Bliver jeg mon en god mor for vores søn?

MISS FELICITY

Kære læsere.

Som de fleste af jer ved, er jeg gravid med mit og Mr. Boyfriends første barn. Efterhånden som graviditeten skrider fremad, dukker der en masse tanker op om mit fremtidige liv som mor. For hvordan ved jeg overhovedet, om jeg bliver en god mor for vores søn?

Størstedelen af tiden er jeg overbevidst om, at jeg bliver helt fantastisk som mor. Jeg har altid ønsket mig at få børn, og nu går min største livsdrøm altså i opfyldelse. Den glæde, der er forbundet med, at jeg i øjeblikket venter mig, er intet mindre end ubeskrivelig. Samtidig ved jeg, at jeg har simpelthen så meget kærlighed, som jeg har tænkt mig at overdynge vores lille mirakelbaby med, når han engang kommer til verdenen.

Men hvad er det så, der gør, at jeg en sjælden gang imellem kommer i tvivl?

Derfor stiller jeg spørgsmålstegn ved min fremtidige rolle som mor

Jeg oplever ofte, at spørgsmålet om, hvorvidt jeg bliver en god mor eller ej, opstår, når jeg kommer til at sammenligne mig selv med andre gravide og nybagte mødre.

Et eksempel på dette er første gang, jeg stod ansigt til ansigt med denne tanke. En bekendt, som også er gravid, annoncerede på de sociale medier, at hende og kæresten havde købt den absolut dyreste og nyeste barnevogn på markedet.

Barnevognen skulle selvfølgelig vises frem fra alle vinkler efterfulgt af en overlykkelig statusopdatering. Da jeg ser billederne af deres barnevogn, som høster hundredevis af likes på et splitsekund, slår det mig, at Mr. Boyfriend og jeg ikke engang har investeret halvt så meget i den barnevogn, vi har købt til vores søn.

Det fik mig til at føle mig enormt utilstrækkelig, for jeg har da ikke lyst til, at vores baby skal mangle noget. Og det følte jeg, at han ville komme til i det øjeblik, hvor det gik op for mig, at den her anden baby ville komme til at ligge i en STORK barnevogn til adskillige tusinde kroner, mens vores måtte nøjes med en billig model fra TRILLE.

“Selvfølgelig bliver du en god mor!”

Heldigvis har jeg verdens bedste veninde, som efterfølgende forsikrede mig om, at jeg nok skulle blive en god mor alligevel.

For som hun pointerede, så handler moderrollen ikke om, hvor dyr babyens barnevogn har været. Det handler i langt højere grad om at rumme det ansvar, der følger med rollen som mor. Det handler om at elske det her lille væsen højere end noget andet og være i stand til at udsætte ens egne behov for at opfylde babyens behov. Og det var hun ikke et sekund i tvivl om, at jeg nok skulle klare. Ifølge hende er en dyr barnevogn blot “en kvindelig penisforlænger”. Og det kan hun da have ret i.

Nu er det ikke fordi, jeg siger, at der er noget som helst galt i at købe en dyr barnevogn til sin baby. For hvis man har pengene og lysten til det, så er det da det, man skal gøre. Men de af os, som ikke har råd til at købe en barnevogn, der koster ligeså meget som udbetalingen på en ny bil, skal altså ikke have dårlig samvittighed over ikke at gøre det.

Min pointe er, at jeg altså sagtens kan blive en god mor uden at købe mig fattig i de nyeste og dyreste baby-gadgets. Jeg er overbevidst om, at vores baby ikke kommer til at mangle noget – hverken materielt eller følelsesmæssigt.

I sidste ende handler det jo også om, at jeg skal stoppe med at sammenligne mig selv med andre og gøre det, som jeg mener, er det rette for lige netop vores baby.