Kære læser: Derfor falder du for en dyb mandestemme! 

Personligt er jeg meget sensitiv overfor lyd, og de af jer, der har læst indlægget: “Sådan mødte jeg Masteren”, har måske fået en fornemmelse af min svaghed for en lækker mandestemme.

Derfor falder du for en dyb mandestemme

Hvis en mand har en dyb og kommanderende stemme, er jeg ofte blød som smør og yderst medgørlig. Måske du kan kende dette?

Til tider er denne svaghed ikke så belejlig, da jeg får lyst til at have sex med de mænd, jeg møder, der har en sprød mandestemme.

De kan jo feje benene væk under mig ved blot at tale til mig! Jeg kan simpelthen ikke kontrollere det, for hvis muligheden byder sig, er jeg mere end klar efter en omgang Dirty-talk! Hvad mener I – kære læsere? Bliver I også vilde i varmen, når I hører lyden af en sexet stemme?

Derudover er jeg en af sikkert mange kvinder, der udtrykker mig (meget) højlydt under sex både med ord, skrig og støn.

Der er virkelig lyd på, når jeg har sex!

Nogle mennesker vil sikkert kalde mig ”en skriger”. Sommetider oplever jeg endda at blive mere tændt, når jeg hører mig selv stønne! Er der nogle af jer, der har det på samme måde?

Jeg tror egentlig, det er meget normalt, at mennesket benytter sig af lyd til at udtrykke sig under sex.

Det er jo gennem lyd i form af tale, vi kommunikerer med hinanden til daglig, så hvorfor skulle det være anderledes, når vi dyrker lagengymnastik? Og ønsker, at vores partner ved, at vi er utroligt tilfredse med hans indsats?

Jeg har da heller ikke modtaget kritik fra en sexpartner om min evne til at give feedback på den front. Til gengæld fornemmer jeg, at mine naboer er svært utilfredse med situationen, eftersom jeg har tit har sex sent og længe!

Desværre kan man ikke stille alle mennesker tilfredse, men jeg har da perioder, hvor jeg ville ønske, jeg var bedre til at kontrollere det. Faktisk fordi jeg har haft episoder med sex i det offentlige rum, hvor det at skrige en orgasme ud ikke var særlig praktisk.

Når der er en del af mig selv, jeg gerne vil arbejde med, forsøger jeg altid at blive klogere på, hvorfor jeg er, som jeg er. Det gør jeg for at undersøge, hvordan jeg så kan arbejde med den ting, jeg ønsker at kontrollere eller forbedre.

Derfor søger jeg med dette indlæg viden om sammenhængen mellem lyd og sex.

En dyb mandestemme og liderlige hun-aber

Fordi min store drøm er at blive sexolog, er min tilgang til sex ofte videnskabelig.

Nogle af jer tænker sikkert: ”Det lyder kedeligt”, men der, mener jeg, I tager fejl! Jeg ser det som en fantastisk måde at lære mig selv bedre at kende seksuelt. Derfor vil jeg gerne dele min viden på området med de af jer, som tror på, I kan opnå samme selvindsigt ved at læse det. So let’s get to it ladies!

Som det første har jeg fundet en videnskabelig, men alligevel overraskende simpel forklaring på, at nogle kvinder tænder på en lækker mandestemme.

For det første skal stemmen være dyb og markant, da det indikerer, at det mandlige kønshormon testosteron er til stede.

LÆS OGSÅ: Derfor falder du mere for NOGLE mænd og ikke andre!

En række undersøgelser foretaget på ”State University of New York” viser, at det, der gør mandestemmen så tiltrækkende, er et levn fra fortiden. Det handler om dengang, hvor mennesket hverken havde ild eller elektrisk lys.

Grundet hulernes mørke, var der kun lyden af mandens stemme til at gøre kvinden opstemt. Selvom vi i dag har rigeligt med lys, kan det ikke udelukkes, at vi stadig fungerer på den måde!

Undersøgelserne konkluderer desuden, at de mænd, der har en sexet stemme, har haft flest sexpartnere, hvilket kan skyldes, at der videnskabeligt er konstateret en sammenhæng mellem mandens stemme og frugtbarhed. Mandens stemme kan altså være et biologisk signal, der fortæller os, hvem det bedst kan betale sig at få børn med!

Andre videnskabelige studier påpeger desuden en sammenhæng mellem det kvinden finder visuelt tiltrækkende og lyden af mandens stemme.

Kvindens sexlyde kan også ledes tilbage til urtiden

Sådan er det ifølge psykolog, Christopher Ryan, der har undersøgt, hvorfor kvinder generelt udtrykker sig mere højlydte end mænd under sex.

Hans undersøgelser viser, at formålet med kvindens stigende lydintensitet på vej mod orgasmen, er at signalere, at manden stimulerer hende korrekt.

Dette skulle ligeledes medføre, at manden får udløsning, hvilket kan resultere i, at kvinden befrugtes.

Linket til urtiden finder han i menneskets nedstamning fra aber, hvor menneskekvindens sexlyde sammenlignes med hun-abens, som også giver lyd fra sig under parring. Hos hun-aben er parringslydene et instinkt, hvor formålet er at lokke andre hanner til at parre hende og aflevere deres sæd.

Dermed sikres hun-aben det bedst mulige afkom. For jo flere hanner, hun parrer sig med, jo større chance er der for, at det er den bedste sædcelle, der befrugter hende. Der kan altså være mere hulekvinde tilbage i os, end jeg lige havde forestillet mig. Hvad siger I til det – kære læsere?

Derfor falder du for en dyb mandestemme

”Future sex and lovesounds”

Så blev man så meget klogere. Hvad kan jeg så bruge den viden til?

Altså det jeg har fundet ud af er, at der gennem forskning findes tegn på, at tiltrækningen til en dyb mandestemme går ligeså langt tilbage, som menneskets eksistens kan spores til.

Det giver vel på sin vis mening, at årsagen er, at vores hjerner på nogle områder stadig fungerer, som dengang vi var hulemennesker. Jeg kan derfor ikke gøre så meget ved, det er sådan tingene forholder sig. Men så må jeg fokusere på at styre mine impulser og lyster.

Med hensyn til de utilfredse naboer – tja… næste gang de beklager sig, må jeg jo finde de her videnskabelige artikler frem. Og ja, forklare dem, at det er et instinkt, som jeg ikke selv er herre over, og tilføje en flabet kommentar om, at misundelse er en grim ting. Det kunne være lidt morsomt at se deres reaktion på det.

Hvad med jer – kære læsere? Er der nogle af jer, der oplever, at naboerne er utilfredse over jeres sexlyde? Eller er du selv en af de personer, der bliver utilfreds, når naboerne giver den gas på lagnerne?

Del gerne jeres meninger og/eller oplevelser med mig i en kommentar til indlægget.

Tak fordi I kiggede forbi. Jeg håber på at høre fra jer!

KH.
Miss Felicity.

Tidligere artikelSådan mødte jeg Masteren
Næste artikelSådan scorede jeg på de sociale medier
MISS FELICITY
OBS: Miss Felicity blogger ikke længere hos Missgrey.dk. Hendes tidligere indlæg er stadig tilgængelige her på siden. Dem er du velkommen til at læse. For spørgsmål, da skriv til: Mette@missgrey.dk. Beskrivelse af Miss Felicity: "Jeg er blogger her på Miss Grey, hvor du kan kende mig under navnet Miss Felicity. Jeg byder dig velkommen til min verden, hvor jeg ærligt og uden filter skriver om mit liv som ung kvinde med alt, hvad det indebærer, når det kommer til kærlighed og sex. Mine indlæg handler altså om alt fra min sexede singleperiode til mit parforhold med Mr. Boyfriend, som jeg snart skal have mit første barn sammen med. Samtidig leverer jeg guides her på bloggen med fokus på at rådgive dig ud fra mine egne erfaringer med eksempelvis BDSM, som jeg er meget stor fan af. Du vil også kunne finde mere videnskabelige artikler fra min hånd, da jeg elsker at fordybe mig i forskning omkring sex og samliv. Denne passion vil jeg meget gerne dele med dig, så vi i fællesskab kan blive klogere på sex og følelser, der til tider kan være en kompliceret affære. Kort sagt indeholder mine blogindlæg altså lidt af det hele, så hvis du har brug for en veninde, der er hudløst ærlig og gerne giver dig et godt råd eller to med på din vej, kan du trygt følge med hos mig her på Missgrey.dk."

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here