Gæsteblogger: Miss Fox: “Disse 4 typer møder du altid på Tinder”

0
1502
Miss Fox

Hej Læsere!

Nu har jeg aldrig været stor fan at datingapps, men efter jeg fik mit hjerte knust lige efter jul, downloadede jeg alligevel Tinder-appen. Jeg skulle finde mig en rebound!

For det første blev jeg overrasket over, hvor få mennesker man egentlig får skrevet med. Tinder virker mest af alt som et spil, der bare handler om at få matches – og så er det faktisk lige meget med at skrive til hinanden; selve matchet er bekræftelse nok. Det handler bare om at vide at det andet køn finder en attraktiv nok, og ikke så meget om selve daten.
Jeg endte med at gå på fire Tinder-dates i al den tid jeg havde appen (og det var på trods af at jeg har matchet med over 200).

Tinder

Type 1: Den kiksede

Min første Tinder-date blev Mr. Quickie. Umiddelbart kan det jo være ganske skønt med en lille quickie, men ikke sådan én, som han var! Mig og Mr. Quickie skrev faktisk rigtig godt sammen, og vi så virkelig frem til at møde hinanden. Jeg dater primært fyre, der er en del ældre end mig selv, så Mr. Quickie var faktisk en undtagelse, da der kun var et par år imellem os. Desuden boede han stadig hjemme, hvilket jeg først blev informeret om dagen inden vi skulle mødes. Det fandt jeg temmelig akavet, men jeg ville ikke aflyse daten.

Vi havde aftalt at holde filmaften og putte, hvilket var lige hvad jeg havde brug for. Vi lagde os til rette i hans seng og fik en film på. Det ene førte til det andet, og vi endte hurtigt med at ligge og kysse. Jeg ville give ham et blowjob, men jeg nåede kun at bevæge hovedet i et par sekunder, da han, helt uden varsel, kom i munden på mig. Jeg kiggede surt op på ham og han smilede skævt og sagde ”Øh, forresten, så kommer jeg ret hurtigt.. Jeg skulle måske have sagt det noget før?” Ja, det skulle du nok, Mr. Quickie..

Jeg havde jo aftalt at sove der, og en lille time efter blowjob-”succesen”, begyndte vi at kæle lidt igen. Jeg tænkte at han var jo næsten lige kommet, så måske kunne han holde lidt længere den her gang, hvis han nu bare trængte ind i mig med det samme og uden forspil. Det samme skete dog igen, han nåede knapt nok at trænge ind. Stemningen var lidt akavet efter det, men vi fik da puttet. Næste formiddag var hans forældre hjemme, så jeg skyndte mig ud af døren for at undgå at snakke med dem. Dagen efter fik jeg en sms fra ham om at han havde en psykisk sygdom med at blive utrolig træt af andre mennesker, så det var nok bedst at vi ikke sås igen… okay så…

Type 2: Ham du bliver venner med

Min næste Tinder-date var med N. Han var bestemt ikke min type rent udseendemæssigt, men vi havde en god kemi, så jeg tog ud med ham for at drikke en øl. N er 17 år ældre end mig, men det skræmte mig bestemt ikke væk – tværtimod! Samtalen gik ekstremt godt, og vi sad på en bar i tre timer. En fadøl blev til fire, og da jeg drak på tom mave, endte jeg med at blive meget fuld. Det gjorde N måske også – han blev i hvert fald kærlig! Vores gode kemi ændrede dog ikke på at hans udseende bestemt ikke var noget for mig. Jeg følte mig en smule overfladisk, men jeg tændte simpelthen ikke på ham, og havde allermest lyst til at rykke mig væk, da han ville kysse mig.

Efterfølgende måtte jeg skrive til ham at jeg rigtig godt kunne lide ham, men det blev simpelthen kun som en ven – det accepterede han i stiv arm og vi skriver stadig sammen i dag!

Type 3: Den liderlige type

Min tredje Tinder-date var det største flop nogensinde. Man fristes til at kalde ham Svinet. Det her var Tinder-fyren, som vi vist alle har stødt på; ham, der med det samme begynder at skrive seksuelle ting til én. Jeg var dog inde i en liderlig periode, så jeg hoppede med på vognen. Vi mødtes en aften og knaldede – hvorefter han sendte mig direkte på bussen hjem! En uges tid senere får jeg en sms fra hans nummer, hvor der bliver spurgt ind til, hvilken dato det var, vi knaldede. Det viser sig at være hans kæreste, der skriver. Efter den bombe stopper jeg selvfølgelig kontakten til Svinet. Det værste var dog at jeg havde glemt noget tøj der, som han truede med at brænde. Heldigvis fik jeg det tilbage, og jeg har ignoreret alle hans sms’er siden.

Type 4: Ham du egentligt falder for

Den fjerde og sidste Tindertype er ham, som du falder hårdt og hurtigt for – men hvor der selvfølgelig opstår komplikationer af alle mulige slags og man ender med et knust hjerte. Mere er der ikke at sige om den sag….

So long //
Miss Fox

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here