Den inderste sexfantasi

udgivet:

Mr. Boyfriends inderste sexfantasi

Kære læsere – nu kommer vi til den inderste sexfantasi!

For nylig talte Mr. Boyfriend og jeg om sex, som vi så ofte gør. Denne gang faldt snakken på sexfantasier, og det er ikke som sådan et usædvanligt emne for os at snakke om.

Normalt er det bare mig, der altid har en masse at sige, når det kommer til emnet seksuelle fantasier, men denne gang åbnede Mr. Boyfriend altså op omkring hans inderste sexfantasi. En sexfantasi, som det skulle vise sig, at jeg ikke kan gøre til virkelighed.

Den inderste sexfantasi, som alle har tænkt på

Jeg betragter ellers mig selv som meget “Open-minded”, når det kommer til sex. Jeg har erfaring med, at mine bedste seksuelle oplevelser til dato har fundet sted, når jeg har udfordret mig selv i jagten på mine egne grænser.

Alligevel ved jeg med sikkerhed, at jeg aldrig vil være i stand til at opfylde denne sexfantasi for Mr. Boyfriend. Og det piner mig faktisk en smule. For hans lyst er på ingen måde mørk, som mine egne hemmelige lyster er. Tværtimod tror jeg, at der er rigtig mange mænd (og kvinder), der har denne sexfantasi. Så det overrasker mig egentlig ikke. Det overraskende er, at jeg kan være så afvisende overfor at gøre den til virkelighed.

I undrer jer sikkert over, hvad det kan være, han har i tankerne?

Jeg taler (selvfølgelig) om at have en trekant med en anden pige.

Men hvordan kan jeg invitere en anden pige med ind i vores seng, når jeg kan blive jaloux bare ved tanken om, at der er andre kvinder, der kunne være interesseret i at knalde min kæreste?

Det er jo ikke fordi, jeg aldrig selv har tænkt på at have en trekant, men jeg har svært ved at forestille mig at skulle være sammen med en anden kvinde, og det vil det jo kræve i dette tilfælde.

Dog vil jeg ikke benægte, at jeg har tænkt på at gøre det en enkelt gang i en brandert, men jeg har oftere fantaseret om at have en trekant med to mænd. Alligevel har jeg aldrig udlevet denne inderste sexfantasi – hverken med en ekstra mand eller kvinde. For selvom scenariet virker frækt i mit hoved, tror jeg, at jeg ville få for meget at gabe over – bogstavelig talt.

Frække tanker og fantasier

Derfor foretrækker jeg tosomheden

Mr. Boyfriend har imellemtiden overbevidst mig om, at det er helt okay, at jeg ikke er i stand til at gøre denne inderste sexfantasi til virkelighed.

Alligevel kan jeg ikke helt slippe tanken om, at det skaber en slags ulighed i vores parforhold. For hvad sker der, når han opfylder (nærmest) alle mine sexfantasier uden at tøve, og jeg ikke er i stand til at gøre det samme for ham? På den ene side føler jeg mig utilstrækkelig, men på den anden side ved jeg, at en af grundene til, at Mr. Boyfriend elsker mig, er, at jeg er viljestærk og står ved den, jeg er. Og det bliver jeg også nødt til at gøre, når det handler om at kende mig selv godt nok til at vide, at det vil ødelægge vores parforhold for mig at have en trekant med en anden kvinde.

Grunden til at jeg ikke kan have en trekant sammen med Mr. Boyfriend er, at jeg har romantiske følelser for ham.

Jeg vil opfatte den anden kvinde som en trussel. Jeg ved nemlig, at sex og følelser hænger sammen for Mr. Boyfriend, så hvad skulle stoppe ham fra at udvikle følelser for den anden kvinde?

Jeg skal ikke kunne afvise, at jeg sagtens kunne have fundet på at have en trekant, hvis jeg stadig var single og dyrkede vild sex uden romantiske følelser. For som sagt har jeg tænkt tanken. Og normalt er jeg ellevild efter at prøve mine grænser af. Men i dette tilfælde kan det betyde, at jeg skulle ofre mit parforhold for at udleve en sexfantasi.Følelser og sex

Ingen grund til bekymring

Hvis Mr. Boyfriend læste dette indlæg, ved jeg, at han ville sige, at jeg ikke bør bekymre mig så meget. Det burde jeg måske heller ikke. Jeg ved også, at Mr. Boyfriend (på nuværende tidspunkt) ikke er i stand til at opfylde min frækkeste sexfantasi.

Heldigvis forholder det sig sådan, at både Mr. Boyfriend og jeg har en meget livlig fantasi.

Der er altså mange flere seksuelle fantasier, hvor de kommer fra. Hans andre fantasier kræver også, at jeg træder ud af min komfortzone. Derfor arbejder vi stadig på at gøre dem til virkelighed. Så selvom jeg blokker bremsen i dette tilfælde, ved jeg, at vi har mange andre vilde sex-oplevelser til gode. Og dem skal jeg selvfølgelig nok fortælle meget mere om, når vi kommer så langt.

Hvad mener I, kære læsere? Ville I kunne have en trekant med jeres kærester, eller har I allerede gjort det? Så fortæl mig endelig din historie. Skriv en kommentar herunder.

Tak fordi I læste med – Jeg håber på at høre fra jer.

KH.
Miss Felicity.

LÆS OGSÅ: 24 hemmelige fantasier, din kæreste tænder på – hos Magasinet M!

Se Også