Kære læsere.
I dag har været en hel særlig dag for mig. I sidste uge besluttede Mr. Boyfriend og jeg os nemlig for at købe os en ekstra ultralydsscanning, da jeg simpelthen ikke kunne vente fem uger længere med at finde ud af kønnet på vores baby.
Grunden til jeg har været så utålmodig i forhold til at finde ud af, om vores baby er en dreng eller pige, er, at jeg havde et ønske, som jeg virkelig håbede på at få opfyldt.
Mit ønske var en pige…
Det lyder så forkert i mange menneskers ører, når man som gravid har et ønske om, at ens baby har et bestemt køn. Men hvorfor gør det egentlig det? Som overskriften afslører håbede jeg på en pige. Og det har jeg ikke tænkt mig at undskylde for. Dels fordi jeg har en bestemt grund til at ønske, at vores første barn blev en pige og dels fordi, at jeg ikke synes, at der er noget forkert i at have disse tanker, når man er gravid.
Grunden til at jeg ønskede mig en pige, var, at vi havde besluttet at opkalde hendes efter min mormor, som er den eneste levende bedsteforælder, jeg har tilbage. Derudover betyder hun rigtig meget for mig. Derfor ville det give mig en uendelig stor glæde at vide, at hun ville være her til at opleve det. Jeg har nemlig allerede fortalt hende om mine planer med babynavne.
…Men vi skal have en dreng
Som den skarpe læser sikkert har regnet ud, fik jeg ikke mit ønske opfyldt. Det er nemlig stensikkert, at vi skal have en dreng.
Og hvordan tackler jeg så lige det? Tja – Jeg må indrømme, at lige da hun sagde det, blev jeg en lille smule skuffet, men det overraskede mig faktisk, hvor hurtigt jeg vænnede mig til tanken om at skulle købe lyseblåt i stedet for lyserødt.
Men det var først efter, at jeg havde snakket med min gamle mormor, at jeg blev sådan rigtigt glad. Jeg havde jo regnet med, at hun ville blive en lille smule ked af, at det ikke var en pige, men det blev hun slet ikke. Hun var bare glad for, at vi var glade, og at vores lille baby er helt præcis, som han skal være.
Er det VIRKELIG så forkert at have et ønske?
For at vende tilbage til mit spørgsmål, synes jeg overhovedet ikke, at der er noget som helst forkert i at have et ønske i forhold til ens kommende barns køn.
Det er jo ikke fordi, at jeg elsker min baby mindre, fordi han er en dreng. Jeg skal bare lige indstille mig mentalt på, at mit personlige ønske ikke går i opfyldelse denne gang.
Mit budskab er egentlig bare, at du som gravid ikke skal tro, at du bliver en dårlig forælder bare fordi, at du har et ønske i forhold til dit ufødte barns køn. Tro mig, så længe det er et ønskebarn, er det i sidste ende fuldstændig ligegyldigt, hvilket køn det har, så længe det er en sund og rask baby. Og det er min helt ærlige mening. Jeg ved i hvert fald allerede nu, at jeg bliver en fantastisk mor, der kommer til at elske min søn ubeskriveligt højt – lige præcis, som han er.
Hvad mener du? Er det forkert at have et ønske, der ligner mit? Del gerne din mening i en kommentar nedenfor. Har du spørgsmål til dette indlæg, kan jeg kontaktes på mail: mf@missgrey.dk
Tak fordi du læste med.
KH.
Miss Felicity.
