Kære læsere!
Nu skal vi til at være alvorlige. Vi skal ind på et emne, der går dybt i hjertet og langt ind i maven. Vi skal omkring emner som selvværd og selvtillid. Nedture og opture. Panikalder og 40-årskrise. Jeg skal dele med jer, hvordan jeg kom dertil, hvor jeg har lært at hvile i mig selv. Rejsen var lang og meget ujævn. En voldsom rutchebanetur faktisk. Jeg var tæt på, at smide alt på gulvet og gå fra hus og hjem. Pakke tasken og efterlade ALT. Søer af tårer, som en god roman om krig og kærlighed. Heldigvis endte min roman lykkeligt, men det er ikke alle der gør det, desværre.
Sådan lærer du at elske dig selv
Når man når 40års alderen, får man et voldsomt behov for at rydde op i livet. Ikke kun psykisk, men også fysisk. Man stopper op og betragter det man har præsteret, børn, job, bopæl, familie, ægteskab og status. Der opstår pludselig en trang, for at revurdere livet. Man finder ud af, at man har opbygget et lager af erfaring og oplevelser, og hvis der skal ændres noget radikalt, skal det være nu. Ofte lytter og mærker man efter de første følelser, der dukker op. Man reagerer på første indskydelse. Sådan er vi kvinder. Får taget paniske beslutninger. Er jeg det rigtige sted? Kan jeg få et anderledes liv? Er jeg lykkelig? Er græsset grønnere hos naboen? Er det her mit liv, som jeg vil leve resten af livet? Hvad vil jeg egentlig? Tankerne pisker rundt i hovedet på en, og man går i typisk kvinde-kontrol-mode.
Usikkerheden tager over, og man panikker totalt!
Ofte har man som 40årig kvinde, brugt de sidste 10-15 år som husmor, kone og arbejdshest. Pleaset alle omkring sig, og glemt sig selv i ræset af logistik og praktiske beslutninger og gøren. Nu kalder kroppen på selvstændighed og fornyet udvikling. Man er blevet en moden frugt, der skal have noget ud af resten af livet. For nogen går det helt agurk. Filmen knækker helt!
Der gik et stykke tid, før jeg fandt ud af, at det var 40års krisen jeg stod midt i. Jeg var kommet ud på den anden side af en stressperiode, hvor kroppen var blevet genstartet, og skulle opbygges langsomt igen. I min sygdomsperiode, konsulterede jeg en kvindelig psykolog, der fik sat en masse tanker i gang. Hun hjalp mig med at finde ind til mit sande jeg. Et jeg, der havde været gemt godt væk. Jeg havde tilsidesat mig selv i mange år, ofret alt for min mand, børn, familie og job.
Mit fokus havde været, at gøre alle andre glade, på nær mig selv.
Jeg havde tilsidesat mig selv 100%. Min selvtillid og mit selvværd kunne ligge på spidsen af min lillefinger, da jeg havde taget voldsomt på gennem tre graviditeter, og sloges med en hormonel sygdom, der holdt godt fast i overvægten. Jeg havde fejlet efter gentagne forsøg på kostomlægning og træning. Forsøgt at holde styr på familielogistik og arbejdsliv, havde kørt mig i sænk. Jeg kendte ikke til ordet ”nej”, af frygt for, at omgivelserne ikke kunne lide mig, eller tænkte dårligt om mig. Jeg kunne ikke rumme det. Det fik jeg heldigvis ændret på, problemet var bare, at jeg fik smag for mit nye jeg, så det løb fuldstændigt afsted.
Voldsomt vægttab, nyt hår, masser af energi og overskud, lårkort og høje hæle, fest og farver – tju hej hvor det gik derud af.
Jeg kunne pludselig mærke mig selv, havde tid til mig selv, overskud til mig selv og mine. Jeg tillod mig for første gang i mange år, at være egoistisk. Arbejdsopgaverne i hjemmet blev fordelt mere lige, børnene fik mere ansvar og der blev sagt NEJ. Nu handlede det ikke om, at skulle afsted hver weekend og please familie, svigerfamilie og alle andre. Det handlede om det jeg havde indenfor mine fire vægge. Jeg valgte det JEG havde lyst til. Det blev ikke modtaget lige godt i alle hjørner, men jeg lærte at sige, ”pyt”, det går nok over, ”det er lige meget”.
Mit selvværd og min selvtillid voksede i den positive retning.
Jeg mistede desværre bare mig selv lidt i det hele. Forestil jer en drage i snor, der stiger og stiger højere og højere til vejrs, efterhånden som der gives mere og mere snor. Mr. Handy gav snor og glemte at hive lidt tilbage i snoren engang imellem, så jeg stak voldsomt af med vinden. På et tidspunkt var jeg så højt til vejrs, at han nær ikke kunne trække mig ind igen. Jeg var gået fra at være den stille, rolige, generte, asociale husmor der var afhængig af sin mands trygge favn, til en nytårsraket med knald på. Der skulle ske noget, vi skulle ud og opleve, feste, se mennesker og være glade.
Alting var lige meget, for det skulle jo nok gå.
Mine bekymringer var væk, for jeg brugte ikke længere tid på at spekulere over alle detaljer. Min personlige udvikling og forandring, skabte mere rod og kaos, end godt for vores ægteskab, jeg var tæt på at pakke min taske og smutte, så vi endte hos en ægteskabsterapeut! Det var sidste udvej, hvis vi skulle nå at samle stumperne op. Her lærte vi at lytte til hinanden, se indad og forstår hinandens følelser. Vi havde mistet kontakten til hinanden. Det var en lang proces, men den dag i dag, vil jeg bestemt gøre det igen, hvis vi endte i samme situation. Det håber jeg ikke for noget, for det var bestemt ikke en nem periode for hverken os eller børnene.
Så kom nedturen til Mr. Handy
Da vi langsomt havde fundet hinanden igen, gik Mr. Handy ned med en stressdepression, nu var det min tur, midt i kaos, til at samle ham op. Det gav os vores ægteskabs største udfordring. Vi var i hver vores ende af speedometeret. Han lå på nul, jeg var på 180 km i timen. Hvordan mødes man på midten, og følges ad i samme tempo? Nu stod vi seriøst i suppedasen. Var vores ægteskab stærkt nok, til at overleve endnu en nedtur. Jeg var i hvert fald nødt til at sætte tempoet ned, finde min balance.
Jeg var egentlig heller ikke helt glad for den personlighed jeg havde fået skabt…
Så om det var karma der pludselig viste sit ansigt, eller om der er mere mellem himmel og jord, der gjorde, at jeg lige var nødt til at hive i nødbremsen, ved jeg ikke. Det hjalp i hvert fald, at jeg pludselig skulle være den stærke og samle op. Mr. Handy havde brug for mig som aldrig før, så jeg måtte finde min balance. NU! Her gik det op for mig, at jeg stod midt i en 40års krise. Da jeg så gik i gang med at læse lidt om ”fænomenet”, gik kabalen op. Jeg forstod, hvorfor jeg havde haft behov for at gå fuldstændig amok og hvorfor jeg ikke kunne finde mig selv i alt uroen. Hvorfor mine omgivelser stillede dumme spørgsmål og ikke forstod, hvorfor jeg pludselig havde andre behov. Der gik i den grad et lys op for mig. Men jeg ville ikke tilbage til samme person jeg var før. Der skulle justeres lidt.
Bliv bedre til at elske dig selv med simple råd
Da jeg stødte på forfatter og psykolog Jørn Beckmanns ”Bliv bedre til at elske dig selv med 8 råd”, skabte jeg langsomt balance og ro i mig selv. Her er et udpluk af hans råd under billedet.
Bliv uafhængig af andre
”Man skal undgå at handle for at behage andre, så bliver man uafhængig og opnår følelsen af at hvile i sig selv. Ens omgivelser vil dermed opleve en velafbalanceret, hvilket igen får dem til at føle sig bedre til mode og få mere lyst til at kontakte dig.” Jeg var verdensmester til at behage andre, så tror jeg fanden, at det gik helt galt for mig.
Nyd dit eget selskab
”Lær at nyde dit eget selskab. At være sammen med dig selv betyder, at du for en stund giver afkald på alle ydre påvirkninger, fx fjernsyn, radio, venner eller familie”. Jeg begyndte at lære mig selv Mindfullness. Gå ind i mig selv og mediterer, når jeg kunne mærke, at det var ved at brænde sammen. Kan stærkt anbefales. Mine egodage hjalp mig også en del. Lange gåture, hvor jeg kunne tømme hovedet eller tænke igennem.
Du er sårbar
”Erkend at du er sårbar, men øv dig i at opfatte dine medmennesker positivt, så bliver du ikke såret over noget, der ikke er”. Jeg tog JA-hat på, og valgte i den grad mine kampe. Lærte om kontrolcirklen. Der består af 3 cirkler i hinanden. Midten er ”kontrol” – det man selv har kontrol over. Næste ring er ”indflydelse” – hvad har jeg indflydelse på, men ikke kontrol over. Hvad kan jeg gøre noget ved – hvad kan jeg ikke gøre noget ved?. Sidste og yderste cirkel ”Vilkår”. Vilkår er de ting man ikke har hverken indflydelse eller kontrol over. Fx vejret, sygdom, trafikken osv. Det er ok at blive sur over vilkår – et par minutter. Skæld ud, vær sur, men acceptér, at det er vilkår og at du ikke kan gøre noget ved det. Kontrolcirklen kommer ofte i brug herhjemme. Børnene er også blevet bedre til at bruge den. Den sætter hurtigt tingene i perspektiv! Har du kontrol over det, har du indflydelse og kan gøre noget eller er det vilkår? Meget simpelt.
Et af de bedste punkter ud af de 8 råd er…
”Det kan være svært at lære at elske sig selv, men lad det ikke forhindre dig i ikke at begynde. Gør det langsomt, gør det i små skridt, gør det glædesfyldt, gør det!” Det er ikke noget man lige gør fra den ene dag til den anden. Det kommer langsomt, efterhånden som man finder ud af, hvad der gør en glad, hvad der betyder noget i livet, hvad der er vigtigt og hvad der gør dig lykkelig og hel. Balancen mellem dig, din mand, børn, familie, venner, fritidsinteresser og job skal være tæt på 100%. Det handler om at accepterer sig selv som den man er, og hvis man ikke er tilfreds, så må man se indad. Først når man er tilfreds, finder man ro og kan hvile i sig selv. Jeg vælger mine kampe, navigerer efter min kontrolcirkel og prøver at nyde hvad livet byder mig.
Når jeg flyver op i helikopteren i dag og kigger ned på mig selv, ser jeg balance.
Jeg elsker min mand, elsker mine børn, elsker at være sammen med mine veninder og venner, elsker mit job, elsker at have tid til min hobby som forfatter og blogger og elsker at have tid til at gøre ting, der ikke stresser mig. Jeg mærker efter og siger nej, når jeg kan mærke indvendigt at det bliver for meget. Prioriterer hverdagen, så den er i balance for alle. Lærer børnene, at de også selv har et ansvar. Det er ikke altid mor og far der skal løse deres problemer og opgaver. Der skal være overskud til, at man kan gøre noget spontant, uden at korthuset vælter, eller tidsplanen går i grums. Hvis man har presset dagligdagen så meget, at man får helt ondt i maven når man starter mandag, så skal man lige stoppe op.
Kontrolcirkel, dyb indånding og vælg.
Selvfølgelig har vi også perioder med en masse ”skal-ting”, det kan ikke undgås. Men så gælder det bare om, at navigere gennem minefeltet, kontrolleret, sikkert og roligt. Vores ægteskab har efterhånden både været i medgang og modgang, men vi finder hinanden hver gang. Selv om vi til tider lever i symbiose, giver vi også plads til hinanden. Vi gør ting sammen, men også hver for sig.
Tænk dig om og start i det små!
Så når du nærmer dig 40 års alderen, og finder dig selv i en masse spørgsmål om livet – så niv dig selv i armen og tænk dig rigtig godt om, for det er ikke altid den første tanke der er den rigtige beslutning. Tænk dig godt om, endnu en gang. Man kommer igennem, og det kan, hvis du vil, blive fantastisk. Jeg frygtede 40 års alderen, men efter at være kommet om på den anden side, elsker jeg det.
Næste gang jeg runder et skarpt hjørne hedder det 50 år, overgangsalder og måske status som farmor/mormor! Hvad sker der lige for det? Det frygter jeg allerede, men lur mig, når den siger 50 på fødselsdagskortet, er intet ændret indvendigt alligevel, jeg er stadig den samme tøz der elsker livet og alt det frække ?
YOLO – Lumre knus fra
Miss Robinson
