Netflix

udgivet:

Derfor bør du læse med hver lørdag: Netflix and Chill

Kære Læsere

Er du klar på “Netflix and Chill” lørdage hos Missgrey.dk? Som noget nyt, kan du læse med hver lørdag, hvor jeg, Miss Grey Redaktøren, kommer med 3 forslag til “Netflix and Chill” moviedays. Du skal derfor forberede dig på at læse med HVER lørdag – det vil jeg elske – for så vil jeg guide dig til at have den mest fantastiske dag eller weekend i sengen med din ‘Secret Lover’, nemlig Mr. Netflix. De forslag, som jeg vil komme med, er med inspiration i min egen private og efterhånden ret lange filmliste, men jeg vil også spørge mine søde bloggere – Miss Vanilla, Miss Felicity, Miss Quinn og Miss Lara  aka “The Fantastic Four” – til råds, så jeg ved, at du får de bedste filmanbefalinger herfra. Og hvis du er i tvivl, så kan jeg slå fast, at de film, som jeg anbefaler, altså (primært) er henvendt kvinder. Prepare for ‘Chick Flick’ film. Først skal jeg dog lige starte med at forklare, hvad Netflix and Chill egentligt er?

Netflix and Chill… måske not so much Chill after all

Hvis du er aktiv på datingmarkedet, så kender du helt sikkert udtrykket. Du har måske endda prøvet det af i praksis flere gange? Hvis du er i et forhold, var det måske sådan, at du mødte din kæreste? Netflix and Chill er, kort sagt, et udtryk, og måske endda en undskyldning, for at have sex med en partner (surprise, det vidste du nok ikke… eller). Udtrykket er heftigt brugt på især Instagram, hvor mange bruger hashtagget #netflixandchill. Men hvorfor kalde noget for ‘Netflix and Chill’, når du bare kunne spørge direkte: “Skal vi knalde?”.

Det er helt okay at pakke det pænt ind, hvis ikke du er typen, som har lyst til at spørge direkte ind til sex. Men husk lige på, hvad Netflix and Chill betyder, hvis du bliver inviteret på en Tinderdate. Det vigtigste er at have afstemt forventningerne. Hvis du i virkeligheden tror, at en invitation til Netflix and Chill betyder, at I skal se hele triologien af Ringenes Herre, så skal du spørge dig selv en ekstra gang, om du skal springe fra eller er klar på (lad os håbe) fantastisk sex – også selvom engangsknald ofte er lidt et flop. Sex bliver bedre med tiden.

Spørg selv bloggerne her hos Miss Grey! Miss Felicity, Miss Vanilla og Miss Quinn er alle i forhold. Og de kan godt skrive under på, at sex bliver mere fantastisk med den samme partner. Omvendt skal du selvfølgelig, hvis du er single, give den gas alligevel. Det kan Miss Lara fortælle dig MEGET mere om, hvis du læser hendes indlæg: Tilfældige knald og scoringer i byen. Godt. Nu burde de fleste være med på, hvad Netflix and Chill betyder. Så lov mig lige, kære Ladies, at I ikke begynder at forvente alt muligt andet.

Netflix

Vi tager pis på Netflix and Chill: Miss Grey giver dig 3 gode hver lørdag

Hvis du begiver dig på en Netflix and Chill date, så kommer du med garanti IKKE til at se særlig meget film. Denne filmguide er derfor ikke påtænkt, at du skal begive dig på en Tinderdate. Det er derimod en guide til at du kan få en fantastisk filmaften med din bedste veninde – eller i dit eget selskab. Du kan altid prøve at præsentere en af filmene for din kæreste eller date. Men måske, du ikke skal have alt for høje forhåbninger. Så lets get to it. Her får du lørdagens top 3 film:

She’s out of my League

Ja, I know. Den er ikke direkte frisk fra biograferne. Men filmen er alligevel sød, sjov og har et virkelig godt budskab. Især til os kvinder. Jeg elsker personligt den her film fordi at den viser, at du ikke altid skal gå efter den samme type. Derudover viser den også, at det kan være pænt dumt at Friendzone en fyr, før du virkelig ved, om han er så meget “out of your League” at han hører til i den zone. Den kære Kirk Kettner er ikke skåret i granit eller den oplagte Tinder-Tomboy. Han er en helt almindelig fyr, der mangler selvtillid og derudover også lytter alt for meget til sine venner. Især Kirk’s ven Stainer har en tabel over, hvilke typer der passer sammen. Hans teori er, at en klar 4’er ikke kan og bør gå efter en 10’er. Desværre er den teori affødt af, at Stainer selv mangler selvtillid og indblik i, at kemi og kærlighed ikke altid handler om udseende og hvilke typer, som passer godt sammen. Da Kirk møder den helt tydelige 10’er Molly McCleish, opstår der derfor problemer – men også sød musik. Se selv filmen, hvis du er klar på at nedbryde dine fordomme over, hvem der egentligt er din type, når alt kommer til alt. Efter den her film, kunne jeg nemt falde for en type som Kirk. Altså i teorien…

The best of me

Vi hopper til endnu en lovemovie. Denne gang skal du dog forberede dig på, at du skal have kleenex med i sengen. Filmen er super sød, men også en smule sørgelig. Jeg har ikke sagt for meget, hvis jeg fortæller dig, at den hører til på samme hylde som “The Notebook”. I filmen møder du Dawson og Amanda, som var kærester i en ung alder, men på grund af komplikationer og dårlig timing, må deres veje skilles igen. De møder dog hinanden 20 år efter deres første romance og så slår det gnister igen. Jeg synes, at filmen viser rigtig tydeligt, at bare fordi, du gik fra din store flamme, så er det aldrig ensbetydende med, at du ikke finder sammen med ham igen. Indimellem, skyldtes det ydre omstændigheder, at det ikke lige blev jer. Så hvis du er åben overfor at gammel kærlighed aldrig ruster (og det betyder også med din pisse irriterende, men fantastiske eks), så se med!

Silver Linings Playbook

Først og fremmest. Der er to gode grunde til at se den her film. Den første er Bradley Cooper. Han er en sindssygt dygtig skuespiller. MEN, han er også i alt sin enkelthed sindssygt lækker. Den første grund er derfor, at du i denne film får noget lækkert eyecandy. Den anden grund er Jennifer Lawrence. Jeg tror ikke, at jeg lyver, hvis jeg siger, at hun er en favorit hos mange lige nu. Udover, at hun er charmerende og sjov, så vandt hun faktisk en Oscar i 2013 – netop for sin rolle i denne film. Seneste har hun debuteret i ‘Joy’ og er selvfølgelig med i de populære ‘Hunger Games’ film. Silver Linings Playbook er en af mine favoritter, fordi den indeholder vildt godt skuespil, men derudover handler filmen om, hvordan to ustabile eksistenser finder hinanden midt i kaos og angst. Filmen giver derfor et anderledes billede af kærlighed, ligesom “Shes out of my League” gør, hvor de forestillinger vi har om kærlighed og forelskelse, bliver sat til tælling. Jeg synes derfor, at filmen tager fat i et tabu, som er, at kærlighed ikke behøver være ligetil eller ‘normalt’. Hvad er normalt? Normalt er i virkeligheden, at gøre, som du har lyst og give en fuck omkring, hvad andre tænker. Udover det mere alvorlige budskab, så hører filmen heldigvis til i komediegenren, hvilket jeg synes er befriende, for indimellem skal de mere tunge emner håndteres med humor, så alle kan være med. Selve plottet er, at Pat (Bradley Cooper) vender tilbage til sin fødeby, efter et ophold på et psykiatrisk hospital, og flytter ind hos sine forældre. Han oplever maniske perioder, fordi han stadig er forelsket i sin tidligere kone, som han har politihold mod. Heldigvis møder Pat Tiffany (Jennifer Lawrence), som selv gennemlever et kaotisk – men ærligt liv. Sammen prøver de at finde fodfæste i livet, imens de hjælper hinanden ovenpå. Glæd dig til denne film. Ikke mindst, skal du glæde dig til at se en helt fantastisk dansescene, som kommer mod filmens slutning. God Netflix and Chill og vi ses igen næste lørdag.

/Miss Grey Redaktøren

Se Også