Hej alle
Ja. Jeg er ikke på toppen i skrivende stund, så jeg undskylder på forhånd. I dette indlæg vil jeg fortælle om gensynet med en gammel “eks”-kæreste. Hvilket man ikke engang kan kalde ham.
Jeg har skrevet om ham herinde før. Jeg tror jeg kaldte ham Mr. S. Mr. S var denne fyr, som jeg havde været bollevenner med gennem halvandet år i alt. Et halvt år inde i vores “forhold”, fik jeg følelser for ham. Virkelig stærke følelser. Jeg nåede dog ikke at fortælle ham om det, for han valget at slutte vores forhold i en sms kort tid efter jeg opdagede mine følelser. (januar 2016) – Jeg var så forvirret. Jeg forstod ikke hans beslutning. Og det blev værre af, at han ignorerede mig fuldstændigt efter den sms.
Der gik dog ikke længe før vi begyndte at ses igen. Første gang tre uger efter, da vi begge havde været i byen. Så en længere periode, hvor jeg var lagt på is (2 måneder ca). Så sås vi igen… og sådan kørte det faktisk et godt stykke tid. Vi sås, havde sex, jeg tog hjem, hørte intet fra ham og så om igen.
Det var rimelig mindfuck-ene for mig, for hver gang vi sås fortalte han, hvor meget han holdt af mig, hvor dejlig jeg var osv. Jeg var altså møgked af det og superforvirret. Alt det her var i foråret/sommeren 2016.
Faktisk fik jeg først svar i november måned 2016. En veninde var tilfældigvis flyttet ind i samme lejlighedskompleks som ham. En dag sendte hun en masse billeder af ham og en kvinde. Hun havde set dem sammen nede på gaden. Forvirret ringede jeg hende op. Hvorefter jeg endelig fandt ud af hvad der foregik… han havde været i et forhold i al den tid, vi havde kendt hinanden. Faktisk var de lige blevet forlovede. Og nu skulle de flytte sammen. Med deres søn. Min snedige veninde havde set dem sammen, og meget naturligt spurgt ind til deres forhold, da hende og Mr. S trods alt var naboer.
Jeg kan huske, hvordan alting bare faldt sammen i det øjeblik. Jeg kunne ikke engang græde. Jeg var bare så overrasket. Min eneste tanke var “nej, det kan jo ikke være rigtigt” – men det var det. Et par uger efter (december) konfronterede jeg ham, og han krøb til korset. Indrømmede det hele. Hvorefter vi stoppede med at ses. Og så gik der ellers fire lange måneder med hjertesorger. Jeg græd konstant. Tog tidligt hjem fra skole. Kunne ikke koncentrere mig om noget som helst. Det var mit første heart-break og det var et helvede.
Nu her, lang tid efter, bliver jeg ikke ked af det ved tanken om ham. Jeg savner ham ikke til hverdag og faktisk tænker jeg ikke rigtigt på ham… indtil han valgte at kontakte mig sidste weekend.
Jeg var fuld. Han var fuld. For some reason virkede det bare som en god ide at mødes. Vi sås hjemme hos mig. Og det var så underligt at se ham igen – men samtidig føltes det som om det kun var en uge siden sidst. Gensynsglæden blev selvfølgelig fejret med sex. Faktisk ville han også blive at sove, men jeg sendte ham hjem.
Og nu her… nu kommer så al skyldfølelsen. Jeg ved jo han har en kone og en søn. Jeg ved det vi gjorde var forkert og dumt. Og ærlig talt troede jeg jeg var kommet nok videre til at kunne afvise ham. Vi har ikke haft nogen kontakt efterfølgende. Jeg har faktisk skrevet en enkelt gang, men vi er jo allerede tilbage ved gamle vaner, så han har naturligvis ikke svaret.
Jeg ved sgu ikke rigtig hvad jeg skal gøre af mig selv. Lige pt er jeg ret sur, skuffet og tynget af skyldfølelse. Dog hjælper det at få skrevet sine tanker ned. Jeg håber ikke I læsere har fundet dette indlæg alt for kedeligt. Der skete så mange ting i vores forhold, at indlægget ville blive alt for langt, hvis jeg skulle skrive det hele – men hvis I vil høre hele historien fra start til slut, skal I bare sige til 🙂
Jeg hører også gerne fra folk der har stået i lignende situationer. I kan altid skrive på missfox@missgrey.dk eller min instagram missfoxdk
God onsdag aften til alle <3
