Selvværd og sex

udgivet:

Jeg fik bedre selvværd og sex

*Mit navn er Miss Iza. Jeg er en kvinde i 40’erne og har efterhånden skrevet blogindlæg i et par år. Jeg elsker at benytte mig af ord til at dele fortællinger omkring mit eget sexliv. Jeg elsker hele idéen bag den skjulte identitet vi skriver under her og ordets magt vi får lov til at udøve. Vi lever efterhånden i en verden, hvor det nemmeste er at finde nøgenbilleder, mens ordene forsvinder. Derfor elsker jeg at bidrage med en masse erotiske fortællinger og du er nu landet på én ud af mange.*

Kære læser

Jeg er glad for sex… meget glad for sex. Nogen vil mene det er for meget, og den holdning, må de for min skyld gerne have. Jeg synes nemlig omvendt, at alt for mange kvinder undervurderer sex, og derfor dyrker det alt for lidt eller forkert. Forkert i den forstand, at de kun dyrker sex for at tilfredsstille partneren eller kun i forbindelse med, at der skal laves børn.

Læs også: Sådan booster du din sexlyst

Sex blev bedre med årene

For mit eget vedkommende er sex kun blevet bedre med årene. Det kunne næsten også kun blive bedre efter min første gang som 15-årig, hvor jeg bagefter udelukkende lå og tænkte på, om jeg nu havde fået aids fordi vi ikke brugte kondom. Jeg tænkte, at hvis det var sådan sex var, så kunne jeg sagtens leve uden – og det gjorde jeg så i to år indtil jeg mødte en fyr, som vendte op og ned på den holdning.

Jeg synes desværre, at alt for mange kvinder sidder fast i den uforløste verden og lever med “forkert” sex. Alt for mange kvinder tør ikke fortælle den mand de er i seng med, at han ikke slikker det rigtige sted for dem, og så faker de en orgasme for at gøre partneren glad og tilfreds.

Jeg kan blive så gal, når jeg hører en kvinde sige, at kæresten i hvert fald ikke får noget den aften, fordi hun af en eller anden grund er tøsefornærmet. Og det kan han så bruge de næste 4 dage på at finde ud af, hvorfor hun er. Tro ikke at hun fortæller ham, hvad der er galt. Nej, hun fortæller det til alle veninderne, men ikke ham. Når han så endelig finder ud af det, og hun brokker sig over, at hun aldrig bliver set af ham, tænker hun ikke over, at han ikke er tankelæser.

Så kører det godt igen i en periode indtil næste gang hun nægter ham sex, fordi hun ikke bliver set eller han måske har kigget lidt for længe efter en anden kvinde til en fest.

Læs også: Sådan får jeg kraftigere orgasmer ved at onanere bedre

Derfor skal du droppe at være kostbar

Jeg har aldrig nægtet nogen mand sex fordi jeg gik og ventede på, at han skulle læse mine tanker. Jeg har kaldt en spade for en spade, og fortalt, hvad problemet var. Sex er så vigtig en del af mit liv, at jeg uanset, hvor sur jeg er, altid kan lukke den del ude og sige knep mig lige nu og her, så gulvet sejler, og vi begge glemmer tid og sted. “Vrede-sex” er godt.

Det er råt og liderligt og nogen gange det der skal til for at drive vreden ud. En super sprøjteorgasme kan få næsten alt til at forsvinde. Flere kvinder burde eksperimentere med sex og gennem det få mere selvværd.

Grænser er til for at blive testet og brudt ned i min verden. Jeg kender ikke nogen kvinder, som går på kompromis med deres tøj, makeup eller mad for den sags skyld – hvorfor så gå på kompromis med sex, når den verden er så stor? Hvis alle kvinder var bare halvt så passioneret med sex, som de er med tøj, ville verden se anderledes ud. Du tager jo heller ikke den samme bluse på hver evig eneste dag, vel?

Jeg ønsker jer alle en god søndag. Husk at kommentere herunder, hvis du også har tanker om selvværd og sex, samt, hvordan det går hånd i hånd. Du er helt anonym.

Miss Iza

Ekstra: Vidste du at bedre selvværd og tro på sig selv også kan give bedre orgasmer? Se videoen fra Julie Houe, sexolog, herunder og bliv klogere på, hvordan du selv kan styre og kræve dine orgasmer. Julie hjælper os også på Missgreyclub.dk

Se Også