sådan-ved-du-at-du-skal-forlade-ham

udgivet:

Sådan ved du, at du skal forlade ham

Den mest smertefulde beslutning, jeg nogensinde har taget i mit liv, var sidste sommer, da jeg valgte at forlade min ungdomskærlighed. Efter et forhold der varede otte år. Jeg fortryder intet. For på samme tid, har det også været det bedste valg, jeg nogensinde har taget for mig selv!

Mit forliste parforhold

I mit sidste indlæg, skrev jeg nogle detaljer fra mit sidste parforhold. Jeg vil dertil gerne påpege, at det ikke kun var en dans på torne. De første fem år vi havde sammen, var gode og i den grad præget af, at vi var uvidende unge mennesker. I takt med at vi blev ældre og tingene blev mere seriøse, gled vi fra hinanden. Det var også derfor at jeg var så længe om at indse, hvad vores forhold var blevet til. Vi havde boet sammen i nogle år og fandt aldrig en balance. Kommunikationen mellem os var ikke eksisterende. Jeg prøvede alt, for at fortælle ham om mine tanker og følelser. Prøvede desperat at lukke ham ind. Men han vidste aldrig hvad han skulle svare og havde ingen interesse i at prøve at forstå mig.

”Jeg kunne stå og råbe ham ind i hovedet uden at få respons.”

Måske var det derfor, at han anvendte de måder at udtrykke sig på, som han gjorde. Han var aldrig direkte ond ved mig, men pakkede sine ord ind i humor. Han snakkede ned til mig. Svarede mig grimt igen og nogle gange, følte jeg endda at han direkte mobbede mig. Dette sårede mig dybt og svækkede min selvtillid. Når vi var fulde, blev han aggressiv og kunne ikke længere ligge låg på sine følelser. Alt kunne pisse ham af og jeg tilgav ham altid. Det var ude af hans kontrol og han var altid knust bagefter. Han havde sine indre dæmoner og jeg kunne ikke tæmme dem.

Læs også: Er du i et destruktivt parforhold uden at vide det?

Jeg havde dårlig samvittighed

Jeg vidste længe, at dette forhold ikke længere gjorde mig lykkelig, men jeg ville ikke anerkende den tanke. Både fordi det jo ikke altid havde været sådan. Men også fordi at jeg elskede hans familie, ligeså højt som jeg elsker min egen. Jeg havde dårlig samvittighed hver dag, fordi jeg følte mig som den dårligste kæreste i verden. Han irriterede mig hele tiden, alt hvad han gjorde og sagde pissede mig af. Intet var godt nok til mig og jeg hadede mig selv for det.

”Det kom så vidt for sig, at jeg besluttede mig for, at det var bedre, at jeg var ulykkelig og blev hos ham. End at jeg forlod ham og gjorde ham ulykkelig.”

Han var ikke nogen dårlig mand eller en dårlig person. Vi havde bare hver vores værdier og kunne ikke rumme hinandens forskelligheder. Dette blev vores undergang. Jeg brød med ham og dette gør stadigvæk ondt i maven at tænke tilbage på, da han ikke tog det særlig pænt. Han knustes i tusind stykker og gjorde alt hvad han kunne, for at trække mig med ned. Efter et stykke tid, erstattede han denne sorg med vrede og begyndte at svine mig til. Jeg tog imod det hele og lod ham svine mig til alt det han havde brug for, fordi jeg følte at jeg fortjente det.

Sådan ved du, at du skal forlade ham

Det tog mig som nævnt lang tid at indrømme overfor mig selv, at jeg ikke længere elskede ham. Og jeg havde aldrig klaret det uden hjælp og støtte udefra. Mine veninder og familie spillede en stor rolle i, at jeg turde tage springet. Men faktisk spillede Instagram også en rolle i min beslutning. Hvor mærkeligt det end lyder, så jeg en dag en post, der skubbede mig over kanten. Den post vil jeg gerne dele med jer.

Sådan ved du, at du skal forlade ham
Top 12 signs it’s time to move on from a relationship

Jeg kunne sætte flueben ved alle punkterne. Det var selvfølgelig ikke billedet alene, der gjorde udslaget. Der var en sammenhæng med de følelser og tanker, jeg så desperat prøvede at skubbe væk. Det gik op for mig, at jeg blev nødt til at konfrontere dem og lave en aktiv handling, i stedet for at se passivt til, mens mit liv gled forbi. Jeg fandt modet og forlod ham. Det betyder ikke, at du skal lytte til et tilfældigt billede, som du ser på nettet. Eller en tilfældig blogger. Sug de ting du kan bruge til noget til dig og sorter de unødvendige fra. Lyt til din hjerne (Ikke altid kun dit hjerte) og i nogle tilfælde, bør du også lytte til dine veninder!

Læs også: Sådan kom over bruddet med min eks

Mit råd til andre i samme situation

Følg din mavefornærmelse og stå ved din beslutning, uanset hvordan din partner reagerer! Og husk at han vil have dig FOR HANS EGEN SKYLD. For hans egen lykke og fordi at han mener, at det er det bedste for ham. Ikke for din skyld, ikke for din lykke. Kun du ved hvad der er det rette for dig og hvis det er at forlade ham.. Er det det du skal gøre.

Har du nogle tilføjelser eller kommentarer, så er du velkommen til at poste dem herunder, eller skrive direkte på min mail på mc@missgrey.dk

Følg desuden med på de sociale medier. På instagram kan du følge min personlige profil Misscuriousdk, eller på vores fælles profil MissgreyDK.

Tak fordi du læste med!

Over and out – Miss Curious

Se Også