer og at du skal tage det roligt osv. DET KAN DU IKKE. Du bliver som besat og kan kun tænke på at få gang i rugemaskinen. Men de har ret, jo mere du/I tænker over det og stresser over det, jo mindre stikmoden bliver du! Sex bliver pludselig en sur pligt, fordi det eneste formål er at lave baby og ømhed og begær forsvinder som dug for solen! Der vil du/I ikke hen, for det kan desværre have indflydelse på jeres sexliv resten af livet, eller i perioder.

sexlivet før graviditet
To streger – positiv!

Det kan bare ikke planlægges

Uanset hvor meget du/I ønsker det, kan det ikke planlægges. Sådan er det bare! Her taler jeg af erfaring. Der er 6-7 år mellem vores børn, og det var ikke hensigten, men sygdom satte punktum for den planlægning. PCOS har skylden, og til dem der ikke lige ved hvad PCOS er, kort fortalt, er det en hormonel forstyrrelse, som ses hos 5-10 % af kvinder i den fødedygtige alder. PCOS står for Poly Cystisk Ovarie Syndrom. Polycystisk betyder mange blærer på ovariet (æggestokken). Syndrom skyldes, at en del symptomer er til stede på samme tid. Symptomer som mange mandlige hormoner fordi æggestokkene stimuleres til at producere mere mandligt hormon, tendens til overvægtig med æbleform, hårvækst af mandlig type, migræne, uren hud og desværre næsten umuligt at få børn, da man med PCOS ikke får ægløsning. Jeg fik ikke ægløsning og min menstruation udeblev ganske enkelt, det ødelagde sexlivet før graviditet en smule.

Jeg kendte ikke til sygdommen, første gang vi planlage at blive forældre.

Pillerne blev lagt, men min menstruation kom ikke. Jeg var ved at blive vanvittig, for jeg gik hele tiden i troen, at jeg var gravid. Jeg købte mig fattig i tester, men med negativt udslag! Op ad bakke! At jeg så også havde en læge, der ikke kunne rådgive mig rigtigt, resulterede i, at det tog næsten 18 måneder at blive gravid. Først da jeg næsten opgav og startede kostomlægning og motionsprogram, skete der noget. Jeg fik healet mig selv, uden at vide det. I 90´erne var PCOS ikke så udbredt, videnskaben kendte ikke så meget til sygdommen. Heldigvis er vi blevet klogere, og kan hjælpe kvinder med problemet i dag . Kost og motion hjælper på problemet, kombineret med lidt blodsukkerregulerende medicin.

Læs også Miss Robinson 8 gode råd til den kommende mor

Heldigvis findes de hurtige graviditeter også

Kvinder der bare skal kigge på en diller, så er der gevinst. Sådan var min mor. Fødedygtig kvinde med fem børn på sit CV, førstefødte (det er mig) da hun var 18 år og sidst ankomne i en alder af 46 år, min bror på nu 19 år. At hun har haft mod på små børn i en alder af 46 år, er imponerende. Jeg kan ikke forestille mig, at skulle blive gravid nu. Børnene er ved at blive store og selvstændige, jeg får mere tid til Mr. Handy og mig. Inden vi ser os om, er ungerne fløjet fra reden og vi skal finde hinanden igen. Gøre klar til rollerne som bedsteforældre. Vi har taget vores tørn med 3 x skoldkopper, lange nætter med tandfrembrud, røde numser, amning, babymos og vuggestueopstart. Uanset hvor dejlige små lyserøde babyer er og alt den kærlighed jeg rummer, så stopper det HER! ;-)… og JA du kan godt rumme så meget kærlighed, uanset hvor mange børn der kommer til, du bliver overrasket hver gang. <3

I næste indlæg runder vi emnet, “Hvordan er sex, når man er gravid?” Sjovt nok, er det et spørgsmål jordemødre landet over, ofte må svare på. Tro mig det kan godt lade sig gøre!

YOLO og knus fra

Miss Robinson – husk at følge mig på Instagram – du finder mig som missrobinsondk

Hvis du ikke allerede har været forbi detlumrehjørne.dk – så kig lige forbi.

Se Også