Kære læsere!
Denne lørdag sætter vi fokus på en hed omgang singlesex med dig og dine fingre, eller din yndlings dildo – og hvorfor netop dette er super sundt for dig.
Utroligt mange unge piger, og for den sags skyld unge kvinder, har problemer med decideret at indrømme de rører ved sig selv. Hvorfor egentligt dette? For mange er det pinligt at pille sig lidt mellem skamlæberne, på trods af, at det jo er en hel naturlig ting. Og vi skal da slet ikke snakke om det da! Er vi virkelig blevet så snerpede og kommercielle i den danske kernefamilie, at sex slet ikke er en ret der serveres bare engang imellem på bordet?
Pik i fisse – vi skal snakke om det!
Det er så utroligt vigtigt at få aflivet alle de sexmyter, der er omkring sex så tidligt som muligt, og intet mindre er det vigtigt at du lærer dig selv at kende. Det er ikke meget sværere end at smide trusserne og et spejl mellem benene. Så går du ellers forsigtigt igang med at rode lidt rundt og mærke efter hvad der føles godt og rart. Det er også ned ad denne vej, at du finder ud af, hvordan du opnår en orgasme. Faktisk har vi her på Missgrey skrevet en guide til dig som måske endnu ikke har oplevet en: Sådan får du en orgasme.
Men ikke nok med at det er vigtigt at du kender dine egne knapper, og kan tage disse egenskaber med ind i dit sexliv – så snak om det! Måske mor og far ikke lige er de oplagte kandidater her, men en god ven eller veninde, som du ved du kan snakke med disse ting om. Find ud af hvad andre gør, tag ved lære af det og find ud af at vi alle er forskellige.
Ikke kun for jomfruer
Onani er for alle, unge og gamle. Jeg selv har nærmest dagligt hygge-med-mig-selv-tid og øver mig i at lære mig selv og alle mine knapper bedre at kende. Jeg vil nemlig super gerne tage det ind i mit sexliv med Mr. Teddy og undervise ham i hele mit nedre styresystem. På det sidste har vi nemlig eksperimenteret med at opnå en sprøjteorgasme, men det er ikke rigtigt lykkedes.
Men ned af denne vej er det gået op for Mr. Teddy og jeg, at jeg har super svært ved at slappe af under sex. Jeg spænder utrolig meget i mit underliv, som en reaktion på at det føles godt eller som en metode til at opnå en orgasme. Jeg har nemlig fundet ud af, at spænder jeg op i underlivet, så opnår jeg hurtigere en orgasme. Men det gør også, at jeg nogle gange ikke helt mærker efter når vi har sex – jeg tænker kun på orgasmen.
LÆS OGSÅ: Derfor skal du ikke altid have en orgasme
Du kunne lære noget nyt..
Så hvordan kan det at jeg kender mig selv noget bedre ikke andet end at gavne vores sexliv? Mr. Teddy er jo ikke tankelæser, og selvom han kender min nedre region temmeligt godt og inspicerer den ofte – så kan man altid lære noget nyt. Og ærligt så tager det at undersøge sagen selv en hel del af presset fra en horny mand på siden, som ligger ivrigt og hiver i dillermanden og venter på resultater…
Så pige eller kvinde. Send kæresten væk eller hvis du bare er palle alene i verden (single), så smid mormortrusserne, træk gardinerne for og brug masser af kvalitetstid med din aller ædleste del. Husk også at resultaterne ikke nødvendigvis kommer med det samme, og sørg for at du ikke kun onanerer for at opnå en orgasme – målet er at lære sig selv bedre at kende!
Håber I alle har en fantastisk lørdag derude! For spørgsmål smid en kommentar nedenunder eller send en mail på: mv@missgrey.dk
Much Love
Miss Vanilla