roomie og kæreste

udgivet:

Roomie og kæreste – Sådan tackler du det

Kære læser

Jeg ved, at jeg ikke er den eneste, der er i “roomie og kæreste dilemmaet!” Dette dilemma kommer i flere versioner: At du bor med en roomie, og at en af jer pludselig får en kæreste. Eller at du har får en kæreste, der i forvejen bor sammen med en roomie. Uanset hvilken situation du befinder dig i, bliver spillereglerne ændret, når I pludselig er 3 mennesker under samme tag i stedet for 2. I mit tilfælde, så er det faktisk både min roomie OG mig selv, der har fået en kæreste… Tro mig, der har fulgt en del udfordringer med denne situation! Læs videre for at få mine bedste råd til at forebygge/løse udfordringerne, der følger med “roomie og kæreste dilemmaet.”

Jo flere jo bedre gælder ikke altid!

At bo med en roomie kan i forvejen være lidt af en udfordring. Men det er intet i forhold til, når den ene part pludselig får en kæreste. Heraf kommer “roomie og kæreste dilemmaet” nemlig og ændrer alle spillereglerne. Måske begynder din roomies kæreste endda at hænge ud i jeres lejlighed hele tiden. Dette vil påvirke og ændre de rutiner, vaner og aftaler, der blev indgået i starten. For hvor meget kan du egentlig tillade dig at bestemme? Faktisk er der jo en person i denne nye situation, der pludselig bliver tredjehjulet i eget hjem. Not cool. Inden jeg giver dig de bedste råd til at overleve denne situation, vil jeg lige fortælle lidt om min egen..

“Generelt opstår “roomie og kæreste” dilemmaet fordi, at der er en person, der pludselig bliver tredjehjulet i et parforhold.”

Når 2 bliver til 3..

Mr. Unexpected og jeg er nu kommet så langt i vores forhold, at han bor hos mig. Eller hos os. For i forvejen boede jeg sammen med min bror. En ordning mange finder usædvanligt, men min bror og jeg har altid været meget tætte, og for os har det altså fungeret. Min bror og jeg er ret forskellige, men vi lavede fra starten af et regelsæt og fandt hurtigt en dagsrytme. Da Mr. Unexpected begyndte at besøge mig oftere og oftere og også overnattede en del, var jeg bange for at det ville genere min bror. Derfor havde jeg meget fokus på at snakke med min bror om det, og involvere ham i processen.

Dette gik faktisk pretty smooth. Mr. Unexpected tilpassede sig hurtigt vores husregler og hjalp meget til med fællespligterne. Det fungerede faktisk så godt for os tre at bo sammen, at Mr. Unexpected flyttede ind hos os. Tro det eller ej, men min bror var bare glad for, at han skulle betale mindre i husleje! Vi opdaterede i fællesskab husreglerne, og alting kørte på skinner. Jeg må dog indrømme, at det i starten var lidt underligt at have sex, mens min bror rumstere i stuen ved siden af. Lad os bare sige, at der var meget fokus på lydniveauet!

Miss Curious anbefaler: Womanizer Pro40 klitoris stimulator

Når 3 bliver til 4..

Min bror fik sig for nyligt også en kæreste, og det betyder, at vi lige nu er fire mennesker under samme tag. Det giver pludselig nogle helt andre udfordringer. Hun har sin egen lejlighed, men er faktisk hos os 95 % af tiden. Problemet er, at vi alle fire ikke har haft nok kommunikation fra starten. De gik fra at være venner, til at blive kærester på få uger, og hun har nærmest boet hos os siden. Hun er ikke særlig selvigangsættende eller ansvarsbevidst på samme måde som os andre, når det gælder de daglige pligter. Dette har givet os en del udfordringer..

De bruger det meste af deres tid inde på min bros værelse. I starten forsømte de ofte de fællespligter, som før kørte på skinner. Mr. Unexpected og jeg følte lidt, at vi var blevet forældre til to dovne teenagere. Jeg er møghamrende konfliktsky, men fik endelig taget mig sammen til at konfrontere min bror. Vi lavede derefter nye faste aftaler og tingene blev lidt bedre. Alt er stadigvæk ikke perfekt, men det er da heldigvis blevet bedre. Det er bare ikke altid nemt altså! For han var jo super large, da det galt Mr. Unexpected. Problemet er bare, at hun er der lige så meget som os andre, men ikke laver lige så meget.

Jemaine Clement Roommate GIF by What We Do In The Shadows - Find & Share on GIPHY

Roomie og kæreste – Sådan tackler du det

Uanset hvilken rolle du selv besidder i “roomie og kæreste dilemmaet,” har jeg 3 gode råd til dig. Først og fremmest vil jeg starte med at nævne det uundgåelige: Du kan ikke forbyde din roomie at have besøg af en kæreste. Det er super ærgerligt for dig, hvis du føler dig som det tredjehjul i dit eget hjem. Desværre har din roomie lige så meget ret til at have gæster, som du selv har. Det eneste du kan gøre, er enten af flytte, hvis du slet ikke kan indfinde dig med den nye situation. Eller også må I opgradere jeres husregler, så de passer til jeres nye situation.

1. Kommunikation

Som i alle andre relationer er det vigtigt, at du har en god kommunikation med din roomie. Det er helt okay at sige, hvis der er noget, der ikke fungere for dig. Det vigtigste er, at du ikke begynder at bebrejde din roomie, og skælde vedkommende ud. Spørg din roomie, om han/hun selv har noget på hjertet, som de brænder inde med. Snak så herefter hvordan I løser jeres udfordringer i fællesskab. Det er faktisk en god idé, at snakke om, hvad I gør hvis en af jer får en kæreste, også selvom I ikke har det endnu. Lav nogle fælles retningslinjer som I begge kan stå inde for. Du kan starte med at spørge din roomie ”er du tilfreds med tingene, som de ser ud nu?” lytte på dem og derefter fortælle din side af historien.

2. Grænser og forventninger

Opstil gerne nogle grænser og regler, hvis der er nogle ting du ikke er komfortabel med. Som for eksempel at der skal være ro efter kl. 22, eller at I hver især tager jeres egen opvask. Det er meget mere overskueligt, hvis I har et sæt husregler, som I begge er indforståede med. Selvom vi ikke har løst vores nye kollektiv-situation hundrede procent endnu, er vi på rette spor. Vi laver for eksempel altid aftensmad hver især, men har stadigvæk en fælles madhylde med pålæg og frokost-ting. Derudover har vi aftalt at dele vandregningen op i fire næste gang, da min brors kæreste jo bruger lige så meget vand som os andre. Det er helt okay at stille krav. Det værste du kan gøre, er at brænde inde med dine tanker og gå og være irriteret.

3. Faste opgaver

Mennesker er forskellige, og vi tænker ikke ens. Husk det. Derfor er det en genial idé at dele hverdagens opgaver ud, så I har et fast skema med jeres pligter. Min bror er for eksempel typen, der har nemmere ved at ordne pligter, hvis han ved, at han skal gøre det på forhånd. Han er meget rutinepræget, hvor jeg mere er typen, der bare gør de ting, der skal gøres. For eksempel skiftes vi hver anden dag til at tage opvasken, og har delt rengøring ud imellem os. Så er det mere håndgribeligt og nemmere at pege ud, hvis den ene part forsømmer sine pligter. For at gøre det lettere for os selv har vi også aftalt, at den ene halvdel af ugen kan de bruge vaskemaskinen + vaskestativet, og i den sidste halvdel af ugen kan vi. Find ud hvad der virker for jer!

Læs også: Dette har jeg lært om mænd ved at bo sammen med en

Tak fordi du læste med! Befinder du dig selv i “roomie og kæreste” dilemmaet? Og har du flere gode råd til listen? Du er altid velkommen til at poste en kommentar herunder, eller skrive direkte til min mail på mc@missgrey.dk. Husk desuden at følge med på de sociale medier:

Min Instagram Misscuriousdk 

Officielle Facebook Missgrey

Over and out – Miss Curious

Se Også