Jeg har tidligere fortalt om min bolleven og store forelskelse, “mr. S”. Vi havde haft en masse problemer, fordi han var psykisk syg. Nu har han altså bare vist sig at være et kæmpe fjols også. Det er sådan at Mr. S har været gift i al den tid jeg har kendt ham.
Når du deltager i utroskab med en gift mand
Han har haft egen lejlighed, ingen vielsesring og altid sørget for at holde mig på passende afstand. Så planen var veludført. Jeg kan dog takke en snedig veninde, for at opdage hans hemmelighed.
For mig herskede der ingen synderlig tvivl. Han skal droppes på stedet; han har løjet for mig, og jeg har dermed hjulpet ham med at være utro. For mig, og selvfølgelig de fleste andre, er utroskab et af de værste former for tillidsbrud. Jeg begriber ikke, hvordan han kan have været sammen med mig, og kunnet se sin kone i øjnene bagefter. Selv ville jeg skamme mig alt for meget.
Dilemma: Hvad med konen?
Men nu til det store spørgsmål; hvad med hans kone? Jeg er i den grad splittet. På den ene side, synes jeg ikke hun skal gå et minut længere, uvidende om hans løgne. Men på den anden side, er det så mit eller hans job at fortælle hende om det? Jeg tvivler bare på om han nogensinde har planer om at fortælle hende sandheden? Og desuden så bliver sådan noget her altid opdaget før eller senere, så er det ikke bedre at hun får det at vide hurtigst muligt? Lige nu kører det rundt i hovedet på mig, og jeg har stadig ikke helt forstået, at han er gift. Men et eller andet gør jeg i hvert fald, om det så bliver at konfrontere mr. S, eller stikke ham til konen, ved jeg endnu ikke.
Hvordan har jeg det selv?
Jeg føler mig dybt såret. Jeg har altid været ærlig omkring mine sexpartnere, hvem jeg så ved siden af ham, for jeg har jo ikke haft grund til at holde det hemmeligt. Og jeg troede jo, at vi havde en gensidig aftale om altid at være ærlige med hinanden. Da jeg fik følelser for ham, fortalte jeg det. Kort tid efter ”slog han op” med mig. Nu finder jeg så ud af, at det var fordi han skulle giftes senere den måned. Hold op hvor gør det ondt.
Vi var aldrig kærester, men vi var forelskede – eller jeg var i hvert fald. Og han sagde, han gengældte mine følelser, men havde svært ved at få det til udtryk grundet sin sygdom og nogle andre ting. Nu her går jeg endda og tvivler på, om han overhovedet lider af den sygdom. For var det bare var noget han sagde, så han havde en undskyldning for sin underlige opførsel?
Jeg har mistet al respekt for ham, men desværre ikke mine følelser. Man bestemmer jo desværre ikke selv, hvem man forelsker sig i eller hvornår forelskelsen slutter. Jeg skal ikke se ham mere. Jeg vil slette hans nummer og gøre alt hvad jeg kan for at glemme hans eksistens. Men det er nemmere sagt end gjort.
Utroskab og den dårlige samvittighed
Det værste er at jeg går rundt med dårlig samvittighed. Jeg har jo hjulpet manden med at være sin kone utro. Selvfølgelig har jeg overvejet den mulighed, at de lever i et åbent ægteskab, men siden han har løjet så meget for mig, så tvivler jeg på at de har en sådan aftale.
Personligt forstår jeg ikke at man kan have samvittighed til at lege med andre på den måde. Han har både været hende utro og gjort mig til tredjeparten i det utroskab, i og med at det er mig, han har været hende utro med.
Hele situationen er noget lort, og det har fyldt min hverdag i noget tid nu. Jeg har også mistet lysten til sex, hvilket ellers sker meget sjældent for mig. Det kommer nok også til at præge mine indlæg, da jeg har besluttet at tage en mindre pause fra sex, indtil jeg har fået styr på situationen.
Onani står dog stadig på dagsordenen, og det er ellers længe siden jeg har gjort det – så jeg prøver at betragte min sexpause som en god mulighed til at lære min krop og mig selv bedre at kende. Desuden har jeg aldrig onaneret med andet end mine fingre, så det er et helt udforsket område, som jeg nu kaster mig ud i at undersøge. Jeg vil holde de nysgerrige læsere opdateret om min ”færd” og hvad jeg selv foretrækker at gøre, når det kommer til onani
So long
Miss Fox <3
