Miss Felicity

udgivet:

Sådan mødte jeg Masteren

Kære læsere, her kommer: “Sådan mødte jeg Masteren”

Denne gang vil jeg præsentere jer for en ung mand, jeg har valgt at give navnet Masteren her på bloggen.

Grunden til han har fået dette “kælenavn”, er at det var ham, jeg havde min første oplevelse med BDSM sammen med. Samtidig er han den mand, jeg har haft det længste seksuelle forhold til. Noget der dels er årsagen til, at han på nuværende tidspunkt er den, der kender mig bedst seksuelt.

Jeg har haft rigtig mange første gange sammen med Masteren, fordi jeg mødte ham, da jeg ikke havde særlig stor erfaring med sex. Derfor har mit første møde med Masteren været det første skridt på vejen mod mange af mine seksuelle eventyr, som jeg vil berette om her på bloggen.

Men nok om det – Lad os komme til historien.

Sådan mødte jeg Masteren: En kold oplevelse

Det første møde med Masteren var tilbage på gymnasiet. Det var sjældent, at jeg tog mig tid til at deltage i skolens fredagsbar, fordi jeg fokuserede på lektier og fritidsarbejde.

Den smule erfaring jeg havde med mænd og dating på daværende tidspunkt var, at det gjorde for ondt at lade nogen komme for tæt på, så jeg holdt mig væk fra det.

Samtidig hang jeg meget ud med fyrene fra min klasse, og jeg nød den opmærksomhed jeg fik fra dem ved at gå udfordrende klædt. Dengang var det nok for mig, fordi mit hjerte endnu ikke var helet efter bruddet med min første kæreste og en efterfølgende omgang akavet rebound-sex med en klassekammerat.

En fredag, da jeg gik i 2.g fik mine veninder mig langt om længe overtalt til at tage med til den førnævnte fredagsbar.

Jeg fulgte modvilligt med, men efter at have drukket et par øl, morede jeg mig nu meget godt. Ligesom alle andre dage havde jeg en tætsiddende og nedringet trøje på sammen med et par skinny-jeans.

I gymnasiet klædte jeg mig bevidst meget udfordrende for at få drengenes opmærksomhed. Jeg levede nemlig højt på deres liderlige blikke.

Denne fredag var altså ingen undtagelse. Dette medførte, at der var nogle fyre, der syntes, at det var morsomt at stille sig bag mig og putte isterninger ned i min kavalergang. Det var en pænt kold oplevelse, så jeg reagerede selvfølgelig ved at skrige op for at få dem til at stoppe.

Mødet med Masteren aka skolens største “Trussetyv”

Efter at have været på toilettet for at tørre mit tøj, var jeg på vej tilbage til bordet, da jeg gik ind i den her unge mand, som senere skulle revolutionere mit syn på sex.

Han var den flotteste fyr, jeg på daværende tidspunkt havde set, og mens jeg forsøgte at fremstamme et “undskyld” kunne jeg mærke en varme sprede sig i hele hele min krop. I det øjeblik ønskede jeg mig faktisk tilbage til episoden med isterningerne. Så jeg kunne køle ned igen, inden han opdagede at jeg rødmede.

Hold nu op, hvor var han lækker!

Mens jeg prøvede at få styr på mig selv og komme tilbage til mine veninder, lagde jeg mærke til, at han stirrede direkte på min kavalergang.

Jeg blev helt smigret ved tanken om, at han måske også kunne lide, hvad han så.

Alligevel tog jeg tilløb til at komme væk, men han lagde en arm på min skulder for at få mig til at blive. Vi fik sagt hej og snakkede derefter frem og tilbage, inden vi udvekslede telefonnumre. Hans stemme var som sød musik i mine ører, hvilket blot fik min interesse for ham til at stige. Han havde selvfølgelig set episoden med isterningerne, hvilket fik ham til at spørge, om jeg stadig var våd. Selvom jeg syntes, at det var flabet og grænseoverskridende, tændte det mig helt vildt!

Veninderne havde selvfølgelig set sammenstødet og den efterfølgende samtale, så da jeg kom tilbage, blev jeg krydsforhørt. Samtidig advarede de mig mod at være sammen med ham på baggrund af en masse rygter. Han var angiveligt skolens største trussetyv. Og på trods af, at han kun gik i 1.g, havde han allerede scoret samtlige piger på gymnasiet.

Jeg var ligeglad. Jeg VILLE have ham. Uanset hvad de sagde.Sådan mødte jeg Masteren

Privatfest i en mørk afkrog

Masteren og jeg udvekslede en masse SMS’er, inden vi mødtes igen til en gymnasiefest.

Her gik den første del af aftenen med, at vi sendte lange blikke efter hinanden, inden vi blev fulde nok til at mødes på dansegulvet. Der gik ikke længe før, han trak mig med hen i en mørk afkrog, hvor vi snavede heftigt. Hele rummet snurrede rundt for mig. Om det var fordi, at jeg var beruset af begær eller alkohol, har jeg svært ved at sige, men det var intenst.

Han gik meget hurtigt frem, så inden jeg vidste af det, havde han hænderne nede i mine bukser.

På det tidspunkt barberede jeg mig ikke jævnligt, da jeg ikke forventede, at der var nogen, der skulle se eller røre min fisse. Og slet ikke til en fest, hvor vi ikke kunne være alene. Da han kommenterede min behårede fisse, blev jeg klar over, hvor han forventede, at aftenens begivenheder førte hen. Det var jeg overhovedet ikke klar på. Så det endte med, at jeg tog hjem fra festen alene. Forvirret og frustrerende liderlig.

At være blændet af begær

Det var altså begyndelsen på mit stormfulde seksuelle forhold med Masteren, for historien ender selvfølgelig ikke her, men det kan du læse meget mere om i mine kommende indlæg.

Tak fordi I læste med – Jeg glæder mig til at høre fra jer.

KH.
Miss Felicity.

Se Også