Frækt undertøj og lingeri som mænd tænder på

udgivet:

Derfor tænder mænd på frækt undertøj

Kære læsere!

Husker du mit sexede eksperiment med lingeri? Personligt er jeg først begyndt at investere i forskellige former for frækt undertøj indenfor det sidste års tid. Det hele startede en dag, hvor jeg var ude at shoppe med min søster. Hun styrede meget målrettet mod butikkernes forskellige afdelinger med lingeri, mens jeg småløb bag hende for at følge med. Jeg rystede opgivende på hovedet, mens hun kæmpede med at vælge mellem de forskellige push-up BH’er med matchende blondetrusser, der kun lige præcist formåede at dække for alle herlighederne.

“Skal du ikke prøve noget?” spurgte hun nysgerrigt, da hun langt om længe var færdig.

Jeg grinede højt, for det skulle jeg da i hvert fald ikke! Jeg betragtede frækt undertøj som noget, der kun var for supermodeller, der var instrueret i at posere sexet på et photoshoot med professionelle fotografer, som tog billederne fra de helt rigtige vinkler for efterfølgende at redigere dem på computeren. Det var i hvert fald ikke noget for en erotisk buttet pige som mig selv. Efter min mening var det spild af penge. Min erfaring var nemlig, at når der var sex på dagsordenen, blev mit tøj udelukkende betragtet som en forhindring for de kære mandfolk. Det kunne jo nærmest ikke gå hurtigt nok for dem med at flå tøjet af mig for at kyle det på gulvet.

Min søster var nærmest forarget, efter jeg havde fortalt hende, at jeg ikke ejede et eneste sæt undertøj, der matchede.

Jeg blev en anelse chokeret, da hun udbrød: “Hvordan pokker får du så mændene med i seng?” På det tidspunkt datede jeg en fyr, som havde et meget lavt sexdrive. Jeg tiggede ham nærmest om at kneppe mig, så hun havde måske fat i noget. Det kunne i hvert fald ikke skade at prøve det. Alligevel var jeg ret skeptisk, da jeg kørte mit kreditkort igennem ved kassen. Min søster forsikrede mig dog om, at de dyre blonder ville være det hele værd. Det skulle vise sig, at det kære pigebarn fik ret. Undertøjet, som jeg i begyndelsen havde betragtet som et impulskøb, endte med at revolutionere mit syn på brugen af lingeri. Fyren blev jo helt vild i varmen, da jeg poserede for ham i det frække sæt undertøj.

Klædt på til sex

Klædt på til sex

Siden da har jeg derfor valgt at bevæbne mig med et sæt ammunition til de situationer, hvor jeg gerne vil forføre manden i mit liv lidt udover det sædvanlige. Lingeri er gået fra at være fremmed for mig til at være mit hemmelige våben i kampen mod mandens manglende sexlyst.

Men hvad er det, der gør, at mænd tænder SÅ meget på frækt undertøj, som de gør?

Et hold forskere satte sig for at besvare dette spørgsmål ved at udføre et psykologisk eksperiment. Her er der tale om et forsøg med rotter, hvor studiets resultater indikerede, at lingeri også er at foretrække i dyreverdenen. Forsøget inkluderede en gruppe af hanrotter, der aldrig havde parret sig før. De blev nu sat sammen med hunrotter for at parre dem.

Hunnerne var iført et slags specialdesignet “rottelingeri” under parringen, hvilket var det specielle ved dette eksperiment. Senere skulle de samme hanrotter så udvælge sig en ny partner blandt både påklædte og nøgne hunrotter.

Det var her, at forsøget blev interessant.

Forskerne observerede nemlig, at langt de fleste hanrotter valgte de hunner, der var påklædte fremfor de almindelige hunrotter. Denne tendens var udbredt mellem alle forsøgets hanrotter. De så også, at andre hanrotter, som før havde parret sig under naturlige forhold foretrak de påklædte hunrotter.  Det var altså både de hanrotter, som havde haft deres “seksuelle debut” sammen med de såkaldte lingeri-rotter og de mere erfarne rotter i faget, som valgte hunrotterne med tøj på.

“Men hvordan hænger det sammen med mennesker?” tænker du sikkert.

Jo ser du. Forskerholdet observerede en højere aktivitet i hanrotternes lystcenter hos de af dem, der havde parret med hunnerne  iført det specialdesignede lingeri sammenlignet med dem, der havde parret sig under naturlige forhold. Denne mekanisme skulle angiveligt også gøre sig gældende hos mænd, når de ser en kvinde i frækt undertøj.

Forskerne mener, at mænd altså ser en sammenhæng mellem frækt undertøj og sex på baggrund af deres kultur og seksuelle erfaring. Derudover er de kære mandfolk også langt mere visuelle end kvinder, hvis vi skal tro på videnskaben.

Så mænd tænder altså på frækt undertøj, fordi de ubevidst forbinder det med sex. It’s that simple.

FIND FRÆKT LINGERI: Hos Sinful.dk, er det muligt at opgradere lingeriskuffen

Som jeg ser det, handler det også i høj grad om, at jeg som kvinde føler mig langt mere selvsikker og feminin, når jeg er pakket ind i blonder og silke. Og er der noget mændene derude tænder på, så er det en kvinde, der har selvtilliden i orden – ikke sandt?

Fotograf - Lasse Baltzer

Her til sidst vil jeg gerne minde jer om, at jeg rigtig gerne vil høre jeres mening. Så kære læser – Del dine erfaringer med mænd og lingeri i en kommentar nedenfor eller i en mail til mf@missgrey.dk 

Tak fordi I læste med – Jeg håber på at høre fra jer.

KH.
Miss Felicity

Dette indlæg indeholder Affiliate Links i samarbejde med Sinful.dk

Se Også