Kære læsere!
Jeg sad med en veninde den anden dag og fortalte om en fyr, jeg plejede at date. Jeg fortalte også om en bolleven, som jeg plejede at se samtidig. Det skulle jeg åbenbart ikke have sagt, for min veninde gav mig det klassiske ”du-skulle-skamme-dig”-blik. Det kunne jeg da ikke tillade mig, mente hun. Når jeg datede én, hvorfor havde jeg så behov for at se en anden også, og havde jeg det ikke dårligt med det? Det var jo nærmest utroskab, mente hun.
Sådan havde jeg aldrig tænkt over det før. I mit hoved er man først eksklusive, når man officielt er kærester eller laver en aftale om ikke at se andre – og sådan én havde jeg altså ikke med ham jeg datede. Alligevel begyndte jeg at få dårlig samvittighed. Så vidt jeg ved, var han ikke sammen med andre i den periode, hvor vi sås, og jeg fortalte ham heller aldrig at jeg var. Vi havde stærke følelser for hinanden, og min veninde forstod ikke hvorfor jeg så havde brug for at gå i seng med andre. Og egentlig forstår jeg det heller ikke selv. Han var god i sengen, der var intimitet, god kemi og jeg elskede hans selskab… og alligevel gik jeg da hjem med en fyr, hvis jeg syntes han var sød, og dukkede op når min bolleven kontaktede mig.
LÆS OGSÅ: Miss Fox fortæller: “Disse typer møder du på Tinder”
Jeg har aldrig haft en kæreste, og nu er jeg kommet i tvivl om, hvorvidt jeg ville kunne holde til et monogamt forhold? Jeg har altid ”haft gang” i flere på en gang, for sådan har jeg det nu engang bedst.
Søger jeg bekræftelse?
Her på det seneste har jeg tænkt på, om jeg mon søger en form for bekræftelse fra mænd. Min selvtillid har altid svinget meget op og ned, men efter min sex-debut har jeg helt klart fået et bedre forhold til mig selv. Det er som om jeg afhængig af bekræftelse (i form af sex), og hvis jeg holder mig til en person over en længere periode, så udvikler en irrationel frygt om at ingen andre vil have mig.
Jeg hylder selvstændige kvinder, som bestemt ikke har brug for en mand, for at kende deres værd, og egentlig troede jeg også, at jeg selv var sådan. Nu tvivler jeg dog.
Selvfølgelig har jeg ikke kun sex med mænd for at få det bedre med mig selv – jeg elsker sex, det fysiske ved det, at slippe sine bekymringer og give sig hen til kroppens lyster. Men så burde én god sexpartner vel være nok? Så noget andet må ligge bag, eksempelvis bekræftelsessøgning?
LÆS OGSÅ: Miss Grey Sexologen: “Derfor har du lyst til flere partnere”
Jeg har ikke tænkt mig at dyrke mindre sex end jeg gør nu. Under alle omstændigheder gør sex mig i godt humør og desuden er det jo sundt! Men i fremtiden vil jeg prøve at tænke lidt nærmere over om jeg går i seng med en mand fordi jeg har lyst til ham eller fordi han har lyst til mig, hvilket gavner min selvtillid. Og hvis det sidstnævnte, så må der være andre måder man kan lære at elske sig selv på.
Kh Miss fox <3
