Selvtillid og selvværd, eller mangle på samme. Vi kender det alle sammen. Perioderne, hvor det hele er noget gevaldigt møg. Intet spiller, omgivelserne svigter, arbejdet er øv, tøjkrise på tøjkrise, udseende, krop og vægt går ikke op i en højere enhed. Vi trøster os selv med det vi ikke skal, søger ynk, medlidenhed og en lille smule håb om, at i morgen bliver det nok bedre.
Kære læsere, det skal handle om selvværd og selvtillid.
Et emne vi kan have lidt svært ved at omgås, fordi vi ofte er for stolte til at indrømme, at det i virkeligheden bunder dybt inde i os selv. Jeg er en af de kvinder, der i perioder finder mig selv i et sort hul af negativ karma. Træthed, utilfredshed og ynk i lange baner. Følelsen af at stå i midten af en labyrint, og ikke kan overskue om kan skal gå til højre eller venstre. Om det er fordi jeg befinder mig i en alder, hvor det er tid for kroppen at indstille sig på overgang og hvad dertil hører, eller om det bare er en “kvindeting”, er mig en gåde. Måske er det fordi min tilstand pt. er udbrændthed, efter en lortesommer. Solen har svigtet, D vitaminerne har svigtet, ferien blev ikke som planlagt og de sidste måneder har det været svært at slå til, mest af alt for mig selv. Overskud til familie, fritidsinteresser og arbejde har der været energi til, men når det kommer til mig selv, har jeg svigtet!
Læs også: Miss Robinson: Sætter alderen sine spor?
Batteriet er fladt, og jeg trænger til at komme en tur i opladeren.
Hverdagen er igang efter skoleferien, og snart starter ungernes fritidsinteresser også, og logistikmutti skal være klar. Forude venter et efterår og en vinter med fuld badulje på, og jeg er kun på 50% Hvad gør man så? Når man er i sådan en tilstand, sniger det sig ind på en, og selvværdet og selvtilliden står for skud. I de perioder kommer Mr. Handy på overarbejde. (stakkels mand, han skal virkelig stå for skud). Jeg skal samles op, nusses om, plejes, knaldes og have tanket op på alle de personlige konti.
Min kære og nære ven stillede mig et godt spørgsmål forleden.
“Hvordan booster jeg min kones selvtillid og selvværd?”
Hun går rundt om sig selv i øjeblikket. Kan ikke finde ud af labyrinten og den tornado af håbløshed hun har opbygget. Hele følelsesregistret er på spil. Han er i vildrede og vil så gerne samle hende op, hjælpe hende til at se det positive, at være tilfreds med sig selv og med små skridt turde bevæge sig ud af sin komfortzone. Han er udmærket klar over, at det selvfølgelig handler om, at hun skal kigge indad og selv ville det. Men han søger alligevel råd til, hvad han kan gøre for at hjælpe hende lidt på vej. De er en familie på fem, hvor børnene alle tre er fra 10 år og ned, og det giver bestemt også udfordringer for familien. Skiftende arbejdstider og dagligdagens logistik. Det er den periode, hvor man som hønemor skal have styr på alle sine kyllinger, hønsehuset og hverdagen. En periode, man skal slå til både som mor, kvinde og kone, hvor man skal have otte arme og ben. Det skal lige siges, at farmand i den grad, spiller en stor rolle i familien, og bestemt også er med til at hverdagen kører på skinner.
Læs også: Miss Lara: Kommer din selvtillid indenfra elle udefra?
Egentlig har jeg aldrig tænkt over…
hvor svært det er for manden i forholdet, at skulle læse sin kæreste/kone, når de “svingende” perioder er aktive. Vi kvinder forventer nok ofte, at det må han da kunne mærke/føle/forstå. Vi forventer i virkeligheden, at vores kære mænd er tankelæsere. “Jeg er bare lidt træt”, “Der er ikke noget galt”, “Jeg er ikke sur”, “Det er den tid på måneden”, “Det er hormonelt”… osv. Undskydninger har vi nok af. I virkeligheden skal vi se indad, åbne munden og sige hvad der virkelig trykker os. Bare nævne én enkelt ting, der går os på, så kommer resten af sig selv. Gør vi det, så er det 1000 gange nemmere for vores kæreste/mand, at hjælpe os. “Jeg har brug for et kram”, “Jeg er ked af mit hår”, “Jeg føler ikke jeg slår til”… osv. Hvorfor havner vi i den trance? Har vi brug for forkælelse? Har vi brug for omsorg? Opmærksomhed?
https://giphy.com/gifs/hug-bvFS4rALdNDag
Vores kære mænd kan fortælle os 1000 gange, at vi ser dejlige ud, men vi hører det ikke.
Vi går rundt i zombie trance af negativitet. Vi føler os ikke dejlige, og så er det jo ikke nemt. Det handler i virkeligheden om, at vi har brug for hjælp til at vende det negative til positivt. Jeg har perioder, hvor jeg har bruge for, at Mr. Handy tager over. Tager beslutningerne, så jeg ikke skal bruge energi på at overskue noget. Når han bliver løsningsorientert og beslutsom. Når min dominante Mr. Handy løfter byrder fra mine skuldre, bliver alting lidt nemmere og mere overskueligt. Han vokser og får usynlige superkræfter, så jeg langsomt kan finde mig selv igen. Så begynder jeg at lytte efter, når han fortæller mig hvor dejlig jeg er, hvor meget han elsker mig, tænder på mig og forguder mit selskab og os. Men det kan kun lade sig gøre, når jeg siger til ham, hvad der trykker mig, hvad jeg kæmper med og hvor jeg befinder mig psykisk.
Det går selvfølgelig begge veje!
Ingen har superkræfter 24-7, alle superhelte har sit kryptonit, sin svaghed og sine grænser. Derfor skal man selvfølgelig også kunne samle sin kæreste/mand op, når han er nede i kulkælderen. Mænd er i virkeligheden ikke så komplicerede som kvinder. Følsomme, ja bestemt. De analyserer ikke alt og kalder for det meste en spade for en spade. I de fleste tilfælde i hvert fald. Ofte kan det løses med sex, et blowjob, øl og en god bøf, så er de klar igen, og livet går videre. Men der er også mænd der holder på frustrationerne, klapper i som en østers, er indelukkede og stille. Hvor man skal trække alt ud af dem og kæmpe for at de åbner sig. Mænd, hvor der skal arbejdes lidt hårdere. Det skal der også være plads til. Selvtillid og selvværd er kodeordet. Vi kæmper alle med det engang imellem, uanset om vi er mand eller kvinde.
Kan vi hjælpe?
Hvad vil I foreslå, han skal gøre? Har I gode råd til, hvad der vil få fruen i zen, så hun får skabt selvværd og selvtillid? Skriv en kommentar, eller send en mail på missrobinson@missgrey.dk. Lad os hjælpe, så der igen skabes lyserøde skyer i det lille hjem <3
YOLO og lumre knus fra Miss Robinson
– nu med IG profil missrobinsondk
Husk også at kigge forbi Fru Lummer på detlumrehjørne.dk