Missgrey Miss Lara

udgivet:

Valentine dag for singlerne?

Så er der valentines dag igen, piger. Kæresteparrenes og kærlighedens dag. Selv om at jeg synes, at Valentine er et meget sødt og et hyggeligt påfund, har jeg faktisk aldrig selv tænkt Valentine som værende noget særligt for mig eller som noget, som jeg har haft behov for at fejre med en partner. Faktisk tror jeg aldrig, at jeg været ude på en af disse såkaldte valentinedates med en kæreste eller nogen anden før. Jeg ser ikke Valentine som en tradition for alle, slet ikke i Danmark endnu og jeg tror, at der er lige så mange der går op i det, som der ikke er. Jeg mener ikke at der bare bør være én dag på året, hvor man har mulighed for, at vise sin kærlighed til sin partner og hvor man gør noget specielt ud af tilværelsen. Jeg mener at det er noget, som man skal gøre hver eneste dag.

Jeg selv skal bruge min Valentines dag på at pleje mine tømmemænd fra nattens strabadser under dynen med en god film og en skøn veninde. Husk at forkæle hinanden rigtig meget derude i løbet af i dag og giv hinanden en masse kærlighed. Jeg sender selvfølgelig også de varmeste hilsner til de tøser, som skal sidde alene derhjemme i aften, spise is og græde saltede tårer over den ekstra påmindelse dagen i dag giver om, at de er helt alene i verden. Så er det heldigt at det bare er den 15. februar i morgen, hvor man igen vil hylde singlelivet og friheden! Rigtig god aften.

Husk at hvis du har spørgsmål til dit sexliv så skriv på: ml@missgrey.dk

Se Også